Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2471843_0001.png
Vejledning til parterne i sager, hvor CMS eller MIRCOM har anlagt sag
om ulovlig download og deling af film
1. Indledning
I såkaldte ”småsager”, der behandles efter retsplejelovens kapitel 39, har
retten en udvidet vejledningspligt over for parterne.
Det fremgår således af forarbejderne til retsplejelovens kapitel 39 og
retspraksis på området, at retten i sådanne sager har pligt til at yde en
intensiv vejledning og bistand til parterne, således at også parter, der ikke har
juridiske kundskaber, og som ikke bistås af advokat, opnår den retsstilling, de
efter lovgivningen har krav på (jf. herved bl.a. Retsplejerådets betænkning nr.
1436/2004 om reform af den civile retspleje III, s. 454 f, og Østre Landsrets
dom gengivet i U 2012.1960).
For tiden verserer der over 70 sager alene ved Retten på Frederiksberg, der
alle er anlagt af enten Copyright Manangement Services Ltd. (CMS) eller
M.I.C.M – MIRCOM International Content Management & Consulting Ltd.
(MIRCOM). Sagerne drejer sig alle om, at den indstævnte borger skal have
krænket en ophavsret ved at have downloadet og medvirket til fildeling af en
film, i flere tilfælde en pornofilm, i såkaldte fildelingsnetværk (Bit Torrent-,
P2P-, peer-to-peer-networks). Ud over ved Retten på Frederiksberg verserer
der en lang række tilsvarende sager i landets øvrige retskredse.
Der er således tale om et betydeligt antal sager i alt, og sagerne har senest
igennem 2019 og i starten af 2020 givet anledning til en del omtale i flere
medier, herunder Berlingske Tidende, DR 1 og senest K-News, samt på sociale
medier.
I omtalen er det bl.a. blevet nævnt, at det advokatfirma, der repræsenterer
såvel CMS som MIRCOM, har sendt breve ud til flere tusinde borgere med
tilbud om betaling af (eksempelvis) 2.100 kr. for at undgå en retssag,
hvorefter der i tilfælde af manglende betaling fra borgeren (ofte) er udtaget
stævning mod denne med krav om betaling af 7.500 kr.
Det har desuden bl.a. været fremhævet – og kritiseret – at de pågældende
borgere i mange tilfælde ikke har haft reel adgang til den fornødne retshjælp
og i mange sager har stået uden fornøden vejledning, både umiddelbart ved
1
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1657: Spm. om ministeren vil oplyse, om han vil nedsætte et udvalg under ledelse af f.eks. en professor med ekspertise i retshåndhævelse af immaterialrettigheder, til justitsministeren
2471843_0002.png
modtagelsen af det indledende brev fra advokatfirmaet og efter et eventuelt
sagsanlæg.
Henset til den ovenfor nævnte vejledningsforpligtelse har Retten på
Frederiksberg i et antal af de ved retten anlagte småsager gennem en række
retsbøger søgt at yde den intensive vejledning og bistand til parterne, som
sagerne efter omstændighederne kalder på. Retten arbejder desuden for tiden
på at gennemgå samtlige sager med henblik på at sikre, at forudsætningerne i
forarbejderne til retsplejelovens kapitel 39 er opfyldt i fornødent omfang i
hver enkelt sag.
Som følge af det samlede antal af sager og omstændighederne i øvrigt har
retten imidlertid valgt at udarbejde denne generelle vejledning med henblik
på, at alle de berørte parter har mulighed for hurtigere, og nogenlunde
samtidigt, at få overblik over de spørgsmål, som sagerne
kan
rejse, og den
generelle status i sagerne, således at parterne forhåbentligt vil være i stand til
bedre at vurdere og sammenholde de principielle og generelle
problemstillinger, som de tegner sig lige nu, med de konkrete
omstændigheder i den enkelte sag.
Som retten også har fremhævet i de sager, hvor parterne har modtaget
retsbøger med vejledning, skal det i overensstemmelse med forarbejderne til
retsplejelovens kapitel 39 understreges, at vejledningen
ikke
kan tages som
et udtryk for, at den sagsøgte borger vil få medhold, eller delvist medhold, i en
eventuel senere dom i sagen.
