Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2469744_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
29. oktober 2021
Proces- og Insolvensrets-
kontoret
Sagsbeh: Mia Bülow Schumacher
Sagsnr.: 2021-0030-6652
Dok.:
2156344
Dato:
Kontor:
Besvarelse af spørgsmål nr. 1650 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1650 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 1. oktober 2021. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Jørgen Jørgensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1650: Spm., om at kommentere Frederik Waages forslag om at undersøge forløbet omkring Njord Law, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1650 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere Frederik Waages forslag om at un-
dersøge forløbet omkring Njord Law, og vil ministeren ligeledes
vurdere fordele og ulemper ved at gå den vej, jf. artiklen ”Rets-
ordførere inddrager justitsministeren i omdiskuteret søgsmål:
»Det efterlader jo borgerne retsløse, hvis man kan beskylde dem
for hvad som helst«” fra Berlingske.dk den 30. september
2021?”
Svar:
1.
Justitsministeriet kan generelt oplyse, at det er vigtigt, at den enkelte bor-
ger gør indsigelse, hvis den pågældende bliver mødt med et økonomisk krav,
som vedkommende ikke er enig i. Det gælder navnlig, hvis modparten har
indbragt kravet for retten. Forholder borgeren sig passiv over for et krav,
som er indbragt for retten, risikerer borgeren således, at retten giver sagsø-
geren medhold i kravet, alene fordi kravet er ubestridt.
Justitsministeriet kan endvidere generelt oplyse, at det følger af retsplejelo-
ven, at en advokat under udøvelsen af sit hverv skal udvise en adfærd, der
stemmer med god advokatskik. Advokaten har herved efter loven pligt til at
udføre sit hverv grundigt, samvittighedsfuldt og i overensstemmelse med,
hvad berettigede hensyn til klientens tarv tilsiger.
En borger, som mener at være blevet behandlet forkert eller mangelfuldt af
en advokat, kan klage til Advokatnævnet. Advokatnævnet er et uafhængigt
klagenævn, der behandler klager over blandt andet advokaters tilsidesæt-
telse af god advokatskik.
2.
Det er vigtigt for mig, at den enkelte borger får en god og ordentlig be-
handling i retssystemet, herunder af landets advokater, og at landets advo-
kater i udførelsen af deres hverv lever op til de krav om blandt andet god
advokatskik, som følger af lovgivningen. Det gør derfor også altid indtryk
på mig, når en eller flere borgere har en oplevelse af ikke at være blevet
behandlet korrekt og ordentligt i mødet med landets advokater.
En del af de retssager, som spørgsmålet tager sigte på, verserer fortsat ved
domstolene, og jeg finder det af hensyn til domstolenes uafhængighed rig-
tigst, at jeg ikke udtaler mig om disse sager.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1650: Spm., om at kommentere Frederik Waages forslag om at undersøge forløbet omkring Njord Law, til justitsministeren
Endvidere kan jeg ikke gribe ind i behandlingen af sager ved domstolene,
herunder ved at iværksætte en undersøgelse af et sagskompleks bestående
af et antal uafsluttede retssager mellem private parter. Jeg håber, at Folke-
tingets Retsudvalg har forståelse herfor.
Side 3/3