REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 163: MFU spm. om ministeren vil sikre, at der tilvejebringes en oversigt over personer, der er idømt konkurskarantæne, og som er indtrådt i virksomhedens ledelse på et meget sent tidspunkt, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Retsudvalget 2019-20

REU Alm.del - Bilag 477

Offentligt

Dato:

Kontor:

17. marts 2020

Proces- og Insolvensrets-

kontoret

Sagsbeh: Cecilie Armand

Sagsnr.: 2018-4070-0030

Dok.:

1333502

EVALUERING

lov nr. 429 af 1. maj 2013

om ændring af konkursloven, retsplejeloven og retsafgiftsloven

(Konkurskarantæne)

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 163: MFU spm. om ministeren vil sikre, at der tilvejebringes en oversigt over personer, der er idømt konkurskarantæne, og som er indtrådt i virksomhedens ledelse på et meget sent tidspunkt, til justitsministeren

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Indledning................................................................................................ 4

2. Generelle bemærkninger ......................................................................... 5

2.1. Høringssvar ...................................................................................... 5

2.1.1. Generelt om konkurskarantæneinstituttet.................................. 5

2.1.2. Sagsantal og udgifter ................................................................. 7

2.1.3. Økonomiske konsekvenser for det offentlige............................ 9

2.2. Justitsministeriets overvejelser ......................................................... 9

3. Betingelserne for at pålægge konkurskarantæne ................................... 10

3.1. Den tidsmæssige betingelse ........................................................... 10

3.1.1. Reglerne om den tidsmæssige betingelse ................................ 10

3.1.2. Høringssvar ............................................................................. 11

3.1.3. Justitsministeriets overvejelser ................................................ 12

3.2. Groft uforsvarlig forretningsførelse ............................................... 13

3.2.1. Reglerne om groft uforsvarlig forretningsførelse .................... 13

3.2.2. Høringssvar ............................................................................. 13

3.2.3. Justitsministeriets overvejelser ................................................ 15

3.3. Den personmæssige afgrænsning ................................................... 15

3.3.1. Reglerne om den personmæssige afgrænsning ....................... 15

3.3.2. Høringssvar ............................................................................. 16

3.3.3. Justitsministeriets overvejelser ................................................ 16

4. Betydningen af fordringshaveres samtykke eller fyldestgørelse ........... 17

4.1. Reglerne om betydningen af fordringshaveres samtykke eller

fyldestgørelse ........................................................................................ 17

4.2. Høringssvar .................................................................................... 17

4.3. Justitsministeriets overvejelser ....................................................... 18

5. Længden af en pålagt konkurskarantæne .............................................. 19

5.1. Reglerne om længden af en pålagt konkurskarantæne ................... 19

5.2. Høringssvar .................................................................................... 19

5.3. Justitsministeriets overvejelser ....................................................... 21

6. Koncernrelaterede konkurser ................................................................ 21

6.1. Reglerne om, hvornår der foreligger en koncern ........................... 21

6.2. Høringssvar .................................................................................... 22

6.3. Justitsministeriets overvejelser ....................................................... 22

7. Adgang til konkurskarantæneregistret .................................................. 23

7.1. Reglerne om adgang til konkurskarantæneregistret ....................... 23

7.2. Høringssvar .................................................................................... 24

7.3. Justitsministeriets overvejelser ....................................................... 26

8. Særskilt strafbestemmelse om medvirken til overtrædelse af

konkurskarantæne...................................................................................... 27

8.1. Medvirken til overtrædelse af konkurskarantæne .......................... 27

8.2. Høringssvar .................................................................................... 28

8.3. Justitsministeriets overvejelser ....................................................... 30

9. Øvrige bemærkninger ............................................................................ 31

9.1. Høringssvar .................................................................................... 31

9.2. Justitsministeriets overvejelser ....................................................... 31

10. Konklusion .......................................................................................... 33

1. Indledning

1.1.

Den 1. januar 2014 trådte reglerne om konkurskarantæne i kraft, jf. lov

nr. 429 af 1. maj 2013 om ændring af konkursloven, retsplejeloven og rets-

afgiftsloven (Konkurskarantæne).

Reglerne indebærer, at den, der senere end 1 år før konkursen har deltaget i

ledelsen af en konkursramt virksomhed, kan pålægges konkurskarantæne,

hvis det må antages, at den pågældende på grund af groft uforsvarlig forret-

ningsførelse er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed.

Begrebet konkurskarantæne dækker over, at en person, der opfylder de

nævnte betingelser for at blive pålagt en konkurskarantæne, i videre omfang

end efter straffelovens regler om rettighedsfrakendelse i forbindelse med et

strafbart forhold kan få forbud mod i en periode at drive visse former for

erhvervsvirksomhed.

Reglerne supplerer således straffelovens regler om rettighedsfrakendelse

ved at give mulighed for forbud mod fortsat erhvervsmæssig virksomhed,

hvis den pågældende gennem uforsvarlig forretningsførelse har påført andre

tab, selv om der ikke under en straffesag er ført bevis for, at der er begået

strafbare forhold.

Reglerne er baseret på Konkursrådets betænkning nr. 1525/2011 om kon-

kurskarantæne.

Konkursrådet er et stående lovforberedende ekspertudvalg under Justitsmi-

nisteriet, som efter Justitsministeriets anmodning afgiver indstilling om æn-

dring af konkursloven.

1.2.

Det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget om indfø-

relse af en konkurskarantæneordning, at indførelse af en sådan ordning in-

debærer en nyskabelse i dansk ret, og at det efter Justitsministeriets opfat-

telse vil være naturligt, at der efter en periode foretages en evaluering af

ordningen, herunder en vurdering af om der er behov for justeringer i reg-

lerne, jf. Folketingstidende 2012-13, A, L 131 som fremsat, side 23, pkt. 5.

Det fremgår endvidere, at Justitsministeriet på den baggrund vil udarbejde

en redegørelse om konkurskarantæne, når ordningen har været i kraft i fem

år, og sende denne til Folketinget.

Justitsministeriet har til brug for evalueringen udarbejdet en række spørgs-

mål om anvendelsen af reglerne om konkurskarantæne, som relevante myn-

digheder og organisationer er blevet anmodet om at besvare.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Østre Landsret, Sø- og Handelsretten, Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten,

Advokatrådet, AutoBranchen Danmark, Dansk Byggeri, Danske Advokater,

Dommerfuldmægtigforeningen, Forbrugerrådet Tænk, FSR

–

Danske Revi-

sorer, Institut for Menneskerettigheder, Kuratorforeningen og SMVdan-

mark.

I pkt. 2-9 nedenfor gennemgås de modtagne høringssvar og Justitsministe-

riets bemærkninger hertil. Pkt. 10 indeholder en konklusion.

2. Generelle bemærkninger

2.1. Høringssvar

2.1.1. Generelt om konkurskarantæneinstituttet

Dansk Byggeri, Forbrugerrådet Tænk

Institut for Menneskeret-

tigheder

har ikke bemærkninger til konkurskarantæneordningen.

Sø- og Handelsretten

anfører, at retten ikke har grundlag for at udtale sig

om, i hvilket omfang reglerne om konkurskarantæne begrænser konkurs-

misbrug og konkurskriminalitet, men at Sø- og Handelsretten ikke har haft

sager om gentagelsestilfælde, hvilket kan tages som udtryk for, at reglerne

har haft en mulig præventiv effekt.

Rigsadvokaten

finder ikke at have tilstrækkeligt grundlag for at vurdere,

om reglerne om konkurskarantæne har haft afgørende indflydelse på omfan-

get af konkursmisbrug og konkurskriminalitet, idet der alene ses at være

færdigbehandlet en enkelt straffesag om overtrædelse af reglerne om kon-

kurskarantæne.

Advokatrådet

anfører, at reglerne om konkurskarantæne udfylder behovet

for at kunne fastsætte sanktioner over for personer, som misbruger den til-

lid og overtræder de regler, som er fastsat for at fremme et erhvervsvenligt

miljø i samfundet. Advokatrådet finder, at reglerne om konkurskarantæne

er nødvendige, hensigtsmæssige, relativt lette og hurtige at gennemføre i

et civilretligt regi, og at reglerne hensigtsmæssigt komplementerer straffe-

lovens og særlovgivningens regler. Advokatrådet finder, at reglerne om

konkurskarantæne ikke bør ophæves, men at der på baggrund af praksis,

siden reglerne blev indført, kan være et behov for en nærmere vurdering

af, om der bør ske visse justeringer af reglerne, jf. pkt. 3.1.2, 3.2.2, 7.2 og

8.2 nedenfor.

AutoBranchen Danmark

er af den opfattelse, at reglerne om konkurska-

rantæne har ramt bredere end det oprindelige formål, idet flere ledelsesmed-

lemmer, som ikke nødvendigvis er konkursryttere eller har haft til hensigt

at udnytte og misbruge konkursinstituttet, er blevet og fortsat bliver pålagt

konkurskarantæne. Autobranchen Danmark har ligeledes erfaret, at de per-

soner, som reglerne oprindeligt var tiltænkt, trods konkurskarantæne fort-

sætter med at udøve virksomhed gennem stråmænd.

Danske Advokater

har via Danske Insolvensretsadvokaters arbejde med

konkurskarantænesager kunnet konstatere en i nogen sammenhæng ny og i

hvert fald betydeligt mere omfattende anvendelse af stråmænd end tidligere.

Danske Advokater anfører, at det er den generelle oplevelse, at reglerne

–

herunder også reglerne om personlig hæftelse efter konkurslovens § 167

–

kun i meget begrænset omfang hindrer misbrug ved stråmænd.

