REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1655: Spm. om ministeren vil oplyse, hvor mange af de løsladte efter straffelovens § 38, stk. 1 (tabellens 2. kolonne), som blev nægtet løsladelse på 2/3-tidspunktet, men senere løsladt efter § 38, stk. 1, inden tidspunktet for endt straf, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Retsudvalget 2020-21

REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1655

REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1548

Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

24. september 2021

Straffuldbyrdelseskonto-

ret

Sagsbeh: Kenneth Schmidt Ras-

mussen

Sagsnr.: 2021-0030-6537

Dok.:

2119560

Dato:

Kontor:

Besvarelse af spørgsmål nr. 1548 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1548 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 6. september 2021.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Nick Hækkerup

Gustav Schaldemose

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/6

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1655: Spm. om ministeren vil oplyse, hvor mange af de løsladte efter straffelovens § 38, stk. 1 (tabellens 2. kolonne), som blev nægtet løsladelse på 2/3-tidspunktet, men senere løsladt efter § 38, stk. 1, inden tidspunktet for endt straf, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1548 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren angive udviklingen i antal prøveløsladelser sat i

forhold til antallet af indsatte for de seneste 10 år. Ministeren

bedes endvidere beskrive den praksisopstramning, der har fun-

det sted. Ministeren bedes redegøre for virkningen på belægget,

hvis der skrues 5 eller 10 procent op for prøveløsladerne.”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:

”1.

Det er ved besvarelsen lagt til grund, at spørgsmålet om-

handler ordinær prøveløsladelse i medfør af straffelovens § 38,

stk. 1.

Efter straffelovens § 38, stk. 1, kan der ske prøveløsladelse, når

to tredjedele af straffen, dog mindst 2 måneder, er udstået.

Prøveløsladelse i medfør af straffelovens § 38, stk. 1, er forudsat

som et regelmæssigt led i fuldbyrdelse af fængselsstraffe på 2

måneder og derover.

Det er efter straffeloven en forudsætning for løsladelse på prøve,

at den dømtes forhold ikke gør løsladelsen utilrådelig, at der er

sikret den dømte passende ophold og arbejde eller andet under-

hold, og at den pågældende erklærer at ville overholde de vilkår

for løsladelsen, som fastsættes.

Der er i perioden fra 2011 til 2020 sket en stigning i andelen

af afslag på ordinær prøveløsladelse efter straffelovens § 38, stk.

1, jf. tabellen nedenfor. Det bemærkes, at alle prøveløsladte ind-

går i tabellens tal, dvs. også prøveløsladte fra afsoning i fod-

lænke foruden indsatte i arrester, fængsler og pensioner.

Andelen af tilladelser til prøveløsladelse har således været fal-

dende fra 80,2 % i 2011 til 62,5 % i 2020.

Med henblik på at afspejle udviklingen af ordinære prøveløsla-

delser i henhold til straffelovens § 38, stk. 1, er der i tabellen

nedenfor anført det samlede årlige antal dømte, der blev prøve-

løsladt i henhold til § 38, stk. 1. Endvidere er det i tabellen op-

lyst, hvor mange løsladte, der årligt blev løsladt på endt straf,

fordi de fik afslag på prøveløsladelse i medfør af straffelovens §

38, stk. 1.

Side 2/6

Endelig er der i tabellen anført en årlig andel i procent, der an-

giver, hvor stor en andel af de løsladte, som opfyldte de tids-

mæssige bestemmelser for prøveløsladelse i medfør af straffe-

lovens 38, stk. 1, og som blev løsladt på prøve.

Løsladte, der opfyldte de tidsmæssige betingelser for prøveløsladelse i medfør af

straffelovens § 38, stk. 1, fordelt efter, om de blev prøveløsladt i medfør af § 38, stk.

1, eller blev løsladt ved endt straf pga. afslag på prøveløsladelse

Prøveløsladte Løsladt ved endt straf pga.

efter straffelo- afslag på prøveløsladelse

Prøveløs-

vens § 38, stk. efter straffelovens § 38, stk.

ladte i % af

År

Løsladte i alt løsladte i alt

2020

1.937

1.162

3.099

62,5

2019

2018

2017

2016

2015

2014

2013

2012

2011

2.046

2.002

2.112

2.190

2.516

2.885

3.098

2.861

2.800

1.223

1.003

888

763

602

587

557

671

693

3.269

3.005

3.000

2.953

3.118

3.472

3.655

3.532

3.493

62,6

66,6

70,4

74,2

80,7

83,1

84,8

81,0

80,2

*Data er trukket fra Kriminalforsorgens ledelsesinformationssystem og

statistiksystem den 8. september 2021.

