Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2288096_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
24. november 2020
Politikontoret
Karoline Ove Dahl
2020-0030-5040
1686204
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 166 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 27. oktober 2020. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Nick Hækkerup
/
Thomas Højgaard
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 166: Spm. om, hvor stor en del af den samlede arbejdsbyrde hos NC3, der relaterer sig til organiserede eller koordinerede sager. til justitsministeren
Spørgsmål nr. 166 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Af svaret på REU alm. del
- spørgsmål 1834 (2019-20) fremgår
det, at ”NC3 i enkelte sager har fundet indikation på, at der lig-
ger en eller anden form for organisering eller koordination bag
forbrydelsen”. Vil ministeren redegøre for, hvor stor en del af
den samlede arbejdsbyrde hos NC3, der relaterer sig til organi-
serede eller koordinerede sager?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet
skal indledningsvist bemærke, at Rigspolitiets ud-
talelse til brug for besvarelsen af 19. oktober 2020 af spørgsmål
nr. 1834 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg blev afgivet,
idet ministeren bl.a. blev bedt om forholde sig til, at der i sager
om digitale krænkelser kan være tale om organiseret kriminali-
tet eller koordinerede angreb med mange forskellige ofre og ger-
ningsmænd på tværs af politikredse.
Det er hovedsagelig i sager om overtrædelse af straffelovens §
281, at NC3 har fundet indikation på, at der ligger en eller anden
form for organisering eller koordination bag forbrydelsen. Der
er typisk tale om sager, hvor borgere lokkes til at afklæde sig på
webcam og efterfølgende afpresses eller forsøges afpresset for
penge.
Alene i 2020 har NC3 modtaget 141 anmeldelser via den digi-
tale anmeldelsesplatform om netop denne kriminalitetstype. Det
estimeres, at NC3 ved årsskiftet vil have modtaget ca. 170 an-
meldelser af denne type.
Sagsbehandlingen i NC3 udgør registrering af anmeldelsen, vi-
sitation af sagen og indledende sagsbehandling, herunder bevis-
sikring og eventuel hjælp til fjernelse af krænkende digitalt ma-
teriale. Derefter oversendes sagen til rette politikreds mv. I for-
bindelse med oversendelsen underretter NC3 politikredsen mv.,
såfremt der er set andre sager med samme mistænkte, profilnavn
eller lignende, ligesom NC3 anfører eventuelt relevante journal-
numre på disse sager. I et vist omfang understøtter NC3 også
politikredsen mv. i den videre efterforskning, herunder med ud-
læsning og sikring af digitale spor på beslaglagte enheder.
Det er ikke muligt at opgøre det samlede ressourceforbrug for
NC3, idet ressourceforbruget ikke opgøres pr. assistance/sag,
men det er som nævnt i citatet fra besvarelsen af spørgsmål nr.
1834 alene i enkelte sager, at NC3 har fundet indikation på, at
2
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 166: Spm. om, hvor stor en del af den samlede arbejdsbyrde hos NC3, der relaterer sig til organiserede eller koordinerede sager. til justitsministeren
der ligger en eller anden form for organisering eller koordina-
tion bag forbrydelsen.”
3