REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 170: Spm. om kommentar til henvendelsen af 18/10-20 fra John Helmer, vedrørende praksis for retsplejelovens regler, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

7. december 2020

Forvaltningsretskontoret

Tarek Ziad Hussein

2020-0030-5052

1688412

Slotshmgade1026Købnv.TF

w.justimnerdk

[email protected]

+4572680391

Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 170 (Alm. del), som Fol-

ketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 28. oktober 2020.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).

Nick Hækkerup

Jørgen Jørgensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 170: Spm. om kommentar til henvendelsen af 18/10-20 fra John Helmer, vedrørende praksis for retsplejelovens regler, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 170 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 18/10-20

fra John

Helmer, jf. REU alm. del

–

bilag 44, og særligt redegøre for

praksis for retsplejelovens regler, og hvor mange gange der over

de seneste 5 år er givet et advokatpålæg i henhold til retspleje-

lovens

§ 259, stk. 2?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet et bi-

drag fra Domstolsstyrelsen, der har oplyst følgende:

”Domstolsstyrelsen

har ikke adgang til oplysninger til brug for

en redegørelse af antal advokatpålæg de seneste fem år og kom-

menterer ikke på konkrete sager.

Domstolsstyrelsen har derfor indhentet en udtalelse fra Retten i

Lyngby, Retten i Aarhus, Københavns Byret og Retten i Odense

til brug for bidraget.

Retterne har oplyst, at det ikke er muligt at trække statistik på,

hvor mange gange der de seneste fem år er meddelt et advokat-

pålæg. Det vil kræve en manuel gennemgang af retsbøgerne for

alle civile sager. Retterne udtaler sig derfor på baggrund af et

skøn over gennemsnitlige antal advokatpålæg.

Af retsplejelovens § 259 stk. 2, fremgår, at retten kan pålægge

en part at lade sagen udføre af en advokat, dersom den ikke fin-

der det muligt at behandle sagen på hensigtsmæssig måde, uden

at parten har sådan bistand. Pålægget kan ikke indbringes for

højere ret.

Retten i Aarhus har oplyst, at retsplejelovens § 259, stk. 2, be-

nyttes i ganske få sager. Retten har anslået, at det er mellem 1-

10 sager om året

–

hvor 10 er højt sat. Et pålæg meddeles kun,

hvis det ikke findes muligt at behandle sagen på en hensigts-

mæssig måde.

Retten i Odense har oplyst, at retten er tilbageholdende med at

bringe bestemmelsen i anvendelse. Det er hver gang en konkret

vurdering. Anvendelsesområdet er navnlig de tilfælde, hvor der

er påviselig grund til tro, at parten ikke kan holde rede på sagen

på egen hånd.

Retten i Lyngby har på baggrund af en rundspørge blandt 17

jurister oplyst, at advokatpålæg er noget, der sker ganske sjæl-

dent, og at hver jurist i gennemsnit måske gør det én gang årligt.

Retten i Lyngby er karakteriseret ved at have forholdsmæssigt

flere civile sager end de andre byretter, og have forholdsmæssigt

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 170: Spm. om kommentar til henvendelsen af 18/10-20 fra John Helmer, vedrørende praksis for retsplejelovens regler, til justitsministeren

flere sager, der ikke ender i en udeblivelsesdom på grund af

manglende svarskrift. Med andre ord sagsbehandler juristerne i

Lyngby forholdsmæssigt flere civile sager end juristerne ved de

andre byretter. I 2019 modtog Retten i Lyngby i alt 1.812 civile

sager.

Retten i Lyngby har i øvrigt henvist til bestemmelsens forarbej-

der, den almindelige juridiske litteratur samt praksis for anven-

delsen af retsplejelovens § 259, stk. 2, refereret bl.a. i Karnov.

For at illustrere den mulige anvendelse af et advokatpålæg har

Retten i Lyngby nævnt følgende situationer:

Et advokatpålæg kan fx gives til en særlig sårbar sagsøgt,

hvis retten vurderer, at det vil være velfærdstruende for sag-

søgte at gennemføre sagen uden advokatbistand. Et typisk

eksempel herpå kunne være en sag om udsættelse fra et le-

jemål, og hvor den sagsøgte fremstår med psykiske eller an-

dre alvorlige problemer. Hvis pålægget ikke efterkommes,

kan retten beskikke en advokat for den sagsøgte efter be-

stemmelsens sidste punktum.

Et advokatpålæg kan fx gives til en sagsøger, som har frem-

stillet en sag på en sådan utilstrækkelig måde, at sagen ikke

kan behandles hverken værdigt eller fornuftigt. Dette vil

ske efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder,

herunder hensynet til ikke at påføre modparten urimelige

store sagsomkostninger, og hensynet til sagens fremme og

mulighederne for at kunne få en domstolsafgørelse inden

for rimelig tid.

Københavns Byret har oplyst, at sager, der ikke har økonomisk

værdi eller som har en økonomisk værdi af højst 50.000 kr., be-

handles efter reglerne i retsplejelovens kapitel 39 om ”Behand-

ling af sager om mindre krav” (småsager). Retten har en udvidet

vejledningspligt over for sagens parter og forestår sagsforbere-

delsen. Det forudsættes, at parterne ikke har behov for advokat-

bistand. Efter landsretspraksis kan der ikke meddeles parter ad-

vokatpålæg efter retsplejelovens § 259, stk. 2, i sager om mindre

krav, medmindre retten efter retsplejelovens § 402 træffer be-

stemmelse om, at sagens behandling skal ske uden anvendelse

af reglerne i kapitel 39.

Andre borgerlige retssager behandles som udgangspunkt i 1. in-

stans ved byretterne, medmindre andet er bestemt ved lov, og

behandles efter reglerne i retsplejelovens kapitel 32-35.

Retsplejelovens § 259, stk. 2, er en fravigelse fra retsplejelovens

hovedregel om, at der ikke gælder advokattvang for parterne.

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 170: Spm. om kommentar til henvendelsen af 18/10-20 fra John Helmer, vedrørende praksis for retsplejelovens regler, til justitsministeren

Retten til at føre sin sag selv forudsætter, at parten kan fremstille

sagen på en forståelig måde. Kan parten ikke det, kan antagelse

af advokatbistand vise sig at være ikke blot hensigtsmæssig,

men nødvendig for at behandle sagen på forsvarlig måde. Be-

stemmelsen i retsplejelovens § 259, stk. 2, har til formål at va-

retage dette hensyn.

Bestemmelsen blev senest ændret med L 2014 737. Det fremgår

af bemærkningerne til ændringen: ”Retten

bør efter ændringen i

højere grad af egen drift overveje at meddele advokatpålæg ud

fra en samlet vurdering af sagens omstændigheder, herunder af

hensyn til sagens fremme og muligheden for en hurtigere dom-

stolsbehandling”.

I praksis ses bestemmelsen anvendt i forskel-

ligartede sagstyper, herunder sager om økonomiske krav, skat-

tesager og sager imod Patientskadeankenævnet.

Københavns Byret modtog i 2019 12.926 civile sager, når der

ses bort fra familieretlige sager, hvoraf 10.872 sager blev be-

handlet under anvendelse af reglerne i kapitel 39 (småsager).

Københavns Byret har efter en rundspørge blandt dommerne i

retten oplyst, at det skønnede gennemsnitlige antal advokatpå-

læg efter retsplejelovens § 259, stk. 2, er i alt tre-fem pålæg over

de seneste fem år pr. dommer; eller under et pålæg i gennemsnit

pr. dommer pr. år.”