Dommerfuldmægtigforeningen

anfører, at det ikke er indtrykket, at reg-

lerne er et effektivt værn mod konkursrytteri og konkurskriminalitet. Det er

oplevelsen, at de, der vil omgå reglerne, blot fortsætter med stråmænd. De

såkaldte konkursryttere skylder i forvejen ofte så mange penge, at det reelt

ikke gør noget indtryk på dem, når de alene bliver pålagt yderligere økono-

miske omkostninger (sagsomkostninger). Dommerfuldmægtigforeningen

anfører, at der fortsat mangler praksis om pålæggelse af personlig hæftelse

for selskabets gæld.

FSR

–

Danske Revisorer

er af den opfattelse, at reglerne om konkurska-

rantæne er med til at forhindre, at uegnede personer og bevidste snydere kan

varetage ledelsesposter i virksomheder med begrænset ansvar. FSR

–

Dan-

ske Revisorer mener dog også, at reglerne om konkurskarantæne ikke i sig

selv kan sikre et velfungerende og lovlydigt erhvervsliv. Der er fortsat stort

behov for at styrke kontrolindsatsen på andre områder

–

ikke mindst på skat-

teområdet. Efter FSR

–

Danske Revisorers opfattelse er vejen frem et udvi-

det samarbejde mellem myndighederne og en mere proaktiv kontrol med

henblik på at stoppe og sanktionere bevidste snydere. Overordnet er forenin-

gens opfordring at oprette tværministerielle samarbejder, herunder også

med interessenter, for at sikre de bedst mulige løsninger.

Kuratorforeningen

anfører, at den generelle erfaring indtil videre er, at

reglerne kun i meget begrænset omfang hindrer konkursmisbrug og kon-

kurskriminalitet. Den personkreds, som må antages at være den egentlige og

primære målgruppe for reglerne, undgår at blive ramt af reglerne ved i stedet

at anvende stråmænd, således at det er bevismæssigt særdeles vanskeligt at

ramme de egentlige bagmænd. Selv i tilfælde, hvor det er lykkedes at på-

lægge denne personkreds karantæne, vil de i praksis fortsætte deres virk-

somhed gennem anvendelse af stråmænd. Kuratorforeningen anfører endvi-

dere, at den potentielle personlige hæftelse for et selskabs gæld ved over-

trædelse af en karantæne, jf. konkurslovens § 167, også kun vil have be-

grænset effekt, da disse personer i forvejen typisk har indrettet sig på at leve

i kreditorly, således at ejerforholdet til aktiver mv. placeres hos familiemed-

lemmer eller andre betroede personer.

2.1.2. Sagsantal og udgifter

Østre Landsret, Sø- og Handelsretten, Domstolsstyrelsen

Danske

Advokater

anfører, at antallet af konkurskarantænesager væsentligt over-

stiger det af Konkursrådet anslåede sagsantal på 150-250 sager årligt. Ud-

gifterne til behandlingen af konkurskarantænesagerne må antages væsent-

ligt at overstige de af Justitsministeriet i lovforslag nr. L 131 (fremsat den

30. januar 2013) anslåede udgifter.

Østre Landsret

anfører, at landsretten i 2016 modtog 69 kæresager, i 2017

90 kæresager, og i 1. kvartal af 2018 16 kæresager. Der er generelt tale om

omfattende og ressourcekrævende sager.

Sø- og Handelsretten

anfører, at retten som følge af den store mængde af

konkurskarantænesager er blevet tilført midlertidige ekstra ressourcer i form

af en række midlertidige stillinger. Sø- og Handelsretten har henledt Dom-

stolsstyrelsens opmærksomhed på det uholdbare heri, idet der ikke er udsigt

til, at belastningen i de kommende år vil blive væsentligt formindsket. Sø-

og Handelsretten bemærker, at Erhvervsstyrelsen og Skatteforvaltningen er

begyndt at samkøre oplysninger, hvilket allerede har betydet en forøgelse i

antallet af tvangsopløsningssager. En stor del af konkurskarantænesagerne

udspringer af tvangsopløsningssagerne. Der verserede i september 2018 ca.

700 konkurskarantænesager ved Sø- og Handelsretten, og det forventedes,

at der i 2018 ville blive anlagt i alt ca. 700 karantænesager. De mange kon-

kurskarantænesager sammenholdt med de knappe ressourcer har bevirket en

lang sagsbehandlingstid, som har betydning for konkurskarantæneperiodens

længde, idet der i langt størstedelen af sagerne alene pålægges karantæne i

2 år.

Dommerfuldmægtigforeningen

anfører tilsvarende, at skifteretterne har

oplevet en uforudset mængde af konkurskarantænesager. Da der generelt

ikke tilsvarende er tilgået retterne yderligere ressourcer, har dette mange

steder medført en lang sagsbehandlingstid, som igen har medført, at karan-

tæneperioderne i mange sager er blevet nedsat fra tre til to år. Dommerfuld-

mægtigforeningen anfører endvidere, at det er et politisk anliggende, om der

også fremover skal rejses så mange konkurskarantænesager, men at det med

de nugældende regler og den opståede retspraksis ikke er muligt for skifte-

retterne selv at begrænse antallet af sager.

Kuratorforeningen

anfører, at der ved Sø- og Handelsretten er sket en op-

hobning af konkurskarantænesager, som ikke afgøres inden for rimelig tid,

hvilket forekommer uheldigt.

Rigsadvokaten

har anført, at flere politikredse oplever, at kurator i forbin-

delse med konkursbehandlingen har en særlig tilskyndelse til at fokusere sit

arbejde på at oplyse den del af begivenhedsforløbet op til konkursen, som

særligt kan tilregnes den ansvarlige ledelse. I forlængelse heraf oplyser flere

kredse, at kurator hyppigere anfører, at denne agter at indstille til skifteret-

ten, at der indledes en sag om konkurskarantæne. Ingen politikredse har

endnu rejst sigtelse for overtrædelse af reglerne om konkurskarantæne eller

medvirken hertil, og alene to politikredse oplyser at have registreret en an-

meldelse herom.

Danske Advokater

anfører, at der ved indgangen til 2017 var registreret

omkring 1.000 personer i Erhvervsstyrelsens register over pålagte karantæ-

ner, mens dette tal ved udgangen af 2017 var næsten fordoblet til lige knap

2.000 personer. Der foreligger ingen analyser, der belyser mulige årsager

hertil, og den mest nærliggende forklaring er, at omfanget af misbrug og

misbrugslignende adfærd simpelthen er væsentligt større, end man havde

troet. Danske Advokater opfordrer til, at der tilvejebringes et tilstrækkeligt

datagrundlag ved evalueringen, herunder også for at vurdere de samlede

omkostninger til sagernes behandling hos domstolene set i forhold til de op-

nåede og ønskede resultater. Dette også henset til, at konkurskarantænesa-

gerne synes at have belastet skifteretterne i en sådan grad, at de øvrige sagers

behandlingstid er blevet forlænget ganske betydeligt.

2.1.3. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget om indførelse

af en konkurskarantæneordning, at Skatteministeriet med betydelig usikker-

hed skønnede, at en virkningsfuld implementering af en treårig konkurska-

rantæne potentielt ville kunne mindske det samlede offentlige provenutab

som følge af konkurser med op mod 100 mio. kr. årligt, jf. Folketingstidende

2012-13, A, L 131 som fremsat, side 24, pkt. 6.

Skatteministeriet

har oplyst, at det ikke er muligt for ministeriet at vurdere,

om indførelsen af reglerne om konkurskarantæne har mindsket det samlede

offentlige provenutab som følge af konkurser med det skønnede beløb. Dette

skyldes, at oplysningerne, som skal indgå i opgørelsen er mangeartede og

ikke alle registrerede, og at deres indbyrdes påvirkning kan være vanskelig

at dokumentere.

2.2. Justitsministeriets overvejelser

Justitsministeriet har på baggrund af høringssvarene noteret sig, at der

blandt høringsparterne er delte meninger om effekten af reglerne om kon-

kurskarantæne. Advokatrådet anfører, at reglerne udfylder behovet for at

sanktionere personer, som misbruger adgangen til at drive erhverv i et sel-

skab med begrænset ansvar, og at reglerne er nødvendige og hensigtsmæs-

sige. Danske Revisorer anfører, at reglerne er med til at forhindre, at ueg-

nede personer og bevidste snydere kan varetage ledelsesposter i virksomhe-

der med begrænset ansvar. Sø- og Handelsretten og Rigsadvokaten oplyser,

at de ikke har tilstrækkeligt grundlag til at udtale sig om effekten af reglerne.

AutoBranchen Danmark er af den opfattelse, at reglerne har ramt bredere

end det oprindelige formål, men anfører samtidig

–

ligesom Danske Advo-

kater, Kuratorforeningen og Dommerfuldmægtigforeningen

–

at reglerne

omgås ved anvendelse af stråmænd.

Der peges som nævnt fra flere sider på anvendelse af stråmænd. Justitsmi-

nisteriet bemærker hertil, at hvis en person, der er pålagt konkurskarantæne,

anvender en stråmand til at lede en virksomhed med begrænset ansvar i strid

med konkurskarantænen, kan såvel den karantænedømte som stråmanden

straffes herfor. Endvidere har regeringen som en del af et lovforslag, der har

til formål at styrke Erhvervsstyrelsens selskabs- og regnskabskontrol, fore-

slået, at der i selskabsreguleringen indføres et forbud mod stråmænd, og at

Erhvervsstyrelsen fører kontrol hermed. Der henvises til pkt. 8.3 nedenfor.

