REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1633: Spm. om kommentar til henvendelsen, jf. bilag REU alm. del - bilag 460, herunder forslaget om udvidet anvendelse af tinglysningslovens § 20 til aflysning af ikke-digitaliserede pantebreve under de nævnte betingelser, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

26. oktober 2021

Formueretskontoret

Lars Møller Haase

2021-0030-6640

2149997

Besvarelse af spørgsmål nr. 1633 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1633 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 28. september 2021.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Preben Bang Henriksen (V).

Nick Hækkerup

Jacob Guldborg Rasmussen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/5

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1633: Spm. om kommentar til henvendelsen, jf. bilag REU alm. del - bilag 460, herunder forslaget om udvidet anvendelse af tinglysningslovens § 20 til aflysning af ikke-digitaliserede pantebreve under de nævnte betingelser, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1633 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren kommentere henvendelsen, jf. bilag REU alm.

del - bilag 460, herunder forslaget om udvidet anvendelse af

tinglysningslovens § 20 til aflysning af ikke-digitaliserede pan-

tebreve under de nævnte betingelser?”

Svar:

I den henvendelse, der er omtalt i spørgsmålet, henvises til en konkret

afgørelse, hvor Tingslysningsretten har afvist at slette et ikke-digitaliseret

ejerpantebrev i medfør af tinglysningslovens § 20, hvorefter retten kan slette

rettigheder, der åbenbart er ophørt, samt rettigheder, der må antages at have

mistet deres betydning, eller som sandsynligvis er ophørt, eller hvortil der

efter al rimelighed ikke længere findes nogen berettiget. Det fremgår, at

Tinglysningsretten har henvist til, at der i stedet bør anlægges mortifikati-

onssag til sletning af ejerpantebrevet. Det fremgår desuden, at afgørelsen er

stadfæstet af landsretten, og at Procesbevillingsnævnet har afslået at med-

dele tredjeinstansbevilling i sagen. Det foreslås i henvendelsen, at ikke-di-

gitaliserede pantebreve, der ikke er anmeldt til konvertering rettidigt, skal

kunne slettes i medfør af § 20.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet et generelt bidrag

fra Tinglysningsretten, der har oplyst følgende:

”Udgangspunktet er, at såvel ejerpantebreve som almindelige

pantebreve skal kvitteres til aflysning af den berettigede kredi-

tor, enten ved påtegning på det papirbaserede dokument, der

herefter fremsendes til Tinglysningsretten med henblik på digi-

talisering og aflysning, eller ved underskrift på det digitale do-

kument via www.tinglysning.dk.

Alternativt kan autoriserede anmeldere aflyse ejerpantebreve og

pantebreve via www.tinglysning.dk.

Hvis ejerpantebrevet/pantebrevet er bortkommet, vil udgangs-

punktet være, at der må anlægges sag om mortifikation (jf. lov

nr. 539 af 8. juni 2006 om ændring af lov om tinglysning og

forskellige andre love § 15, stk. 4, 2. pkt.), hvorefter ejerpante-

brevet/pantebrevet kan slettes i tingbogen som værende dødt og

magtesløst jf. mortifikationslovens § 1, eller der kan udstedes

erstatningspantebrev.

Side 2/5

Ved lov nr. 281 af 29. april 1992 om ændring af tinglysningslo-

ven og retsafgiftsloven m.v. blev tinglysningslovens § 20 æn-

dret, og der blev lagt op til en udvidet anvendelse af bestemmel-

sen, der nu anvendes til sletning af åbenbart ophørte rettigheder

og rettigheder, der må antages at have mistet deres betydning,

herunder bl.a. ikke-digitaliserede pantebreve.

Pantebreve:

Tinglysningslovens § 20 er et alternativ til mortifikation.

Ved vurderingen af, om et pantebrev kan slettes som åbenbart

ophørt, lægges der iht. retspraksis vægt på pantebrevets hoved-

stol, dato for tinglysning, og hvornår pantebrevet efter sit ind-

hold skulle have været indfriet. Endvidere lægges der vægt på

de konkrete oplysninger i den digitale anmeldelse, herunder

eventuelle erklæringer afgivet af kreditor, dennes arvinger eller

konkursbo og debitor.

Ejerpantebreve

Tinglysningslovens § 20 kan som udgangspunkt ikke anvendes

til sletning af ejerpantebreve.

Et ejerpantebrev er – uanset om det er digitaliseret eller ej – et

omsætningsgældsbrev, jf. den tidligere gældsbrevslovs § 11,

stk. 2, nr. 2, og nu tinglysningslovens § 27a, stk. 1.