Det er således også fremhævet i de pågældende retsbøger, at den vejledning,
der gives med retsbøgerne, blot omfatter den usikkerhed, der kan knytte sig
til bevisførelsen og de tvivlsomme retsspørgsmål i sagen, og det fremhæves
derfor også i retsbøgerne, at vejledningen er givet af hensyn til begge parter
og således ikke er givet alene af hensyn til sagsøgte, men også for at
sagsøgerne kan få klarhed over de problemstillinger, som sagsøgerne – efter
omstændighederne – vil skulle forholde sig til i forbindelse med en eventuel
yderligere forberedelse samt hovedforhandling i sagerne.
2. Status i sagerne
2.1. Sagerne er indtil videre udsat på afgørelser fra de højere
retsinstanser
Alle de verserende sager i komplekset ved Retten på Frederiksberg er (indtil
videre) udsat i medfør af retsplejelovens § 345, fordi en række borgere, der
ved forskellige byretter er blevet dømt til at betale 7.500 kr. i
overensstemmelse med sagsøgtes påstand, har fået Procesbevillingsnævnets
tilladelse til at anke dommene til henholdsvis Østre og Vestre Landsret.
2
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1657: Spm. om ministeren vil oplyse, om han vil nedsætte et udvalg under ledelse af f.eks. en professor med ekspertise i retshåndhævelse af immaterialrettigheder, til justitsministeren
2471843_0003.png
Retten på Frederiksberg har endvidere henvist én af de sager, som MIRCOM
har anlagt, til behandling i 1. instans ved Østre Landsret med henblik på at
skabe mulighed for, at retsstillingen, i videre omfang end det er tilfældet nu,
om nødvendigt kan blive afklaret ved landets øverste retsinstans, Højesteret,
hurtigst muligt. MIRCOM valgte at gå til Procesbevillingsnævnet med henblik
på at få tilladelse til at kære Retten på Frederiksbergs henvisning med
påstand om, at sagen skulle sendes tilbage til behandling ved Retten på
Frederiksberg. Ved afgørelse af 24. januar 2020 har Procesbevillingsnævnet
afslået MIRCOMs anmodning.
Det forhold, at en række af sagerne i sagskomplekset altså nu verserer ved
Østre og Vestre Landsret har bevirket, at Retten på Frederiksberg (og en
række af landets øvrige byretter) som udgangspunkt har valgt at stille egne
sager i komplekset i bero, indtil der ved de højere retsinstanser er faldet
afgørelser, der forhåbentlig endeligt vil afklare samtlige eller i hvert fald en
række af de principielle spørgsmål, som alle de verserende sager i komplekset
rejser.
Udfaldet af sagernes behandling ved de højere retsinstanser må således
antages at få afgørende betydning for, hvorvidt CMS og MIRCOM i samtlige,
eller visse, af de ved byretterne anlagte sager har et berettiget krav, der kan
føre til dom over de sagsøgte borgere.
Det kan ikke siges med sikkerhed, hvornår samtlige de for landsretterne
verserende sager er afgjort, og der kan i sagens natur heller ikke på
nuværende tidspunkt siges noget om, hvorvidt en eller flere sager vil skulle
prøves i Højesteret.
2.1.1. Visse af de principielle spørgsmål i sagerne er også rejst over for
EU-Domstolen
MIRCOM har rejst sager af samme karakter i flere europæiske lande,
herunder i Belgien, hvor der ved en belgisk domstol verserer en sag om
udlevering af identifikationsoplysninger om indehavere af ip-addresser fra
hvilke MIRCOM hævder, at der er sket ulovlig download og fildeling af film.
Den 6. august 2019 har den pågældende belgiske domstol indleveret en
række såkaldte præjudicielle spørgsmål herom til EU-Domstolen (EU-
Domstolens sag C-597/19).
Ved forelæggelsen for EU-Domstolen ønsker den belgiske domstol svar på en
række spørgsmål om, hvorvidt MIRCOM efter EU-retten (herunder de
relevante direktiver om ophavsret) overhovedet kan rejse krav om erstatning
(vederlag) under de foreliggende omstændigheder, bl.a. under henvisning til,
at MIRCOM (som det også er tilfældet i de sager, der verserer ved de danske
domstole) ikke er indehaver af ophavsrettigheder til de film, sagerne drejer
sig om.
