Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2468563_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
28. oktober 2021
Strafferetskontoret
Natasja Walbom
2021-0030-6649
2155405
Besvarelse af spørgsmål nr. 1640 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1640 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 30. september 2021.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Troels Sten Nielsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1640: Spm. om kommentar til artiklen »Ung mand idømt behandlingsdom og udvisning for røveri og grov vold« udgivet på Retten i Viborgs hjemmeside den 7/9-21 m.v., til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1640 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere artiklen »Ung mand idømt behand-
lingsdom og udvisning for røveri og grov vold« udgivet på Ret-
ten i Viborgs hjemmeside den 7. september 2021, og redegøre
for de øvrige gerningsmænds nationalitet?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten har indhentet en udtalelse fra Statsadvokaten i
Viborg. Statsadvokaten i Viborg har anmodet Midt- og Vestjyl-
lands Politi om en udtalelse og har på dette grundlag bl.a. oplyst
følgende:
”Det fremgår blandt andet af oplysningerne fra Midt- og
Vestjyllands Politi, at spørgsmålet angår en sag, hvor en
21-årig somalisk mand ved Retten i Viborgs dom af 6.
september 2021 blev fundet skyldig i bl.a. røveri (§ 288,
stk. 1, nr. 1) og legemsangreb af særlig rå, brutal eller far-
lig karakter (§ 245, stk. 1) i forening med 4 andre.
Han blev dømt til anbringelse i institution for personer
med vidtgående psykiske handicap, jf. straffelovens § 68,
jf. § 16, stk. 2. Der blev ikke fastsat en længstetid for for-
anstaltningen. Han blev desuden udvist af Danmark med
indrejseforbud for bestandigt i medfør af udlændingelo-
vens § 49, stk. 1, jf. § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 6, § 23, nr. 2
og § 23, nr. 3.
I forbindelse med domsafsigelsen ankede tiltalte dommen
med påstand om frifindelse. Ankesagen er berammet den
17.- 20. januar 2022.
Sagen mod tre af de øvrige fire gerningsmænd blev be-
handlet særskilt og vedrørte to udenlandske statsborgere
fra henholdsvis Somalia og Irak samt en dansk statsbor-
ger.
Ved Retten i Viborgs dom af 25. november 2020 blev de
tre fundet skyldige i røveri og legemsangreb af særlig rå,
brutal eller farlig karakter. De blev alle tre straffet med
fængsel i 2 år og 6 måneder.
Den somaliske statsborger og den irakiske statsborger,
som begge var 19 år på gerningstidspunktet, blev frifundet
Side 2/4
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1640: Spm. om kommentar til artiklen »Ung mand idømt behandlingsdom og udvisning for røveri og grov vold« udgivet på Retten i Viborgs hjemmeside den 7/9-21 m.v., til justitsministeren
for påstanden om udvisning og blev begge tildelt en ad-
varsel efter udlændingelovens § 24 b.
Af dommen fremgår følgende om udvisningsspørgsmålet
vedrørende den somaliske statsborger:
”Efter en samlet vurdering finder retten, at de hensyn,
som taler mod udvisning af den somaliske statsborger, ef-
ter en samlet vurdering trods alt vægter tungere end de
hensyn, som taler for udvisning, herunder arten og grov-
heden af den kriminalitet, som den somaliske statsborger
nu er dømt for. Retten har herved navnlig lagt vægt på, at
den somaliske statsborger er født og opvokset i Danmark,
og at han ikke tidligere er straffet. Det vil derfor være i
strid med Den Europæiske menneskerettighedskonventi-
ons artikel 8 at udvise den somaliske statsborger af Dan-
mark.”
Af dommen fremgår følgende om udvisningsspørgsmålet
vedrørende den irakiske statsborger:
”Efter en samlet vurdering finder retten, at de hensyn,
som taler mod udvisning af den irakiske statsborger, efter
en samlet vurdering trods alt vægter tungere end de hen-
syn, som taler for udvisning, herunder arten og grovheden
af den kriminalitet, som den irakiske statsborger nu er
dømt for. Retten har herved navnlig lagt vægt på, at den
irakiske statsborger er født og opvokset i Danmark, og at
han ikke tidligere er straffet af betydning for sagen. Det
vil derfor være i strid med Den Europæiske Menneskeret-
tighedskonventions artikel 8 at udvise den irakiske stats-
borger af Danmark.”
Den formodede femte gerningsmand er forsvundet, men
stadig mistænkt og eftersøgt.
Ankespørgsmålet i sagen mod de tre gerningsmænd har
ikke været forelagt for Statsadvokaten i Viborg.
Henset til karakteren af røveriet og den udmålte straf er
det statsadvokatens vurdering, at sagen burde have været
forelagt med henblik på vurdering af ankespørgsmålet for
så vidt angår udvisning, hvilket statsadvokaten har med-
delt Midt- og Vestjyllands Politi.”
Rigsadvokaten har som oplyst i forbindelse med Rigsadvoka-
tens bidrag til Justitsministeriets besvarelse af 7. september
2021 af spørgsmål nr. 604 (Alm. del) fra Folketingets Udlæn-
dinge- og Integrationsudvalg besluttet at iværksætte en målrettet
forelæggelsesordning, hvorefter der i fire udvalgte politikredse
Side 3/4
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1640: Spm. om kommentar til artiklen »Ung mand idømt behandlingsdom og udvisning for røveri og grov vold« udgivet på Retten i Viborgs hjemmeside den 7/9-21 m.v., til justitsministeren
skal ske forelæggelse for de regionale statsadvokaten af sager,
hvor anklagemyndigheden ikke i fuldt omfang har fået medhold
i udvisningspåstanden i 1. instans. Ordningen løber fra 1. okto-
ber 2021 indtil udgangen af 2021 og gælder for Nordsjællands
Politi, Københavns Politi, Sydøstjyllands Politi og Nordjyllands
Politi.
Rigsadvokaten har desuden ultimo september 2021 over for alle
embeder understreget vigtigheden af, at der i alle politikredse
forsat er meget stor fokus på området.
Det er således vigtigt, at anklagemyndigheden nedlægger på-
stand om udvisning i alle sager, hvor der er grundlag for det, og
sørger for, at relevante domme ankes. Derfor vil resultatet af den
målrettede forelæggelsesordning indgå i de videre drøftelser
mellem de regionale statsadvokater og Rigsadvokaten i forhold
til eventuelle yderligere tiltag på udvisningsområdet.”
Det er regeringens klare holdning, at udlændinge, der begår kriminalitet,
skal udvises i videst muligt omfang.
Jeg har derfor noteret mig, at anklagemyndigheden er opmærksom på vig-
tigheden af, at vi får prøvet spørgsmålet om udvisning fuldt ud i alle sager,
hvor der er grundlag for det. Jeg ser derfor meget frem til at modtage resul-
taterne af anklagemyndighedens forelæggelsesordning i begyndelsen af
2022, så vi har grundlag for at vurdere, om der er behov for yderligere tiltag
på området.
Side 4/4