Der peges fra flere sider på, at der har vist sig at være væsentligt flere kon-

kurskarantænesager end ventet ved vedtagelsen af reglerne, og at der trods

midlertidig tilførsel af ressourcer fortsat opleves lang sagsbehandlingstid,

som hyppigt medfører, at konkurskarantæne pålægges for 2 år i stedet for 3

år.

Det er efter Justitsministeriets opfattelse afgørende for et sundt og konkur-

rencedygtigt erhvervsliv, at der sættes hårdt ind over for folk, der prøver at

snyde deres kreditorer og misbruger konkurssystemet. Justitsministeriet ser

derfor overordnet konkurskarantæne som et nyttigt redskab, idet det er mu-

ligt at give konkursryttere karantæne, så de i en periode ikke kan deltage i

ledelsen af selskaber med begrænset ansvar. Men det er også vigtigt, at reg-

lerne rammer de rigtige og ikke hæmmer erhvervslivet unødigt.

Justitsministeriet vil på den baggrund anmode Konkursrådet om at overveje

behovet for og hensigtsmæssigheden af at justere betingelserne for at på-

lægge konkurskarantæne, så konkurskarantæne i højere grad målrettes per-

soner, der på grund af uhæderlige forhold skønnes uegnede til at lede en

erhvervsvirksomhed.

3. Betingelserne for at pålægge konkurskarantæne

3.1. Den tidsmæssige betingelse

3.1.1. Reglerne om den tidsmæssige betingelse

Det følger af konkurslovens § 157, at den, der senere end 1 år før fristdagen

har deltaget i ledelsen af skyldnerens virksomhed, kan pålægges konkurs-

karantæne, hvis det må antages, at den pågældende på grund af groft ufor-

svarlig forretningsførelse er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervs-

virksomhed. Hvis skyldneren var under tvangsopløsning, da konkursen ind-

trådte, regnes fristen på 1 år fra dagen for beslutningen om tvangsopløsning.

Der er således den tidsmæssige betingelse for at pålægge af konkurskaran-

tæne, at den pågældende skal have deltaget i ledelsen senere end 1 år før

fristdagen eller 1 år før beslutning om tvangsopløsning.

3.1.2. Høringssvar

Østre Landsret

Sø- og Handelsretten

anfører, at der ikke er problemer

i forhold til den tidsmæssige betingelse.

Østre Landsret

henviser til Højesterets kendelser af 13. januar 2016

(U.2016.1473) og 11. januar 2018 (U.2018.1435), hvorefter der skal foreta-

ges en helhedsvurdering af forretningsførelsen i den periode, hvor de pågæl-

dende har indgået i ledelsen, således at der ved vurderingen af, om der er

udvist groft uforsvarlig adfærd i perioden mindre end 1 år før fristdagen,

også lægges vægt på, om ledelsen har undladt at rette op på groft uforsvar-

lige forhold, der er udvist på et tidligere tidspunkt.

Sø- og Handelsretten

anfører, at hvilke handlinger ledelsen kan holdes an-

svarlig for, kan give anledning til udfordringer. Højesteret har med sin ken-

delse af 13. januar 2016 (U.2016.1473) fastslået, at en direktør, der har væ-

ret direktør i selskabet i hele året op til fristdagen, kan udvise groft uforsvar-

lig forretningsførelse ved ikke at rette op på forhold, vedkommende har fo-

retaget tidligere end et år før fristdagen. Sø- og Handelsretten anfører, at det

dog ikke er afklaret, om en ny direktør kan holdes ansvarlig for handlinger

foretaget tidligere end et år før fristdagen af en anden direktør, eller hvor

lang tid der i givet fald skal gå, før en ny ledelse kan holdes ansvarlig for

handlinger foretaget af den tidligere ledelse.

Advokatrådet

bemærker, at den tidsmæssige afgrænsning giver visse ud-

fordringer, særligt i sager om tvangsopløsning af selskaber efter Erhvervs-

styrelsens begæring. Advokatrådet opfordrer til, at det vurderes, om der bør

ske en ændring af den tidsmæssige udstrækning, og anbefaler, at det over-

vejes at udvide den tidsmæssige anvendelse.

AutoBranchen Danmark

anfører, at der foreligger risiko for, at ledelsen i

et selskab, der har handlet groft uforsvarligt, kan spekulere i at udskyde eller

trække fristdagen for derved at undgå konkurskarantæne. Et bevidst forsøg

på at omgå den tidsmæssige afgrænsning bør ifølge AutoBranchen Dan-

mark medføre konkurskarantæne, hvis forholdene i øvrigt kan anses som

groft uforsvarlig forretningsførelse, uanset om forholdene ligger tidligere

end et år før fristdagen.

Danske Advokater

Kuratorforeningen

anfører, at det bør overvejes at

ændre reglerne, så konkurskarantæne også kan pålægges i tilfælde hvor en

ledelse, der reelt er ansvarlig for den groft uforsvarlige forretningsførelse,

er fratrådt mere end 1 år før fristdagen.

Kuratorforeningen

anfører i den forbindelse, at det jævnligt forekommer,

at et selskab, inden det tages under konkursbehandling, er holdt kunstigt i

live i en periode gennem indlevering af mere eller mindre indholdsløse års-

rapporter til Erhvervsstyrelsen efter fratrædelse af den ledelse, der reelt har

udvist groft uforsvarlig forretningsførelse, hvorefter en eller flere stråmænd

har fungeret som formel ledelse i en periode på 2-3 år.

Dommerfuldmægtigforeningen

anfører, at det er en rent politisk beslut-

ning, hvor langt tilbage i tid en ledelse skal kunne omfattes af reglerne. For-

eningen anfører, at det ikke kan udelukkes, at der begås handlinger eller

undladelser, der ville have været omfattet af reglerne om konkurskarantæ-

nereglerne mere end et år før fristdagen, men hvor ledelsen har været ud-

skiftet, og den nye ledelse har ”holdt selskabet flydende” i mere end et år,

hvorved den gamle ledelse ikke længere er omfattet af reglerne om konkurs-

karantæne.

3.1.3. Justitsministeriets overvejelser

På baggrund af bemærkningerne om, at et selskab holdes kunstigt i live i en

periode, der er lang nok til at sikre, at den tidligere ledelse ikke kan pålægges

konkurskarantæne på grund af den tidsmæssige betingelse, kan der efter

Justitsministeriets opfattelse være grund til nærmere at overveje, om den

tidsmæssige betingelse i konkurslovens § 157 bør fastholdes i den nuvæ-

rende form. Holdes et selskab kunstigt i live ved anvendelse af stråmænd,

kan den reelle ledelse dog allerede efter de gældende regler pålægges kon-

kurskarantæne, hvis det bevismæssige grundlag er til stede. Herudover har

regeringen som nævnt ovenfor under pkt. 2.2 fremsat forslag til ændringer

af selskabsreguleringen med henblik på bl.a. at forhindre brugen af strå-

mænd.

Justitsministeriet vil på den baggrund anmode Konkursrådet om at overveje

behovet for og hensigtsmæssigheden af at gøre den tidsmæssige betingelse

mere fleksibel, således at personer, der har deltaget i ledelsen mere end 1 år

før fristdagen, i visse tilfælde også vil kunne pålægges konkurskarantæne.

3.2. Groft uforsvarlig forretningsførelse

3.2.1. Reglerne om groft uforsvarlig forretningsførelse

Det følger af konkurslovens § 157, stk. 1, at den, der senere end 1 år før

fristdagen har deltaget i ledelsen af skyldnerens virksomhed, kan pålægges

konkurskarantæne, hvis det må antages, at den pågældende på grund af groft

uforsvarlig forretningsførelse er uegnet til at deltage i ledelsen af en er-

hvervsvirksomhed.

Med groft uforsvarlig forretningsførelse menes misbrugslignende forhold

eller forhold af grov karakter i øvrigt. Det er en betingelse, at den pågæl-

dende har handlet groft uforsvarligt i sin ledelse af virksomheden.

Det er endvidere en betingelse, at det sandsynliggøres, at den pågældende

på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse er uegnet til at deltage i le-

delsen af en erhvervsvirksomhed.

Som et eksempel på groft uforsvarlig forretningsførelse kan nævnes fortsæt-

telse af virksomhedens drift, selv om den pågældende måtte indse, at en vi-

dereførelse af driften ville medføre betydelige tab. Som et andet eksempel

kan nævnes salg af virksomhedens aktiver til underpris, eller uden at der

sker en reel betaling af købesummen, på et tidspunkt hvor den pågældende

måtte indse, at virksomheden var eller ved salget blev insolvent.

Det følger desuden af konkurslovens § 157, stk. 2, at der ved afgørelsen skal

lægges vægt på, om det under hensyn til den pågældendes handlemåde og

omstændighederne i øvrigt er rimeligt at pålægge konkurskarantæne.

Der kan ved denne vurdering f.eks. lægges vægt på karakteren og konse-

kvenserne af den pågældendes groft uforsvarlige adfærd og på, hvilke kon-

sekvenser det vil have for den pågældende at blive pålagt konkurskarantæne.

3.2.2. Høringssvar

Østre Landsret

anfører, at de omhandlede bestemmelser forekommer at

være hensigtsmæssigt udformede, men at afgrænsningsspørgsmålet må bero

på en retspolitisk vurdering.

