REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1630: Spm. om ministeren vil kommentere intern henvendelse af 26/9-21 (REU alm. del - bilag 451), og redegøre for, hvad Østjyllands Politi foretager sig i sagen om en patients stalking, trusler mod og chikane af ansatte i psykiatrien, samt hvilke handlemuligheder politiet reelt har i sådan en sag, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

25. oktober 2021

Kontor:

Politikontoret

Sagsbeh: Martine Cecilie Lund Fre-

deriksen

Sagsnr.: 2021-0030-6639

Dok.:

2149654

Besvarelse af spørgsmål nr. 1630 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1630 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 28. september 2021.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Justitsministeriet skal anmode om, at det vedlagte bilag behandles

fortro-

ligt,

da bilaget indeholder oplysninger om enkeltpersoners private forhold.

Nick Hækkerup

Thomas Højgaard

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/5

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1630: Spm. om ministeren vil kommentere intern henvendelse af 26/9-21 (REU alm. del - bilag 451), og redegøre for, hvad Østjyllands Politi foretager sig i sagen om en patients stalking, trusler mod og chikane af ansatte i psykiatrien, samt hvilke handlemuligheder politiet reelt har i sådan en sag, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1630 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren kommentere intern henvendelse af 26/9-21

(REU alm. del - bilag 451), og redegøre for, hvad Østjyllands

Politi foretager sig i sagen om en patients stalking, trusler mod

og chikane af ansatte i psykiatrien, samt hvilke handlemulighe-

der politiet reelt har i sådan en sag, herunder muligheder for at

få fjernet de urigtige påstande fra digitale platforme?”

Svar:

Som justitsminister er det min vigtigste opgave at sikre danskernes tryg-

hed. Alle danskere skal kunne færdes trygt og frit, og derfor står beskyttelse

af ofre for stalking meget højt på min dagsorden.

Derfor præsenterede regeringen den 23. august 2021 sammen med Dansk

Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det

Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige og Alternativet udspillet ’Bedre

hjælp til ofre for stalking’, der indeholder 14 initiativer, som skal sikre en

bedre, hurtigere og mere helhedsorienteret støtte til ofre for stalking, samti-

dig med at udøvere af stalking skal mødes med behandling og konsekvens,

så deres stalkingmønster brydes.

Som et af initiativerne i udspillet indføres en selvstændig bestemmelse om

kriminalisering af stalking i straffeloven. Det vil betyde, at stalking frem-

over kan straffes, selv om der ikke på forhånd er udstedt et tilhold. Straffe-

rammen vil være 3 års fængsel, og udgangspunktet for overtrædelse af be-

stemmelsen vil i førstegangstilfælde være 40 dages fængsel.

Udspillet indeholder endvidere fire initiativer om konsekvent indsats mod

stalking. Det drejer sig for det første om et initiativ om styrket behandling

af tilholdssager i politikredsene, hvor opmærksomheden på mulighederne

for – efter en konkret vurdering – at undlade partshøring af den indklagede

øges, så en afgørelse om tilhold kan træffes så hurtigt som muligt til gavn

for offeret. Der er for det andet indført mulighed for, at politiet kan forkynde

en afgørelse efter tilholdsloven digitalt, hvilket skal bidrage til en mere ef-

fektiv forkyndelse, så virkningerne af f.eks. et tilhold kan træde hurtigere i

kraft. For det tredje foreslås det, at der indsættes en ny fire-ugers klagefrist

i tilholdsloven for at undgå, at sager trækker i langdrag, og for det fjerde vil

Side 2/5

der blive udviklet en ny IT-løsning, der skal gøre det muligt for politiet sy-

stematisk at fremsøge anmeldelser og hændelser, der indikerer, at der er tale

om stalking.

Der er desuden oprettet tværfaglige specialiserede teams i alle politikredse

med dedikerede og specialuddannede nøglepersoner. Disse teams skal løfte

kvaliteten i kredsenes behandling af sager om stalking, vold i nære relatio-

ner, voldtægt og æresrelaterede forbrydelser og styrke forurettedes tillid til,

at deres sag bliver taget alvorligt. Derudover har vi styrket politiets videre-

og efteruddannelse med et nyt uddannelsestilbud målrettet sager om bl.a.

stalking. Det nye uddannelsestilbud giver flere medarbejdere i politiet mu-

lighed for at tilegne sig viden og kompetencer om stalkingsagers komplek-

sitet, ofrenes traumereaktioner og stalkingudøveres motiver og adfærd.

Justitsministeriet har endvidere til brug for besvarelsen af spørgsmålet

indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”1. Rigspolitiet kan i forhold til, hvilke muligheder politiet har

for at agere politimæssigt i sager om chikane, forfølgelse og

stalking, oplyse, at Rigspolitiet har udstedt retningslinjer til po-

litikredsene i forhold til håndtering af sager om chikane, forføl-

gelse og stalking.