3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1657: Spm. om ministeren vil oplyse, om han vil nedsætte et udvalg under ledelse af f.eks. en professor med ekspertise i retshåndhævelse af immaterialrettigheder, til justitsministeren
Det er endvidere over for EU-Domstolen anført, at MIRCOM’s økonomiske
model for indtjening ”er afhængig af piratvirksomhed i stedet for at bekæmpe
den”, og at MIRCOM’s indsamling af oplysninger til brug for sagerne bl.a. kan
være sket i strid med databeskyttelsesforordningen (GDPR).
Der er desuden rejst også rejst spørgsmål om, hvorvidt den anvendte
fremgangsmåde med at downloade film(dele) via et BitTorrent-program
(under alle omstændigheder og uanset, om der kun måtte være sket download
af en begrænset del af den pågældende film) må betragtes som et ”upload til
tilrådighedsstillelse” (en såkaldt »seeding«), der udgør en overføring til
almenheden som omhandlet i artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2001/29 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og
beslægtede rettigheder i informationssamfundet.
Der er i den forbindelse endvidere spurgt bl.a. spurgt til, om det er ”en
relevant omstændighed, at
seeding’en
(som en følge af indstillingerne i
kundens BitTorrent-program) kan ske automatisk og således uden brugerens
viden”, og om der gælder en bagatelgrænse i tilfælde af en begrænset
”seeding”.
Der er også spurgt til, hvorledes afvejningen af ”den korrekte ligevægt
mellem på den ene side håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder
og på den anden side de rettigheder og friheder, der sikres af
grundrettighedschartret
som
beskyttelse
af
privatlivet
og
personoplysninger” skal foretages.
2.2. Kan retspraksis på området aktuelt betegnes som afklaret eller
ensartet?
Som det fremgår af afsnit 2.1 ovenfor verserer der sager ved landsretterne og
ved EU-Domstolen om principielle spørgsmål af relevans for samtlige sager i
komplekset. Disse spørgsmål er der ikke hidtil blevet taget stilling til på
højere niveau i retssystemet end byretsniveau. I det danske retssystem er det
imidlertid i første række landsretterne og i sidste ende Højesteret, der
fastlægger, hvordan retspraksis på et givent område skal være.
Retten på Frederiksberg har derfor i en række retsbøger i de for retten
verserende sager påpeget, at det ikke er korrekt, når CMS og MIRCOM i
stævninger og øvrige proceskrifter i disse sager har anført, at der er ”fastlagt
en retspraksis på området”, ligesom det heller ikke på tidspunktet for disse
processkrifters indlevering har været dækkende, når CMS og MIRCOM
samtidig har betegnet den foreliggende byretspraksis som ”ensartet”.
Der er, så vidt vides, aktuelt afsagt flere domme på byretsniveau, hvor CMS
og MIRCOM har fået medhold, end der er sager, hvor CMS og MIRCOM har
tabt eller må anses for at have været den tabende part.
4
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1657: Spm. om ministeren vil oplyse, om han vil nedsætte et udvalg under ledelse af f.eks. en professor med ekspertise i retshåndhævelse af immaterialrettigheder, til justitsministeren
2471843_0005.png
De afsluttede byretssager, hvor CMS og MIRCOM ikke har opnået dom for
deres krav, indeholder imidlertid hver især og tilsammen præmisser og
omstændigheder, der gør, at sagerne umiddelbart må antages at ville have
fået væsentlig betydning også for afgørelsen af øvrige sager i sagskomplekset,
hvis afgørelserne i de pågældende sager var blevet indbragt for de højere
retsinstanser og var blevet stadfæstet. CMS og MIRCOM har imidlertid, så
vidt vides, ikke forsøgt at få nogen af de sager, hvor de har tabt, indbragt for
de højere retsinstanser, og alle disse byretsafgørelser er således endelige.
En nærmere omtale af de sager, som Retten på Frederiksberg pt. er bekendt
med, hvor CMS og MIRCOM ikke har fået dom for deres krav kan ses
her.
To af sagerne er desuden tidligere offentliggjort på
rettens hjemmeside.
Det bemærkes, at der formentlig findes flere sager fra byretterne end disse,
hvor CMS og MIRCOM heller ikke har opnået dom for deres krav.
Den 2. januar 2020 blev der i øvrigt indgået forlig i den ene af de sager, der
med Procesbevillingsnævnets tilladelse var indbragt for Østre Landsret (Østre
Landsrets sag
BS-43442/2019-OLR,
anke af Retten på Frederiksbergs dom af
10. maj 2019 i sag BS-23754/2018-FRB).