Sø- og Handelsretten

anfører, at der hverken i loven eller forarbejderne er

en definition af eller angivet klare kriterier for, hvornår der foreligger groft

uforsvarlig forretningsførelse. Rammerne for, hvornår der foreligger groft

uforsvarlig forretningsførelse, er dannet af retspraksis, og praksis tegner ef-

terhånden

–

med de uklarheder, der kan forventes stadig at være

–

et klart

billede af disse rammer. Der er endnu ikke i retspraksis tilsvarende klare

rammer for anvendelsen af rimelighedsreglen. Der synes endvidere at være

forskel i praksis mellem Østre og Vestre Landsret. Hvor Vestre Landsret

lader til at graduere uforsvarlighed og i højere grad anvender rimeligheds-

reglen, har Østre Landsret en mere stringent tilgang hertil. Om denne forskel

med Højesterets kendelse af 22. august 2018 (U.2018.3543) bliver udlignet,

vides endnu ikke.

Advokatrådet

anfører, at kriteriet om groft uforsvarlig forretningsførelse

reelt er toleddet. Dels skal der have været udøvet groft uforsvarlig forret-

ningsførelse i den konkursramte virksomhed, dels skal dette medføre, at den

pågældende findes uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed.

Kriteriet om, at den udøvede forretningsførelse skal have været groft ufor-

svarlig, giver sædvanligvis den største udfordring i sager om konkurskaran-

tæne. Advokatrådet finder, at der i forbindelse med en revidering af reglerne

om konkurskarantæne bør foretages en opregning af typetilfælde, hvor en

forretningsførelse må anses for at have været groft uforsvarlig.

Danske Advokater

anfører, at det generelt er tilstrækkeligt klart defineret,

hvornår der foreligger groft uforsvarlig forretningsførelse, dog med to væ-

sentlige modifikationer. For det første synes der i retspraksis at være en ten-

dens til at sætte lighedstegn mellem det, at der er konstateret groft uforsvar-

lig forretningsførelse i en virksomhed, og at ledelsen pålægges konkurska-

rantæne. For det andet ser det ud til, at der i retspraksis ikke er opmærksom-

hed på eksempelvis forskellen mellem de pligter, der påhviler en direktør,

og pligterne påhvilende selskabets bestyrelse. Der er derfor med de gæl-

dende regler og den foreliggende retspraksis risiko for, at den ”forkerte” del

af ledelsen pålægges konkurskarantæne.

Dommerfuldmægtigforeningen, Kuratorforeningen

AutoBranchen

Danmark

bemærker, at kriterierne ikke i sig selv er klart definerede, men

at der er ved at være opbygget en retspraksis, som fastlægger, hvornår der

foreligger groft uforsvarlig forretningsførelse. De nuværende formuleringer

overlader domstolene det fornødne skøn til at foretage en konkret vurdering

af den enkelte sag. Der er derfor ikke behov for en uddybning af reglerne.

Kuratorforeningen

anfører dog, at retspraksis om pålæggelse af konkurs-

karantæne navnlig på byretsniveau i visse tilfælde forekommer mere vidt-

gående, end hvad der umiddelbart fremgår af lovens forarbejder. Bedøm-

melsen af, om resultatet af denne retspraksis var tilsigtet ved indførelsen af

karantænereglerne eller eventuelt er for vidtgående, er i det væsentligste et

politisk spørgsmål. I tillæg hertil bemærker Kuratorforeningen, at der ikke

ses at foreligge retspraksis af nogen betydning angående spørgsmålet om,

hvorvidt den pågældende må anses for uegnet til at deltage i ledelsen af en

erhvervsvirksomhed.

3.2.3. Justitsministeriets overvejelser

Justitsministeriet har på baggrund af høringssvarene noteret sig, at nogle

høringsparter anser kriterierne for, hvornår der foreligger groft uforsvarlig

forretningsførelse, for tilstrækkeligt klare, mens andre høringsparter efter-

lyser klarere kriterier for, hvornår der foreligger groft uforsvarlig forret-

ningsførelse.

Der er også blandt høringsparterne delte meninger med hensyn til, om rets-

praksis er hensigtsmæssig og i overensstemmelse med lovens forarbejder.

Dette kan sammenholdes med, at antallet af konkurskarantænesager som

anført i pkt. 2.1.2 væsentligt overstiger det, der forventedes, da reglerne blev

vedtaget.

Justitsministeriet finder på den baggrund, at det bør overvejes, om der i lo-

ven skal foretages en nærmere afgrænsning af, hvornår der foreligger groft

uforsvarlig forretningsførelse, som skal føre til pålæg af konkurskarantæne.

Justitsministeriet vil på den baggrund anmode Konkursrådet om at overveje,

om kriterierne for at pålægge konkurskarantæne bør justeres. Det kan f.eks.

overvejes i bemærkningerne til et lovforslag at medtage præciserende ek-

sempler, der illustrerer reglernes anvendelsesområde i højere grad end i dag.

Det kan endvidere overvejes, om rimelighedsreglen bør anvendes hyppigere

end i dag.

3.3. Den personmæssige afgrænsning

3.3.1. Reglerne om den personmæssige afgrænsning

Efter konkurslovens § 157, stk. 1, kan konkurskarantæne pålægges perso-

ner, der har deltaget i ledelsen af en virksomhed.

Deltagelse i ledelsen af skyldnerens virksomhed omfatter for det første

navnlig den, der i Erhvervsstyrelsens it-system har været registreret som di-

rektør, medlem af bestyrelsen eller tilsynsrådet.

Deltagelse i ledelsen af skyldnerens virksomhed omfatter for det andet

navnlig den, der faktisk har udøvet en direktørs eller et bestyrelsesmedlems

eller tilsynsrådsmedlems beføjelser i virksomheden.

3.3.2. Høringssvar

Østre Landsret, Sø- og Handelsretten, Dommerfuldmægtigforeningen

Advokatrådet

er af den opfattelse, at den personmæssige afgrænsning

af, hvem der kan pålægges konkurskarantæne, ikke giver særlige afgræns-

ningsmæssige problemer.

Danske Advokater

anfører, at afklaringen af, hvem der har deltaget i ledel-

sen, til tider opleves som en bevismæssig udfordring under konkurskaran-

tænesagens behandling i retten. En forbedring heraf kan gennemføres, hvis

der i lovgivningen indsættes formodningsregler, der kan lette kurators be-

visbyrde.

Kuratorforeningen

bemærker, at afgrænsningen af, at karantæne alene kan

pålægges ledelsen, ikke forekommer at være et lovgivningsmæssigt pro-

blem, men alene (i visse tilfælde) et bevismæssigt problem.

3.3.3. Justitsministeriets overvejelser

Justitsministeriet har på baggrund af høringssvarene noteret sig, at der kan

være udfordringer i forhold til beviset for, at en person har ledet en virksom-

hed, selv om den pågældende ikke har været registreret i Erhvervsstyrelsens

it-system.

Opstilling af formodningsregler som foreslået af Danske Advokater kan

imidlertid have den virkning, at bevisbyrden flyttes. Det kan således føre til,

at det kommer til at påhvile den person, der er indstillet til pålæg af kon-

kurskarantæne, at bevise, at den pågældende ikke har deltaget i ledelsen af

en nu konkursramt virksomhed, hvis regnskaber mv. den pågældende ikke

har adgang til.

En sådan bevisbyrde vil efter Justitsministeriets opfattelse være uforholds-

mæssigt byrdefuld.

Justitsministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at foreslå æn-

dring af reglerne om, hvilke personer der kan pålægges konkurskarantæne.

4. Betydningen af fordringshaveres samtykke eller fyldestgørelse

4.1. Reglerne om betydningen af fordringshaveres samtykke eller fyl-

destgørelse

Det følger af konkurslovens § 144, at såfremt skyldneren efter udløbet af

fristen for at anmelde krav mod boet fremlægger et samtykke fra samtlige

fordringshavere eller bevis for, at de er fyldestgjort, sluttes boet straks, og

dets aktiver udleveres til skyldneren med fradrag af omkostningerne ved bo-

ets behandling.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget om indførelse af en kon-

kurskarantæneordning, at det ikke i sig selv har betydning for, om konkurs-

karantæne kan pålægges, at konkursboet kan sluttes efter konkurslovens

§ 144.

4.2. Høringssvar

Østre Landsret, Sø- og Handelsretten, Danske Advokater, Dommer-

fuldmægtigforeningen

Kuratorforeningen

er ikke bekendt med ek-

sempler på, at der efter indledning af retssag om konkurskarantæne er sket

fyldestgørelse af samtlige kreditorer, således at konkursbehandlingen kan

sluttes efter konkurslovens § 144.

Sø- og Handelsretten, Danske Advokater

Kuratorforeningen

er dog

bekendt med eksempler, hvor kurator og sagsøgte i karantænesager forliger

disse ved, at sagsøgte betaler et beløb til konkursboet mod, at kurator hæver

karantænesagen.

Danske Advokater

Kuratorforeningen

bemærker, at

det fremgår af retspraksis, at en forligsmæssig betaling til konkursboets kre-

ditorer ikke kan rette op på vurderingen af den dadelværdige adfærd, der har

fundet sted (Østre Landsrets kendelse af 23. juni 2017 gengivet i

FM.2017.214 og Højesterets kendelse af 11. januar 2018 gengivet i

U.2018.1435).

Danske Advokater

forventer, at denne retspraksis vil føre

til, at der fremover ikke vil blive indgået sådanne forlig.