Om praksis kan direktoratet oplyse (som det også fremgår af

REU Alm. del

–

bilag 46 (2014-15, 2. samling)), at direktoratet

i 2012 og 2013 afholdte temadage om praksis for ordinær prø-

veløsladelse (§ 38, stk. 1) for kriminalforsorgens institutioner,

fordi afslagsprocenten for ordinær prøveløsladelse var steget.

Dette kan være en mulig forklaring på faldet i antallet af afslag

på prøveløsladelser i 2013 og 2014 i forhold til årene før.

Det er ikke muligt at komme med en entydig forklaring på den

efterfølgende stigning i antallet af afslag i den samlede periode

fra 2011 til 2021, men det kan oplyses, at der er sket flere æn-

dringer på prøveløsladelsesområdet i skærpende retning, der kan

have haft betydning for stigningen i andelen af afslag i perioden.

Således kan det nævnes, at praksis blev skærpet i 2015 som

følge af en konkret alvorlig terrorsag, således at forhold under

indsættelsen, herunder ny kriminalitet og grove disciplinære for-

hold, skal indgå i utilrådelighedsvurderingen med betydelig

vægt. Vedrørende den ret betydelige stigning i andelen af afslag

i 2016 kan der henvises til blandt andet prøveløsladelsesskær-

pelserne som følge af besiddelse af mobiltelefon m.v., jf. de 21

tiltag mod mobiltelefoner i fængsler og arresthuse, der blev præ-

senteret den 4. marts 2016 af den daværende justitsminister.

Side 3/6

Ligeledes kan der henvises til skærpelserne vedrørende personer

med bandetilknytning.

Med virkning fra den 1. juli 2014, som led i indsatsen mod

rocker- og bandekriminalitet, blev der indsat nye bestemmelser

i bl.a. straffelovens § 38, stk. 5, og § 39, stk. 3 (Bandepakke II).

Bestemmelsen i § 38, stk. 5, indebærer, at der ikke kan ske prø-

veløsladelse, hvis den dømte af politiet skønnes at have tilknyt-

ning til en gruppe af personer, som på tidspunktet for prøveløs-

ladelse er aktivt involveret i en verserende voldelig konflikt med

en anden gruppe af personer, og politiet oplyser, at der inden for

den gruppe, som den dømte skønnes at have tilknytning til, som

led i konflikten er anvendt skydevåben mv.

Bestemmelsen i straffelovens § 39, stk. 3, indebærer, at der, hvis

ikke særlige omstændigheder taler herimod, skal fastsættes

skærpede vilkår ved prøveløsladelse af dømte, som af politiet

skønnes at have tilknytning til en gruppe af personer, hvor de

pågældende personer tilsammen står bag omfattende og alvorlig

kriminalitet, hvis den pågældende selv har begået visse former

for grovere kriminalitet og er idømt en længere fængselsstraf (1

år eller derover). De skærpede vilkår indebærer, at den dømte i

hele prøvetiden ikke må opholde sig sammen med eller på anden

måde have kontakt med andre med tilknytning til den pågæl-

dende gruppe, medmindre der er tale om nærtstående, eller der

er tale om ophold eller kontakt som led i varetagelsen af et an-

erkendelsesværdigt formål. Hvis den dømte nægter at ville over-

holde vilkårene, vil prøveløsladelse ifølge lovbemærkningerne

ikke kunne finde sted.

I tilknytning til den nævnte lovændring blev den eksisterende

ordning vedrørende høring af politiet i prøveløsladelsessager for

den nævnte persongruppe udbygget. Høringspligten i løsladel-

sesbekendtgørelsens § 8, stk. 2, blev udvidet således, at der ikke

kun skal ske høring af politidirektøren i tilfælde, hvor politiet i

forbindelse med underretningen af kriminalforsorgen har oplyst,

at den pågældende har tilknytning til en rocker eller bandegrup-

pering m.v., men også, hvis det på anden vis er oplyst, at den

pågældende har en sådan tilknytning.