Parterne i sagen har den 13. januar 2020 til mediet K-News oplyst, at forliget
dækkede over, at indstævnte for landsretten tog bekræftende til genmæle
over
for
appelantens
(den
ved
byretten
domfældte
borgers)
frifindelsespåstand. Forliget indebar herefter – ifølge K-News – at indstævnte
betalte de 10.000 kr., som var tilkendt dem ved byrettens dom i form af kravet
på 7.500 kr. og sagsomkostninger på 2.500 kr., tilbage til den pågældende
borger og også betalte hans sagsomkostninger for landsretten.
3. Er forlig i sagerne en mulighed?
Retten har i de ovenfor omtalte retsbøger med vejledning til parterne
bemærket, at retten er bekendt med, at der i andre sager i samme
sagskompleks, er indgået forlig med sagsøgte personer, selv om de
pågældende sager var udsat foreløbigt på landsrettens afgørelser i de
principielle sager.
Retten har herefter fundet anledning til ved retsbøgerne at vejlede de
sagsøgte om, at det står enhver frit for at indgå et forlig i en sag – men også
om, at et sådant forlig, hvis det indebærer, at sagsøgte påtager sig at betale et
beløb, vil kunne medføre et unødigt økonomisk tab for sagsøgte af tilsvarende
størrelse.
Retten har herefter påpeget, at det således ikke vil være i sagsøgtes interesse
at indgå et forlig om betaling af et beløb, hvis de principielle sager ved
5
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1657: Spm. om ministeren vil oplyse, om han vil nedsætte et udvalg under ledelse af f.eks. en professor med ekspertise i retshåndhævelse af immaterialrettigheder, til justitsministeren
2471843_0006.png
landsretten og EU-Domstolen sidenhen måtte vise, at sagsøger ikke havde
noget grundlag for at kræve erstatning eller vederlag af sagsøgte.
Et overordnet spørgsmål i den forbindelse er, hvorvidt
en afgørelse afsagt af
Østre Landsret den 7. maj 2018
(U 2019.2019 Ø) er af betydning for samtlige
de verserende sager, som følge af, at det af den pågældende
landsretskendelse forudsætningsvist bl.a. kan udledes, at det ikke var udtryk
for en korrekt afvejning af hensynene bag en række retsregler på området
overfor hinanden – herunder hensynet til privatlivets fred som værnet ved Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention og EU’s charter – da Retten på
Frederiksberg oprindeligt pålagde en række teleselskaber at udlevere
oplysninger til CMS og MIRCOM om navne og adresser på de borgere, der var
indehavere af de internetforbindelser (ip-adresser), via hvilke CMS og
MIRCOM hævdede, at de pågældende ophavsretskrænkelser havde fundet
sted. Der kan læses mere om denne specifikke problemstillings mulige
betydning for de verserende sager
her.
Retten har i øvrigt i retsbøgerne bl.a. henledt opmærksomheden på, at et af
de overordnede spørgsmål, der er indbragt for EU-Domstolen i sag C-597/19,
har nær sammenhæng med, om det endeligt vil kunne fastslås, at MIRCOM
(og CMS) er rette sagsøger i sagerne eller i øvrigt har myndighed til at råde
over dem.
Retten har desuden i konkrete tilfælde i relation til netop dette spørgsmål
konstateret, at den aftale med filmproducenten (ophavsretsindehaveren), som
sagsøger har påberåbt sig til støtte for at være berettiget til at anlægge
sagen, er indgået
efter,
at sagen er anlagt af sagsøger, ligesom sagsøger
angiveligt har overvåget det pågældende fildelingsnetværk og konstateret
ophavsretskrænkelser
inden
aftalens indgåelse, og herefter – ligeledes
inden
aftalens indgåelse – har anmodet Retten på Frederiksberg om en kendelse om
edition og isoleret bevisoptagelse med henblik på at få udleveret navn og
adresse på den angivelige krænker af en ophavsret, som man altså ikke (på
det tidspunkt) havde nogen aftale om at være beføjet til at retsforfølge.
Retten har yderligere i retsbøgerne henledt opmærksomheden på, at det er en
nødvendig – men ikke tilstrækkelig – betingelse for, at CMS/MIRCOM kan
have et krav mod sagsøgte, at CMS/MIRCOM kan bevise, at sagsøgte er
ansvarlig for download af den i den konkrete sag omhandlede film(sekvens).