Retningslinjerne omhandler bl.a., hvordan sagerne identificere-

res, registreres og behandles, herunder hvilken vejledning af for-

urettede, der bør finde sted, samt hvilke hjælpe- og beskyttelses-

foranstaltninger, der kan være relevante at iværksætte.

I sager om chikane, forfølgelse og stalking kan en af politiets

handlemuligheder være at meddele den person, der udøver chi-

kanen, forfølgelsen eller stalkingen, et tilhold eller et opholds-

forbud.

I nogle tilfælde kan det også være relevant at udlevere en over-

faldsalarm til den forurettede, ligesom det efter omstændighe-

derne kan være relevant at vejlede den forurettede om, hvilke

tiltag den pågældende kan iværksætte for at beskytte sig mod

yderligere stalking, hvordan den forurettede kan hjælpe politiet

med at sikre beviser i sagen og hvilke rådgivningstilbud, der fin-

des.

For så vidt angår sager, hvor offentligt ansatte udsættes for chi-

kanøs adfærd, kontakt eller forfølgelse, henledes opmærksom-

heden på straffelovens § 119 a. Bestemmelsen er indført for at

forbedre det strafferetlige værn mod chikane med baggrund i

Side 3/5

den nævnte persongruppes udførelse af offentlig tjeneste eller

hverv.

Det fremgår således af bestemmelsen, at såfremt denne person-

gruppes fred krænkes ved f.eks. chikane eller forfølgelse under

udførelsen af tjenesten eller hvervet eller i anledning af samme,

kan det straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år. Der skal ved

fastsættelsen af straffen lægges vægt på den betydning, som lov-

overtrædelsen kan have for den pågældendes udførelse af tjene-

sten eller hvervet.

Rigspolitiet kan i forhold til, hvilke muligheder politiet har

for at fjerne ulovligt indhold på digitale platforme (internettet),

oplyse, at politiet ikke har mulighed for at fjerne ”urigtige på-

stande” på internettet, hvis påstanden ikke samtidig er en over-

trædelse af f.eks. straffelovens §§ 119, 119 a, 267 mv.

Det er Rigspolitiets generelle opfattelse, at politikredsene i for-

bindelse med en anmeldelse om ulovligt indhold på internettet i

videst muligt omfang vil vejlede forurettede om, hvordan på-

gældende selv eller politiet kan kontakte de relevante internet-

platforme med henblik på at forsøge at få fjernet det materiale,

som anmeldelsen vedrører. Politiet har således mulighed for på

vegne af forurettede at rette henvendelse til de relevante inter-

netplatforme med henblik på at få fjernet det ulovlige indhold.

Det er Rigspolitiets erfaring, at de fleste etablerede internetplat-

forme som regel er villige til at efterkomme politiets henvendel-

ser om fjernelse af ulovligt indhold. Det bemærkes i den forbin-

delse, at denne erfaring primært bygger på sager om ulovligt

indhold af seksuel karakter. Endvidere bemærkes det, at der kan

være tilfælde, hvor det ikke er muligt for politiet at få fjernet det

ulovlige indhold, f.eks. fordi der ikke er kontaktoplysninger til

platformen, eller fordi indholdet ikke er ulovligt i det land, hvor

internetplatformen er hjemmehørende. Begrænsninger for yt-

ringsfriheden varierer fra land til land, og ytringer på internettet,

der efter dansk lovgivning f.eks. er en fredskrænkelse af en per-

son i offentlig tjeneste, ikke nødvendigvis er ulovlige ytringer i

det land, hvor den pågældende internetplatform er hjemmehø-

rende.

Hvis politiet ønsker at pålægge indehaveren af en internetplat-

form at fjerne ulovligt indhold, skal dette ske efter reglerne om

beslaglæggelse eller blokering af hjemmesider.

Rigspolitiets Nationale Cybercrime Center (NC3) eller politi-

kredsen kontakter den/de relevante internetudbydere, såfremt

retten ved kendelse har truffet afgørelse om blokering. Rigspo-

litiet kan i den forbindelse oplyse, at Rigspolitiet kun er bekendt

Side 4/5

med én sag med blokering af hjemmesider vedrørende overtræ-

delse af straffelovens § 119.”

Justitsministeriet kan for så vidt angår den del af spørgsmålet, der vedrø-

rer en redegørelse for den konkrete sag, der henvises til i spørgsmålet, hen-

vise til vedlagte bilag, som Justitsministeriet som følge af hensyn til enkelt-

personers private forhold skal anmode om bliver behandlet fortroligt.

Side 5/5