Kuratorforeningen

anfører, at bedømmelsen af, hvordan man skal hånd-

tere sådanne tilbud, reelt er overladt til kurator, som ikke har noget klart

mandat eller klare retningslinjer i f.eks. lovens forarbejder. Kurators afvej-

ning vil ofte føre til, at et sådant tilbud imødekommes, navnlig hvis tilbuddet

om betaling i væsentligt omfang modsvarer gælden anmeldt i konkursboet,

og hvis den uforsvarlige forretningsførelse ikke er af betydelig karakter eller

meget groft omfang. Derudover medfører sådanne situationer udfordringer

dels vedrørende sagsomkostninger, dels vedrørende det politiske spørgsmål

om, hvorvidt man skal kunne ”betale sig fra en konkurskarantæne”.

Advokatrådet

anfører, at det er et fåtal af konkursboer, som sluttes efter

bestemmelsen i konkurslovens § 144, og at det endvidere kun er i et fåtal af

disse, at der rejses sag om konkurskarantæne. Det er derfor svært at udlede

en praksis om, hvorvidt konkurskarantænesager hæves efter meddelt sam-

tykke fra samtlige fordringshavere eller bevis for, at de er fyldestgjort.

Umiddelbart vurderes det, at dette ikke er tilfældet. Det er Advokatrådets

opfattelse, at det principielt ikke bør påvirke bedømmelsen af, om en sag

om konkurskarantæne skal rejses eller søges gennemført, om der gives fuld

dækning til kreditorerne eller ej, eftersom hensynet med reglerne om kon-

kurskarantæne er at sikre, at den person, som har deltaget i ledelsen af et

konkursramt selskab, i en periode ikke kan stå for ledelsen af en anden er-

hvervsvirksomhed.

AutoBranchen Danmark

anfører, at selv om et konkursbo afsluttes i med-

før af konkurslovens § 144, bør en eventuel sag om konkurskarantæne fort-

sætte, da bobehandlingen varetager kreditorernes interesse, mens konkurs-

karantænereglerne i højere grad varetager samfundets interesse.

4.3. Justitsministeriets overvejelser

Det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget om indførelse

af en konkurskarantæneordning, at Justitsministeriet besluttede at fravige

Konkursrådets forslag om skifterettens ophævelse af konkurskarantæne, når

boet sluttes efter konkurslovens § 144, jf. Folketingstidende 2012-13, A, L

131 som fremsat, side 15, pkt. 4.2.4.2. Justitsministeriet henviste navnlig til,

at det forhold, at et konkursbo viser sig at kunne sluttes efter konkurslovens

§ 144, ikke i sig selv betyder, at konkursdekret ikke burde været afsagt, eller

at den, der er blevet pålagt konkurskarantæne, alligevel ikke kan anses for

at have bedrevet groft uforsvarlig forretningsførelse.

Efter Justitsministeriets opfattelse giver høringssvarene ikke anledning til at

ændre denne vurdering. Konkurskarantæne bør således fortsat kunne pålæg-

ges, selv om konkursboet sluttes efter konkurslovens § 144.

På den anden side giver høringssvarene efter Justitsministeriets opfattelse

ikke anledning til at lovregulere spørgsmål om en eventuel forligsmæssig

afslutning af en sag om konkurskarantæne mod betaling af et beløb til kon-

kursboet. Justitsministeriet vurderer, at problemets omfang i praksis er be-

grænset.

5. Længden af en pålagt konkurskarantæne

5.1. Reglerne om længden af en pålagt konkurskarantæne

Det følger af konkurslovens § 158, stk. 1, at en konkurskarantæne pålægges

for 3 år. Hvis særlige grunde taler for det, kan konkurskarantæne pålægges

for en kortere periode end 3 år.

Som eksempler på særlige grunde, der efter omstændighederne kan tale for

en kortere karantæne, kan nævnes lang sagsbehandlingstid, uden at dette

beror på forhold hos den, der begæres pålagt konkurskarantæne, eller at der

er tale om et mildere tilfælde af groft uforsvarlig forretningsførelse.

Hvis karantænen fastsættes til en kortere periode end 3 år, bør den normalt

fastsættes til 2 år eller eventuelt i sjældnere tilfælde 1 år.

Skifteretten er ved afgørelsen om konkurskarantænens længde ikke bundet

af parternes påstande, men det fremgår af forarbejderne, at der normalt ikke

vil være anledning til at fastsætte konkurskarantænen til en længere periode

end påstået af kurator.

5.2. Høringssvar

Østre Landsret

anfører, at konkurslovens § 158, stk. 1, forekommer at være

hensigtsmæssigt udformet.

Sø- og Handelsretten

anfører, at det kan overvejes, om det burde være mu-

ligt med en graduering af karantæneperioden afhængig af, hvor groft ufor-

svarligt der er handlet, hvilket vil gøre det nemmere at komme frem til mere

rimelige resultater. Det kunne eksempelvis overvejes, om det i særligt grove

tilfælde, hvor der eksempelvis er unddraget for meget betydelige beløb over

en længere periode, burde være muligt at idømme sagsøgte en konkurska-

rantæneperiode på 5 år, og at konkurskarantænen i sådanne tilfælde bliver

registreret i et offentligt konkurskarantæneregister. Det kan endvidere over-

vejes, om der ved ikke særligt grove tilfælde burde åbnes op for en mulighed

for at idømme sagsøgte en betinget konkurskarantæne eller en konkurska-

rantæneperiode på et eller to år, og at konkurskarantænen i sådanne tilfælde

bliver registreret i et ikke-offentligt karantæneregister.

Advokatrådet

anfører, at sager om konkurskarantæne sædvanligvis ikke

anlægges umiddelbart efter afsigelsen af et konkursdekret, og at en sag om

konkurskarantæne vil have en vis tidsmæssig udstrækning, hvortil kommer

eventuel tid i forbindelse med kæremål. På den baggrund vurderer Advokat-

rådet, at en karantæneperiode på 3 år er passende. Efter de for Advokatrådet

foreliggende oplysninger findes domstolene at have fastlagt en passende

retspraksis for, hvornår der foreligger særlige grunde, som kan tale for at

idømme konkurskarantæne for en kortere periode.

AutoBranchen Danmark

har som udgangspunkt ingen bemærkninger til

længden af konkurskarantæneperioden, da den nuværende periode på 3 år

anses for passende, dog med mulighed for at idømme en kortere eller læn-

gere periode. Det ville dog være ønskværdigt, at konkursrytterne og de, som

bevidst udnytter konkursinstituttet, blev idømt en længere periode

–

særligt

de personer, som gentagne gange er involveret i konkurser.

Dommerfuldmægtigforeningen

vurderer, at der ikke er behov for yderli-

gere graduering, i hvert fald ikke i nedadgående retning. Foreningen anfører,

at hvis reglerne overhovedet skal have effekt, så bør tidshorisonten ikke

være helt kort.

FSR

–

Danske Revisorer

anfører, at overvejelser om graduering bør afsted-

komme en samtænkning med øvrig lovgivning. I forbindelse med overve-

jelserne om graduering opfordrer FSR

–

Danske Revisorer til også at se på

lovens regler om opsættende virkning ved kære af skifterettens afgørelse om

konkurskarantæne. FSR

–

Danske Revisorer anfører endvidere, at ved kon-

staterede grove forhold bør karantænen fastholdes, selv om kendelsen kæ-

res.

Kuratorforeningen

anfører, at eventuel yderligere graduering af karantæ-

neperioden formentlig kun vil have betydning, hvis der åbnes mulighed for

meget lange karantæneperioder, eventuelt i form af karantæne indtil videre.

Kuratorforeningen er imidlertid opmærksom på de potentielle retssikker-

hedsmæssige betænkeligheder herved, sammenlignet med tilsvarende fra-

dømmelse af rettigheder i forbindelse med en straffesag. Kuratorforeningen

anfører endvidere, at for personer, der som udgangspunkt bedst muligt søger

at opfylde deres forpligtelser, og som kun involveres i en karantænesag på

grund af en enkeltstående fejltagelse, eksempelvis professionelle bestyrel-

sesmedlemmer, vil selve pålægget af karantæne og den dermed forbundne

stigmatisering formentlig være meget vigtigere end varigheden af karantæ-

neperioden.

5.3. Justitsministeriets overvejelser

Sø- og Handelsretten anfører, at det kan overvejes, om det burde være mu-

ligt med en graduering af karantæneperioden afhængig af, hvor groft ufor-

svarligt der er handlet, hvilket vil gøre det nemmere at komme frem til mere

rimelige resultater.

Efter Justitsministeriets opfattelse giver dette anledning til at overveje, om

længden af karantæneperioden i videre omfang bør kunne gradueres af-

hængig af, hvor groft uforsvarligt der er handlet.

Justitsministeriet vil på den baggrund anmode Konkursrådet om at vurdere

behovet for justeringer af reglerne om konkurskarantæne på dette punkt.

6. Koncernrelaterede konkurser

6.1. Reglerne om, hvornår der foreligger en koncern

Det følger af konkurslovens § 157, stk. 3, at konkurskarantæne ikke kan

pålægges den, der allerede er pålagt konkurskarantæne i anledning af den

pågældendes deltagelse i ledelsen af en koncernforbundet virksomhed. Be-

stemmelsen finder anvendelse, indtil konkurskarantænen udløber.

Bestemmelsen i § 157, stk. 3, tager først og fremmest sigte på tilfælde, hvor

en person har deltaget i ledelsen af flere virksomheder, der er koncernfor-

bundne, og der som følge af den økonomiske afhængighed, der typisk vil

være mellem koncernforbundne virksomheder, kun bør kunne pålægges

konkurskarantæne én gang, uanset om der er tale om flere konkurser.