Det bemærkes i forhold til bevisspørgsmålet, at der i andre sager er stillet
spørgsmålstegn ved validiteten af det program, som CMS/MIRCOM angiveligt
har benyttet sig af i forbindelse med overvågningen af datatrafikken i de
netværk, hvori fildelingen påstås at have fundet sted.
Der kan herunder være tale om, at der er stillet spørgsmålstegn ved
programmets muligheder for med den fornødne grad af sikkerhed at fastslå,
at en bestemt film(sekvens) er downloadet på en bestemt ip-adresse. I forhold
6
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1657: Spm. om ministeren vil oplyse, om han vil nedsætte et udvalg under ledelse af f.eks. en professor med ekspertise i retshåndhævelse af immaterialrettigheder, til justitsministeren
til om en film(sekvens) kan anses for at være downloadet
fuldt ud,
og har
kunnet videredeles, har det i (mindst) to sager været afgørende for, at
sagsøger ikke kunne få dom for sit krav, at der i log-oplysningerne for det
påståede tidspunkt for download var anført en såkaldt ”Bit Field” værdi på
under 100.
Et andet spørgsmål er, hvorvidt programmet kan påvise omfanget af en
”deling” af en given film(sekvens), og i den forbindelse er der bl.a. stillet
spørgsmålstegn ved, hvad der måtte kunne udledes af en såkaldt ”swarm size”
og dennes angivelige størrelse.
Retten har i retsbøgerne endvidere bemærket, at det ikke nødvendigvis vil
forholde sig således, at CMS/MIRCOM har et grundlag for deres krav, selv om
det måtte forholde sig således, at sagsøgte (eller en person, hvis handlinger
sagsøgte måtte hæfte for) har downloadet den pågældende film(sekvens). Et
ansvarsgrundlag vil tillige forudsætte, at det efter bevisførelsen i sagen også
kan lægges til grund, mod sagsøgtes eventuelle benægtelse, at sagsøgte (eller
en person, hvis handlinger sagsøgte måtte hæfte for) i forbindelse med et
sådant download handlede uagtsomt i forhold til en eventuel
ophavsretskrænkelse.
I de sager, der handler om download af pornofilm(sekvenser), har retten i den
forbindelse særligt påpeget, at pornofilm, i fuld længde såvel som i
brudstykker, igennem flere år har været stillet – i hvert fald tilsyneladende –
gratis og lovligt til rådighed for almenheden på forskellige internetsider.
Retten har herefter bemærket, at det på den baggrund ikke uden videre er
givet, at en sagsøgt (eller en person, hvis handlinger han måtte hæfte for) har
handlet uagtsomt ved et eventuelt download af en given pornofilm(sekvens),
uanset om dette måtte være sket via et fildelingsnetværk.
Det kan i den forbindelse muligvis også være af betydning, at visse af disse
internetsider har så store besøgstal, at der tilsyneladende skabes en
forretning alene ved bannerreklamer og tillægsydelser, fremfor afkrævning af
betaling for at se de pågældende pornofilm, og herunder at sådanne sider kan
hævdes at blive bekræftet i at være legitime foretagender, når
bannerreklamer også indrykkes f.eks. af et medlem af Folketinget op til et
folketingsvalg.
I de pågældende retsbøger har retten også bemærket, at der muligvis i alle
sagerne i sagskomplekset er grundlag for at rejse spørgsmål om, hvordan de
pågældende film overhovedet er havnet i de pågældende fildelingsnetværk, og
hvilken karakter disse netværk i øvrigt har haft, og om hvorvidt de nærmere
omstændigheder i disse henseender kan være af betydning for, om sagsøger
kan gøre et krav gældende.
I konkrete tilfælde har retten bemærket, at disse spørgsmål muligvis kan
være særligt relevante, når aftalegrundlaget mellem sagsøger og den oplyste
7
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1657: Spm. om ministeren vil oplyse, om han vil nedsætte et udvalg under ledelse af f.eks. en professor med ekspertise i retshåndhævelse af immaterialrettigheder, til justitsministeren
filmproducent efter sin ordlyd giver sagsøger retten til at lægge
filmproducentens film ud i sådanne fildelingsnetværk, og endnu mere
relevante hvis omstændighederne tillige måtte være således, at
film(sekvensen) efter sagsøgers påstand er blevet delt på et tidspunkt, hvor
film(sekvensen) endnu ikke var blevet gjort offentligt tilgængelig af
ophavsretsindehaveren.