Det følger af den tidligere tinglysningslovs § 2, at indtil septem-

ber 2009 skulle håndpantsætning af et ejerpantebrev ikke ting-

lyses, og ifølge overgangsordningen i lov nr. 539 af 8. juni 2006

om ændring af lov om tinglysning og forskellige andre love §

15, stk. 1, bevares rettigheder, der har opnået beskyttelse efter

reglerne i gældsbrevsloven, også efter lovens ikrafttræden.

For ejerpantebreves vedkommende er bestemmelsen i § 15, stk.

1, præciseret yderligere i § 15, stk. 7 og stk. 9, der giver mulig-

hed for konvertering af ejerpantebreve, hvor den, der har ejer-

pantebrevet i sin besiddelse (håndpant), kan disponere ved ind-

sendelse af det originale ejerpantebrev.

Derimod må ejere af fast ejendom, der ikke har ejerpantebrevet

i hænde – fx hvis ejerpantebrevet er bortkommet eller håndpant-

sat af evt. tidligere ejere af den faste ejendom – søge ejerpante-

brevet mortificeret for at kunne disponere over ejerpantebrevet.

Der er ikke holdepunkter i forarbejderne til § 15, stk. 7, for, at

en tidligere håndpanteret ophører, hvis ejerpantebrevet ikke di-

gitaliseres. Kravet om tinglysning erstatter alene kravet om

ihændehavelse som betingelse for ekstinktion, jf. tinglysnings-

lovens § 1. Tinglysningslovens § 20 kan derfor ikke anvendes

ift. bortkomne ejerpantebreve.

Side 3/5

En udvidet anvendelse af reglerne i tinglysningslovens § 20 – til

også at gælde ældre ejerpantebreve med en mindre tinglyst ho-

vedstol – vil kræve en lovændring, hvor det evt. samtidig kunne

overvejes at gøre tinglysningslovens § 20 anvendelig vedrø-

rende åbenbart ophørte rettigheder også i Person- Andels- og

Bilbogen, hvor bestemmelsen ikke finder anvendelse i dag.

Det kunne samtidig overvejes at flytte kompetencen til at træffe

afgørelser i mortifikationssager og sager om ejendomsdom fra

civilretterne til Tinglysningsretten, da opgaverne falder godt i

tråd med de opgaver, der i øvrigt behandles ved Tinglysnings-

retten.”

Som det fremgår af bidraget fra Tinglysningsretten, indebærer det for-

hold, at et pantebrev ikke er blevet digitaliseret i forbindelse med indførel-

sen af den digitale tinglysning ikke, at panteretten mister sin gyldighed, men

at panthaveren risikerer at fortabe sin panteret til f.eks. en senere aftaleer-

hverver (ekstinktion). Som det ligeledes fremgår, er der i overgangsbestem-

melserne til lov nr. 539 af 8. juni 2006, der indførte digital tinglysning, fast-

sat bestemmelser om konvertering af fysiske pantebreve til digitale pante-

breve, og det er i den forbindelse fastsat, at aflysning af et bortkommet pan-

tebrev, herunder et ejepantebrev, som udgangspunkt først kan ske efter mor-

tifikation af pantebrevet efter de almindelige regler herom i mortifikations-

loven.

Fremgangsmåden i mortifikationsloven indebærer en formaliseret proces,

hvor retten forelægges oplysninger, som gør det antageligt, at et eventuelt

underliggende gældsforhold og panteretten er ophørt, og at der sker indkal-

delse af eventuelle rettighedshavere. Fremgangsmåden skal sikre, at de på-

gældende har mulighed for at gøre sig bekendt med, at rettigheden risikerer

at blive udslettet. Før indførelsen af den digitale tinglysning kunne ejerpan-

tebreve håndpantsættes uden tinglysning, og der kan derfor fortsat eksistere

ejerpantebreve, der er håndpantsat, uden at håndpantsætningen fremgår af

tingbogen. Fremgangsmåden efter mortifikationsloven sikrer, at der ikke

utilsigtet sker aflysning af et ejerpantebrev, der fortsat måtte anvendes som

sikkerhed for lån, hvorved panteretten herfor risikeres at fortabes.

Det bemærkes, at staten er ansvarlig for tab, der er en følge af aflysningen,

såfremt nogen, hvis ret er slettet i medfør af tinglysningslovens § 20, senere

melder sig og beviser sin ret, og den pågældende må antages at være uden

skyld i, at retten ikke blev gjort gældende i rette tid, jf. tinglysningslovens §

32.

Side 4/5

Jeg finder på den baggrund ordningen fornuftig og har ikke aktuelle planer,

om at foreslå ændringer af tinglysningslovens regler om aflysning af ophørte

rettigheder.

Side 5/5