6.2. Høringssvar

Østre Landsret

anfører, at konkurslovens § 157, stk. 3, forekommer at være

hensigtsmæssigt udformet, men at disse afgrænsningsspørgsmål i øvrigt ses

at angå problemstillinger, der må være genstand for en retspolitisk vurde-

ring.

Sø- og Handelsretten

Dommerfuldmægtigforeningen

anfører, at det

ikke er tilstrækkeligt klart defineret, hvornår der foreligger en koncern efter

konkurslovens § 157, stk. 3, men at Højesteret forventes at tage stilling her-

til.

Advokatrådet

AutoBranchen Danmark

anfører, at det er tilstrækkeligt

klart, hvad der forstås ved koncern efter konkurslovens § 157, stk. 3.

Advo-

katrådet

kan desuden tilslutte sig den afgrænsning heraf, som er sket i rets-

praksis.

Danske Advokater

Kuratorforeningen

henviser til, at det er fastlagt i

retspraksis, at det er selskabslovgivningens koncernbegreb, der er afgørende

for, om der foreligger en koncern.

Danske Advokater

anfører, at der heref-

ter ikke foreligger nogen uklarhed om, hvornår der foreligger en koncern

efter konkurslovens § 157, stk. 3.

Kuratorforeningen

anfører endvidere, at

det kan forekomme krænkende, at tilfælde som omtalt i Østre Landsrets ken-

delse af 21. december 2017 (FM 2018.68) anses for omfattet af koncernbe-

grebet, således at der alene pålægges én konkurskarantæne. I denne sag

havde en person gennem et holdingselskab opkøbt fem selskaber på et tids-

punkt, hvor selskaberne var åbenbart insolvente. Landsretten fandt, at de

fem selskaber og holdingselskabet var koncernforbundne som nævnt i kon-

kurslovens § 157, stk. 3. Landsretten fandt derfor, at der ikke skulle pålæg-

ges konkurskarantæne for hvert af de fem selskaber i forlængelse af hinan-

den, men i stedet pålægges én samlet konkurskarantæne.

Dommerfuldmægtigforeningen

anfører, at selskabslovens koncernbegreb

giver mulighed for omgåelse, således at ledelsen mv. alene kan pålægges

karantæne én gang for selskaber, som oprindeligt ikke var koncernfor-

bundne.

6.3. Justitsministeriets overvejelser

Justitsministeriet har på baggrund af høringssvarene noteret sig, at det er

forekommet i praksis, at en person er blevet idømt en konkurskarantæne

efter gennem et holdingselskab at have erhververet fem ikke tidligere kon-

cernforbundne selskaber, som efterfølgende gik konkurs.

Efter Justitsministeriets opfattelse giver dette anledning til at overveje, om

betingelserne for at anvende bestemmelsen i konkurslovens § 157, stk. 3,

bør justeres, således at konkurskarantæne i visse tilfælde vil kunne pålæg-

ges, selv om den pågældende allerede er pålagt konkurskarantæne i anled-

ning af dennes deltagelse i ledelsen af en koncernforbundet virksomhed.

Justitsministeriet vil på den baggrund anmode Konkursrådet om at vurdere

behovet for justeringer af reglerne om konkurskarantæne på dette punkt.

7. Adgang til konkurskarantæneregistret

7.1. Reglerne om adgang til konkurskarantæneregistret

Det følger af konkurslovens § 169, stk. 1, at Erhvervsstyrelsen fører et regi-

ster over pålagte konkurskarantæner. Konkurslovens § 169, stk. 2, foreskri-

ver, at erhvervs- og vækstministeren efter forhandling med justitsminister-

ren kan fastsætte regler om førelse af registret, herunder om indberetning af

pålagte konkurskarantæner til Erhvervsstyrelsen og om udlevering af oplys-

ninger fra registret.

Formålet med registret er, at Erhvervsstyrelsen skal hindre, at personer, der

er pålagt konkurskarantæne, registreres som ledelsesmedlemmer i Erhvervs-

styrelsens it-system, og at eventuelle eksisterende registreringer af de på-

gældende personer som ledelsesmedlemmer slettes.

Formålet med registret er endvidere, at andre offentlige myndigheder kan få

oplyst, om en person er pålagt konkurskarantæne, når det er nødvendigt for

varetagelsen af deres opgaver.

De myndigheder, der vil kunne have behov for at få oplyst, om en person er

pålagt konkurskarantæne, er først og fremmest SKAT, skifteretterne og po-

litiet.

Det ligger uden for formålet med registret at advare eksempelvis potentielle

samarbejdspartnere mod, at en person er pålagt eller har været pålagt kon-

kurskarantæne.

Det er forudsat i forarbejderne, at kun offentlige myndigheder kan tillægges

adgang til at få udleveret oplysninger fra registret.

Erhvervsministeren har med hjemmel i konkurslovens § 169, stk. 2, udstedt

bekendtgørelse nr. 1510 af 13. december 2013 om førelse af et register over

pålagte konkurskarantæner.

Det fremgår af § 8, stk. 1, i bekendtgørelsen, at når en kendelse om at på-

lægge en person konkurskarantæne efter konkurslovens § 159, 2. pkt., er

indberettet til konkurskarantæneregistret af skifteretten, videregiver Er-

hvervsstyrelsen de indberettede oplysninger til Skatteforvaltningen.

Det følger desuden af bekendtgørelsens §§ 10 og 11, at politiet, anklage-

myndigheden og skifteretten kan indhente oplysninger i konkurskarantæne-

registret, når det er nødvendigt til behandlingen af en sag.

Herudover fremgår det af bekendtgørelsens § 12, at Erhvervsstyrelsen, ud

over hvad der følger af §§ 8, 10 og 11, kun kan videregive personoplysnin-

ger fra konkurskarantæneregistret og den historiske database, hvis det følger

af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov.

7.2. Høringssvar

Østre Landsret

anfører, at det forekommer nærliggende, at den fulde effekt

af konkurskarantænesystemet bedre vil kunne opnås ved at gøre konkurs-

karantæneregistret tilgængeligt for private eller for nærmere bestemte per-

soner helt eller delvist, men at der er tale om et retspolitisk spørgsmål, som

landsretten ikke finder at burde udtale sig nærmere om.

Sø- og Handelsretten

anfører først og fremmest, at et offentligt konkurska-

rantæneregister formentlig vil have en effekt, men at det er et politisk

spørgsmål, om registreret skal være offentligt. Alligevel anfører Sø- og Han-

delsretten, at det kan overvejes, om konkurskarantænen i særligt grove til-

fælde skal registreres i et offentligt konkurskarantæneregister, ligesom det i

ikke særligt grove tilfælde kan overvejes, om der skal ske registrering i et

ikke-offentligt karantæneregister. Sø- og Handelsretten anfører, at såfremt

konkurskarantæneregistret forbliver ikke-offentligt, vil det lette skifteretter-

nes arbejdsbyrde, hvis kuratorerne gives adgang til registret. Sø- og Han-

delsretten modtager i næsten alle indstillinger til anlæggelse af en konkurs-

karantænesag anmodning om, at det oplyses, hvorvidt ledelsen er registreret

i konkurskarantæneregistret af hensyn til, om der i konkurskarantænesagen

skal nedlægges påstand om særligt skærpet konkurskarantæne, jf. konkurs-

lovens § 159, 2. pkt.

AutoBranchen Danmark

er af den opfattelse, at hel eller delvis offentlig-

gørelse af registret over konkurskarantæner vil imødegå en stor del af pro-

blemet med, at konkurskarantænedømte fortsætter med at udøve erhvervs-

virksomhed, da forretningspartnere mv. vil have en mulighed for at under-

søge, hvorvidt en specifik person tidligere er blevet idømt konkurskaran-

tæne. AutoBranchen Danmark formoder desuden, at viden om konkurska-

rantæne vil få de erhvervsdrivende til at overveje en ekstra gang, hvorvidt

de ønsker at indgå forretninger med den konkurskarantæneramte, og der-

med samtidig minimere omfanget af risikobetonede forretninger.

Danske Advokater

har ikke et erfaringsgrundlag, men formoder, at strå-

mænd, bagmænd og andre er motiveret af et kontant udbytte af det misbrug,

der finder sted. Med et åbent register

–

herunder med adgang for blandt an-

det banker således at der i forbindelse med den grundige hvidvaskproces,

der allerede foregår, kan ske identifikation af registrerede personer

–

kan

man håbe, at motivationen til at foretage misbrug stopper, allerede fordi

misbruget i praksis vil være vanskeligere at starte op.

Dommerfuldmægtigforeningen

vurderer, at det vil have en gavnlig effekt,

hvis konkurskarantæneregistret er offentligt for private, idet leverandører,

samhandelspartnere mv. så vil få en reel mulighed for at sikre sig økono-

misk mod fremtidige tab. Dommerfuldmægtigforeningen anfører dog, at

man næppe skal være blind for, at der blandt andet i den finansielle sektor

kan være en kalkuleret vurdering af, at der trods betydelige tab samlet set

tjenes penge på at samarbejde med personer, som allerede skylder betyde-

lige beløb. En beslutning om at åbne for adgang til karantæneregistret er en

rent politisk beslutning.

Kuratorforeningen

vurderer, at det vil have en vis

–

men ikke betydelig

–

effekt at gøre konkurskarantæneregistret offentligt tilgængeligt.

SMVdanmark

er fortalere for, at registret over konkurskarantæner gøres

tilgængeligt for private, så de kan sikre sig mod konkursryttere på samme

måde som det offentlige, der har adgang til oplysningerne.