Med virkning fra den 1. juli 2017, som led i en styrket indsats

mod rocker- og bandekriminalitet m.v., blev der indsat nye be-

stemmelser i bl.a. straffeloven, hvorefter løsladelse på prøve af

en person dømt efter straffelovens § 81 a, og som ikke er udvist

ved dom, forudsætter, at den pågældende har deltaget i et pro-

gram fastsat af kriminalforsorgen med henblik på at forebygge

ligeartet kriminalitet. Der henvises til straffelovens § 38, stk. 6,

1. pkt. (Bandepakke III).

Side 4/6

Som følge af den politiske aftale af 24. marts 2017 om bande-

pakke III, er der indsat et nyt punkt 13 i løsladelsesvejledningen

vedrørende skærpelse af praksis for prøveløsladelse af personer

med tilknytning til en gruppe af personer, der tilsammen står bag

omfattende og alvorlig kriminalitet.

Af løsladelsesvejledningens punkt 13 fremgår det bl.a., at det

ved vurderingen af, om prøveløsladelse bør finde sted, med be-

tydelig vægt vil tale imod prøveløsladelse, hvis en indsat har til-

knytning til en gruppe af personer, der tilsammen står bag om-

fattende og alvorlig kriminalitet. Det betyder, at der i disse til-

fælde skal foretages en skærpet utilrådelighedsvurdering.

Det er direktoratets vurdering, at ovennævnte regelændringer

kan have haft betydning for stigningen i andelen af afslag på

ordinær prøveløsladelse efter straffelovens § 38, stk. 1, i forhold

til personer med bandetilknytning.

Der er endvidere med Bandepakke III sket en skærpelse af reg-

lerne om prøveløsladelse i forhold til dømte, der er dømt for

overtrædelse af en af de i straffelovens kapitel 12 eller 13 om-

handlede forbrydelser. Det følger således af straffelovens § 38,

stk. 6, at løsladelse på prøve af en person, som er dømt for over-

trædelse af en af de i straffelovens 12. eller 13. kapitel omhand-

lede forbrydelser, og som ikke er udvist ved dom, og hvor sær-

lige omstændigheder ikke taler herimod, forudsætter, at den på-

gældende har deltaget i et program fastsat af kriminalforsorgen

med henblik på at forebygge ny ligeartet kriminalitet.

Om den belægsreducerende effekt ved en øget brug af løsla-

delser på prøve kan direktoratet oplyse, at det ved besvarelsen

er lagt til grund, at det ønskes oplyst, hvorledes den belægsre-

ducerende effekt vil være i fængsler og arrester, såfremt andelen

af dømte, der får afslag på prøveløsladelse, når 2/3 af straffen er

udstået, reduceres med henholdsvis 5 procentpoint og 10 pro-

centpoint.

Direktoratet kan således oplyse, at der er foretaget en beregning

med udgangspunkt i de 51,1% af dømte i fængsler og arrester,

der i 2020 fik afslag på prøveløsladelse ved 2/3-tid. Beregningen

viser, at antallet af afsoningsdage pr. dømte i fængsler og arrest

i gennemsnit ville kunne reduceres med 108,5 dage, såfremt de

dømte, der fik afslag på prøveløsladelse ved 2/3-tid, blev prøve-

løsladt ved 2/3-tid.

For dømte i fængsler og arrester ville en reduktion i afslagspro-

centen på prøveløsladelse ved 2/3 tid med henholdsvis 5 og 10

procentpoint i 2020 medføre en stigning i antallet af dømte, der

Data er baseret på et udtræk fra kriminalforsorgens klientsystem den 16. september 2021.

Side 5/6

blev prøveløsladt ved 2/3-tid på henholdsvis 115 og 230 dømte.

Belægsreduktionen ville udgøre et fald i det gennemsnitlige be-

læg i fængsler og arresthuse på ca. 34 belægsenheder ved en re-

duktion af afslagsprocenten med 5 procentpoint og ca. 68 be-

lægsenheder ved en reduktion af afslagsprocenten med 10 pro-

centpoint.”

Side 6/6