REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1636: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvorfor en pårørende til en afdød i politiets varetægt kan få lov at se sagsakterne, men ikke må få akterne udleveret? Vil ministeren endvidere henvise til hjemmelsgrundlaget og redegøre for, hvorfor reglerne er sådan, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

27. oktober 2021

Strafferetskontoret

Mikkel Holt Christensen

2021-0030-6644

2155000

Besvarelse af spørgsmål nr. 1636 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1636 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 29. september 2021.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Nick Hækkerup

Mette Johansen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1636: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvorfor en pårørende til en afdød i politiets varetægt kan få lov at se sagsakterne, men ikke må få akterne udleveret? Vil ministeren endvidere henvise til hjemmelsgrundlaget og redegøre for, hvorfor reglerne er sådan, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1636 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for, hvorfor en pårørende til en afdød

i politiets varetægt kan få lov at se sagsakterne, men ikke må få

akterne udleveret? Vil ministeren endvidere henvise til hjem-

melsgrundlaget og redegøre for, hvorfor reglerne er sådan?”

Svar:

Pårørendes adgang til at se sagsakterne i en straffesag er reguleret i retsple-

jelovens § 41 d.

Efter retsplejelovens § 41 d, stk. 1, kan den, der har en individuel, væsentlig

interesse i et konkret retsspørgsmål forlange at blive gjort bekendt med do-

kumenter, der vedrører en borgerlig sag eller en straffesag, herunder ind-

førsler i retsbøgerne, i det omfang dokumenterne har betydning for vurde-

ringen af det pågældende retsspørgsmål. Det samme gælder forurettede i

straffesager eller, hvis forurettede er afgået ved døden, forurettedes nære

pårørende. I straffesager gælder retten til aktindsigt først, når sagen er ende-

ligt afsluttet.

Efter bestemmelsens stk. 6, 1. pkt., er det den myndighed, der behandler en

anmodning om aktindsigt, der afgør, om aktindsigt skal gives i form af gen-

nemsyn eller udlevering af kopi.

Det fremgår i den forbindelse af forarbejderne til bestemmelsen, at udgangs-

punktet i straffesager er, at aktindsigt gives i form af gennemsyn. En kon-

kretiseret anmodning om udlevering af bestemte skriftlige dokumenter bør

imidlertid imødekommes, medmindre hensyn til statens sikkerhed mv., for-

følgning af lovovertrædelser eller tredjemand taler herimod, eller det må

frygtes, at kopien vil blive benyttet på retsstridig måde, jf. Folketingstidende

2003-04, tillæg A, side 637.

Hvis der anmodes om aktindsigt i et omfattende materiale, vil det i langt de

fleste tilfælde være mest hensigtsmæssigt, at den, der søger aktindsigt, i før-

ste omgang får adgang til at gennemse den del af materialet, som ikke helt

undtages fra aktindsigt. Den pågældende kan efterfølgende eventuelt an-

mode om udlevering af kopi af nærmere angivne dokumenter, som den på-

gældende har fundet frem til ved sin gennemgang af det samlede materiale,

jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 637-638.

Side 2/3

Retsplejelovens regler om aktindsigtens form er på den baggrund tilpasset

de særlige hensyn, som gør sig gældende på retsplejens område.

Side 3/3