Advokatrådet

bemærker, at institutionelle kreditgivere har anført, at større

offentlighed i konkurskarantæneregisteret kan sikre mod misbrug. Advokat-

rådet anfører, at det er væsentligt at være opmærksom på, at der heroverfor

står et hensyn til, at registreringer vedrørende personlige forhold ikke gøres

alment tilgængelige. Det kunne overvejes at indrømme kreditgivere, som

for eksempel er under tilsyn fra Finanstilsynet, at få oplysning om mulige

registreringer, med skriftligt samtykke fra den, som ønskes undersøgt i re-

gistret.

FSR

–

Danske Revisorer

anfører, at det kan være hensigtsmæssigt, at råd-

givere (eksempelvis advokater og revisorer) får adgang til konkurskarantæ-

neregistret og dermed mulighed for at spotte personer, der er pålagt kon-

kurskarantæne, men som reelt driver virksomhed uden at være anmeldt hos

Erhvervsstyrelsen som ledelsesmedlem. Adgangen til oplysninger i kon-

kurskarantæneregistret kan også have værdi for andre interessenter, herun-

der banker og kreditorer, da kreditgivning og andre forretningsmæssige re-

lationer vil kunne foregå på et mere oplyst grundlag. FSR

–

Danske Reviso-

rer anfører endvidere, at før der eventuelt gives bredere adgang til konkurs-

karantæneregistret, skal man grundigt overveje retssikkerheden for de regi-

strerede personer. Man kan overveje, om der er behov for en objektiv gra-

duering eller klassificering af registrerede personer i registret, således at

konstaterede snydere eller gengangere, der eksempelvis har unddraget skat

fra statskassen, ikke uden videre sidestilles med f.eks. uheldige iværksæt-

tere, der ikke har kunnet finde ud af at følge reglerne. En ændring på områ-

det kræver en nærmere gennemgang for også at tænke dette ind i den øvrige

lovgivning.

FSR

–

Danske Revisorer opfordrer endvidere Justitsministeriet til at frigive

flere statistiske oplysninger om ikendte konkurskarantæner, årsagerne hertil

samt om årsagerne til, at virksomhederne går konkurs. I dag er det svært for

udenforstående at opnå denne viden, og dermed er det også vanskeligt at

bidrage med forslag til bedre regulering. Disse oplysninger kan muligvis

også have en præventiv effekt.

7.3. Justitsministeriets overvejelser

I forbindelse med Konkursrådets overvejelser og i forbindelse med vedta-

gelsen af reglerne om konkurskarantæne var spørgsmålet om offentlighe-

dens adgang til oplysninger i konkurskarantæneregistret et centralt punkt.

Som nævnt er det aktuelle formål med konkurskarantæneregistret alene at

forhindre karantænedømte i at blive registreret som ledelsesmedlem i Er-

hvervsstyrelsens it-system samt at bidrage til andre myndigheders vareta-

gelse af deres opgaver.

Med hensyn til, om adgangen til registeret fortsat skal være forbeholdt of-

fentlige myndigheder, eller om adgangen bør udvides, er der argumenter

både for og imod en udvidelse.

For at udvide adgangen til konkurskarantæneregistret kan navnlig anføres,

at samarbejdspartnere, leverandører mv. med en adgang til konkurskaran-

tæneregistret vil kunne få en vis mulighed for at sikre sig økonomisk mod

fremtidige tab.

Imod at udvide adgangen til konkurskarantæneregistret kan navnlig anføres

hensynet til den konkurskarantænedømtes erhvervsmuligheder, eftersom

konkurskarantænen med en udvidelse af adgangen til registeret de facto vil

kunne få videregående negative virkninger for den karantænedømte.

Ud fra en samlet afvejning af ovennævnte hensyn er det Justitsministeriets

vurdering, at mest taler for, at også private bør kunne få adgang til oplys-

ninger i konkurskarantæneregistret, eventuelt i tilfælde af gentagelse eller i

grovere tilfælde og eventuelt betinget af den pågældendes samtykke.

Justitsministeriet vil på den baggrund anmode Konkursrådet om at udar-

bejde et forslag til, hvordan private kan få adgang til oplysninger i konkurs-

karantæneregistret.

8. Særskilt strafbestemmelse om medvirken til overtrædelse af kon-

kurskarantæne

8.1. Medvirken til overtrædelse af konkurskarantæne

Overtrædelse af en pålagt konkurskarantæne kan straffes efter straffelovens

§ 131, hvorefter blandt andet den, der vedblivende udøver en virksomhed,

til hvilken retten er frakendt den pågældende, straffes med bøde eller fæng-

sel indtil 6 måneder.

Det fremgår af straffelovens § 23, stk. 1, at den for en lovovertrædelse givne

straffebestemmelse omfatter alle, der ved tilskyndelse, råd eller dåd har

medvirket til gerningen. Straffen kan nedsættes for den, der kun har villet

yde en mindre væsentlig bistand eller styrke et allerede fattet forsæt, samt

når forbrydelsen ikke er fuldbyrdet eller en tilsigtet medvirken er mislykke-

des.

En person, der medvirker til, at en anden person, som er pålagt konkurska-

rantæne, overtræder denne, vil kunne straffes efter den almindelige regel om

medvirken i straffelovens § 23. Strafferammen for medvirken til overtræ-

delse af en pålagt konkurskarantæne følger strafferammen i § 131, stk. 1, på

bøde eller fængsel indtil 6 måneder.

Ved lov nr. 634 af 12. juni 2013 om ændring af straffeloven blev § 131, stk.

2, om medvirken til overtrædelse af § 131, stk. 1, ophævet.

Efter den nu ophævede bestemmelse i straffelovens § 131, stk. 2, kunne

medvirken til, at en person, der er frakendt retten til at udøve en virksomhed,

udøver denne, straffes med bøde eller under særligt skærpende omstændig-

heder med fængsel indtil 4 måneder. Straffelovens § 131, stk. 2, fraveg så-

ledes den almindelige regel om medvirken i straffelovens § 23, idet § 131,

stk. 2, fastsatte en lavere strafferamme for medvirken.

Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 634 af 12. juni 2013, at ophævelsen

af straffelovens § 131, stk. 2, var begrundet i, dels at § 131, stk. 2, var over-

flødig for så vidt angår kriminaliseringen, dels at § 131, stk. 2, fastsatte en

lavere strafferamme, hvilket der efter Justitsministeriets opfattelse ikke var

grundlag for.

8.2. Høringssvar

Østre Landsret

henleder opmærksomheden på, at medvirken som stråmand

til, at en person fortsætter med at udøve en virksomhed, som den pågæl-

dende er frakendt retten til at udøve, er strafbar efter straffelovens § 131, jf.

§ 23.

Rigsadvokaten

henviser til bemærkningerne til lovforslaget til lov nr. 634

af 12. juni 2013, pkt. 10.2, hvor den særlige regel om medvirken i straffelo-

vens § 131, stk. 2, blev ophævet, idet den som følge af ordlyden i straffelo-

vens § 23 måtte anses for overflødig i forhold til at kriminalisere medvirken

til overtrædelse af straffelovens § 131, stk. 1. Rigsadvokaten finder på grund

af den sparsomme erfaring med sager om overtrædelse af reglerne om kon-

kurskarantæne og medvirken hertil ikke at have tilstrækkeligt grundlag for

at vurdere, om den almindelige regel om medvirken i straffelovens § 23

skulle være utilstrækkelig i forhold til at begrænse brugen af stråmænd.

Advokatrådet

anfører, at det vil have en vis effekt at indføre et medvir-

kensansvar for overtrædelse af konkurskarantæne, idet det dog bemærkes,

at stråmænd ofte kan være under en eller anden form for pres til at medvirke

i sådanne arrangementer.

AutoBranchen Danmark

anfører, at det ville være glædeligt, hvis der var

et øget fokus på problemet, og at det specifikt fremgik af lovgivningen. Hvis

registeret over idømte konkurskarantæner offentliggøres, må det formodes,

at anvendelsen af stråmænd vil stige, hvorfor en særskilt straffebelagt be-

stemmelse vil være anbefalelsesværdig.

Danske Advokater

Kuratorforeningen

er af den opfattelse, at de fleste

stråmænd enten er personer, der er udsat for pression fra kriminelle, perso-

ner udsat for identitetstyveri (med eller uden de pågældendes kendskab her-

til) eller personer med nær tilknytning til den egentlige ledelse.

Danske Ad-

vokater

anfører, at en særskilt straffebestemmelse i forhold til sådanne strå-

mænd næppe kan forventes at have en præventiv effekt, og i øvrigt synes at

rejse en række bevismæssige spørgsmål i forhold til den pågældendes viden

om konkurskarantænen, herunder om vedkommende vil skulle tilgå oplys-

ninger herom i et offentligt register.

Dommerfuldmægtigforeningen

anfører, at det må antages, at en strafferet-

lig sanktion vil have en vis effekt på en stor del af stråmændene. Dette gæl-

der dog ikke for de udenlandske stråmænd, som ofte intetanende er blevet

registreret som direktører i selskaber, de reelt ikke har kendskab til. De på-

gældende stråmænd har på tidspunktet for en karantænesags indledning ty-

pisk for længst forladt landet igen uden at efterlade brugbar adresse og bliver

næppe nogen sinde bekendt med karantænesagen.