Retten har endvidere i retsbøgerne anført, at der – hvis det viser sig, at CMS/
MIRCOM kan gøre et krav gældende overfor sagsøgte – opstår et spørgsmål
om, hvorvidt en erstatning eller et vederlag i givet fald kan opgøres til så stort
et beløb som 7.500 kr.
Retten har i den forbindelse særligt påpeget, at det kan være af betydning, om
det efter en eventuel bevisførelse i sagen kan lægges til grund, at sagsøgte
(eller en person, hvis handlinger sagsøgte måtte hæfte for) vidste, eller burde
vide, at et eventuelt download af filmen via en fildelingstjeneste også indebar,
at filmen blev ”delt” med andre brugere af samme tjeneste.
Det kan i den forbindelse også være af betydning om én eller flere af disse
brugere ligeledes er stævnet med påstand om betaling af samme beløb for
selvsamme ”deling” af selvsamme film(sekvens).
Retten har
hvordan et
tilknytning
spillefilm i
varighed.
herudover påpeget, at der også i øvrigt vil skulle tages stilling til,
rimeligt vederlag i givet fald nærmere skal beregnes. Retten har i
hertil påpeget, at der kan være forskel på, om der er tale om en
fuld længde eller f.eks. en pornofilmsekvens af x-antal minutters
Retten har i den forbindelse endvidere i konkrete tilfælde påpeget, at
sagsøger i stævningen har betegnet det omhandlede værk som en ”film”, men
at sagsøger – når rettighedsforholdene på rettens foranledning skulle oplyses
nærmere – har fremlagt dokumentation, der viser, at sagen i virkeligheden
drejer sig om en sekvens, en scene eller et kapitel, i en pornofilm/dvd med
flere sekvenser, scener eller kapitler.
Det synes endvidere at fremgå, at de pågældende sekvenser, scener eller
kapitler er, eller har været, gjort tilgængelige af ophavsretsindehaveren som
pay-pr-view til en (langt) lavere pris end den samlede dvd, hvori den
pågældende sekvens, scene eller kapitel indgår som én ud af flere.
Retten har desuden i relation til spørgsmålet om vederlagsstørrelse
bemærket, at der i én tidligere sag i sagskomplekset blev indgået et forlig om
betaling af 56 kr., og at sagsøger i den forbindelse gjorde gældende, at
sagsøger med forliget havde opnået sine hensigter med at anlægge sagen,
herunder at få et ”rimeligt vederlag” for den påståede krænkelse (som
sagsøgte i øvrigt ikke med forliget erkendte havde fundet sted). Retten skal
8
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1657: Spm. om ministeren vil oplyse, om han vil nedsætte et udvalg under ledelse af f.eks. en professor med ekspertise i retshåndhævelse af immaterialrettigheder, til justitsministeren
2471843_0009.png
herved i øvrigt henvise til
rettens hjemmeside,
hvor der kan læses mere
herom (afgørelse af 9. juli 2019 i sag BS-25462/2018-FRB).
Retten har endelig i retsbøgerne bemærket, at der i den konkrete sag kan
opstå spørgsmål om, hvorvidt sagsøger har fortabt muligheden for at få dom
for et eventuelt krav som følge af passivitet. Retten har i disse tilfælde bl.a.
fremhævet, at der er gået (væsentligt) mere end 1 år – og i hvert fald i ét
tilfælde eksempelvis mere end 2 år og 4 måneder – fra sagsøger sendte et
brev til borgeren om kravet og til en stævning blev indleveret. Hertil kommer,
at den påståede krænkelse i disse tilfælde i øvrigt havde fundet sted for
(væsentligt) mere end to år siden.
Retten har endvidere i enkelte tilfælde fundet anledning til at vejlede parterne
om, at det rejste krav på det foreliggende grundlag kunne være forældet.
Retten har i retsbøgerne på denne baggrund henledt parternes
opmærksomhed på, at eventuelle forlig, der indgås, uden at de nævnte forhold
og eventuelle andre relevante forhold for en sådan aftale om forlig er klarlagt
mellem parterne, efter omstændighederne vil kunne tilsidesættes efter én
eller flere af bestemmelserne i aftalelovens kapitel III om ugyldige
viljeserklæringer.
9