FSR

–

Danske Revisorer

vurderer, at en særskilt straffebestemmelse ikke

vil have særlig stor reel effekt, da den næppe vil virke afskrækkende på per-

soner, der har i sinde at omgå spillereglerne. Straffebestemmelsen vil nok

heller ikke virke præventivt på f.eks. en udenlandsk fattig stråmand, som i

øvrigt ikke er velbevandret i dansk lovgivning. En proaktiv kontrol af virk-

somhederne i opstartsfasen vil efter FSR

–

Danske Revisorers opfattelse

mere effektivt forhindre brug af stråmænd til illegale aktiviteter. FSR

–

Dan-

ske Revisorer opfordrer til, at der nedsættes en tværministeriel arbejds-

gruppe, der kan sammentænke de forskellige lovgivninger og kontrolindsat-

ser. Justitsministeriet kan også overveje muligheden for øget kontrol baseret

på risikoparametre. FSR

–

Danske Revisorer har tidligere foreslået en fæl-

lesoffentlig database, der sammenkører risikoparametre fra forskellige res-

sortområder til brug for risikobaseret udvælgelse af virksomheder og perso-

ner til kontrol. Der er naturligvis væsentlige retssikkerhedsmæssige spørgs-

mål, der skal overvejes i denne forbindelse.

SMVdanmark

støtter et forslag, der vil gøre medvirken til overtrædelse af

reglerne om konkurskarantæne strafbart. En straf til stråmanden kan gøre

det mindre attraktivt at deltage i en omgåelse af reglerne. Dermed vil man

opnå en større effekt og håndhævelse af reglerne, så personer omfattet af

konkurskarantæne ikke kan gemme sig bag stråmænd og i realiteten omgå

forbuddet uden konsekvenser.

8.3. Justitsministeriets overvejelser

Medvirken til overtrædelse af konkurskarantæne er allerede i dag strafbar.

Sådan medvirken til at overtræde en anden persons rettighedsfrakendelse

havde tidligere en lavere strafferamme end den rettighedsfrakendtes egen

overtrædelse. Ved en lovændring vedtaget efter vedtagelsen, men før ikraft-

trædelsen af reglerne om konkurskarantæne, blev den lavere strafferamme

imidlertid ophævet, fordi stråmandsvirksomhed kan være ligeså strafværdig

som den rettighedsfrakendtes egen overtrædelse.

Stråmandsvirksomhed er således i dag strafbar med samme strafferamme

som den konkurskarantænedømtes egen overtrædelse af en konkurskaran-

tæne. Dette følger af den almindelige regel om medvirken i straffelovens

§ 23. Justitsministeriet finder ikke grundlag for at indføre en særlig regel om

medvirken til at overtræde en pålagt konkurskarantæne.

Regeringen har som en del af et lovforslag, der har til formål at styrke Er-

hvervsstyrelsens selskabs- og regnskabskontrol, foreslået, at der i selskabs-

reguleringen indføres et forbud mod stråmænd, jf. Folketingstidende 2019-

20, A, L 110 som fremsat. Det foreslås, at der indføres en bestemmelse om,

at personer registreret som ledelsesmedlemmer i selskaber skal være de per-

soner, som faktisk fungerer som ledelsesmedlemmer, og at der indføres

hjemmel til, at Erhvervsstyrelsen fører kontrol hermed og om nødvendigt

kan nægte registrering af eller afregistrere den pågældende. Forslaget er ikke

målrettet omgåelse af reglerne om konkurskarantæne, men vurderes at

kunne bidrage til hindring heraf.

9. Øvrige bemærkninger

9.1. Høringssvar

Kuratorforeningen

bemærker, at det følger af konkurslovens § 125, stk. 3,

jf. § 160, at kurator skal afgive en begrundet indstilling om, hvorvidt der

skal indledes retssag om konkurskarantæne. Kuratorforeningen har erfaring

med, at skifteretten i nogle få tilfælde har tilkendegivet over for kurator, at

der kunne være grundlag for en nærmere overvejelse om at indstille iværk-

sættelse af retssag, henholdsvis at fremskynde arbejdet med en sådan ind-

stilling. Kuratorforeningen er derimod ikke bekendt med tilfælde, hvor skif-

teretten har fundet en indstilling om at indlede sag om karantæne utilstræk-

kelig, eller at der er forekommet kæremål om skifterettens manglende imø-

dekommelse af en indstilling. Det tyder efter Kuratorforeningens opfattelse

på, at skifterettens kontrol af indstillinger om at indlede sag om karantæne

er forholdsvis lemfældig, hvilket er retssikkerhedsmæssigt uheldigt.

AutoBranchen Danmark

finder det bemærkelsesværdigt, at konkurskaran-

tænereglerne ikke omfatter virksomheder, hvor der er personlig og ubegræn-

set hæftelse. I praksis er der mange, som gennem denne selskabsform, fort-

sat driver groft uforsvarlig forretningsførelse og udsætter kreditorer for

mange tab. Trods den personlige hæftelse viser det sig ofte, at den konkurs-

karantæneramte person ikke ejer aktiver eller andre værdier, der kan tjene

til kreditorernes fyldestgørelse, hvorfor den personlige hæftelse ofte er en

falsk eller tom sikkerhed.

Erhvervsministeriet

har i forbindelse med høringen gjort Justitsministeriet

opmærksom på, at et betydeligt antal personer er pålagt flere karantæner,

uden at bestemmelsen i konkurslovens § 159, 2. pkt., om skærpet karantæne

har været anvendt.

9.2. Justitsministeriets overvejelser

9.2.1.

Skifterettens beslutning om at indlede sag om konkurskarantæne er

behandlet i de almindelige bemærkninger til lovforslaget om indførelse af

en konkurskarantæneordning, jf. Folketingstidende, 2012-13, A, L 131 som

fremsat, side 17-20, pkt. 4.3.

Det fremgår heraf, at Konkursrådet fandt, at skifteretten skal godkende, at

der indledes sag om konkurskarantæne, men ved denne indledende beslut-

ning kun bør tilsidesætte kurators indstilling, hvis denne er åbenbart forkert.

Skifteretten skal således ikke på dette indledende stadium vurdere, om det

er sandsynligt, at konkurskarantæne vil blive pålagt, men alene, om kurators

redegørelse giver rimeligt grundlag for at indlede en karantænesag. Skifte-

retten kan om nødvendigt anmode kurator om at uddybe sin redegørelse, før

den træffer afgørelse om, hvorvidt der skal indledes karantænesag. Den,

over for hvem der begæres pålagt karantæne, skal ikke have lejlighed til at

udtale sig, før skifteretten træffer sin afgørelse om, hvorvidt karantænesag

skal indledes. Den jurist, der beklæder skifteretten ved afgørelsen, vil ikke

være inhabil til at afgøre karantænesagen, fordi den pågældende har truffet

afgørelsen om indledning af sagen.

Det fremgår endvidere, at Justitsministeriet var enig i Konkursrådets forslag

om at henlægge opgaven med at undersøge, om der er grundlag for at rejse

en sag om konkurskarantæne, og i givet fald at føre den, til kurator, og at

lovforslaget på disse punkter er udformet i overensstemmelse med konkurs-

rådets forslag.

Efter Justitsministeriets opfattelse giver høringssvaret fra Kuratorforenin-

gen ikke anledning til at ændre denne vurdering. Selv om det i sig selv kan

være en belastning at blive sagsøgt i en sag om konkurskarantæne, vil det

ikke være hensigtsmæssigt, at skifteretten

–

der i givet fald senere skal træffe

afgørelse om, hvorvidt sagsøgte skal pålægges konkurskarantæne

–

før sags-

anlægget foretager en mere dybdegående prøvelse af grundlaget herfor.

9.2.2.

Spørgsmålet om rækkevidden af forbuddet mod deltagelse i virksom-

hedsledelse, som en konkurskarantæne indebærer, er indgående behandlet i

de almindelige bemærkninger til lovforslaget om indførelse af en konkurs-

karantæneordning, jf. Folketingstidende, 2012-13, A, L 131 som fremsat,

side 12-13, pkt. 4.2.1.1.

Det fremgår heraf, at Konkursrådet overvejede, om konkurskarantæne også

burde omfatte ledelse af den pågældendes egen personligt drevne virksom-

hed og andre virksomheder med personlig og ubegrænset hæftelse. Kon-

kursrådet fandt efter en samlet vurdering, at en konkurskarantæne som ud-

gangspunkt alene burde indebære et forbud mod at deltage i ledelsen af en

virksomhed, hvori den pågældende ikke hæfter personligt og ubegrænset for

virksomhedens forpligtelser.

Hovedformålet med en konkurskarantæne burde således efter Konkursrå-

dets opfattelse være at søge at hindre misbrug af adgangen til at drive er-

hvervsvirksomhed uden personligt gældsansvar i selskabsform. Konkursrå-

det fandt dog samtidig, at retsvirkningerne af konkurskarantænen skulle ud-

vides til et forbud mod at deltage i ledelsen af enhver form for erhvervsvirk-

somhed i gentagelsestilfælde inden udløbet af en pålagt konkurskarantæne.

Det fremgår endvidere, at Justitsministeriet var enig i Konkursrådets syns-

punkter og forslag om rækkevidden af det forbud mod deltagelse i virksom-

hedsledelse, som konkurskarantæne skulle indebære.

Efter Justitsministeriets opfattelse giver høringssvaret fra AutoBranchen

Danmark ikke anledning til at ændre denne vurdering. Justitsministeriet fin-

der således, at den gældende ordning er udtryk for en passende balance, hvor

den almindelige sanktion er et forbud mod at drive virksomhed med begræn-

set ansvar, og hvor sanktionen skærpes i gentagelsestilfælde.

Hvad angår den hidtil begrænsede praktiske anvendelse af bestemmelsen

om skærpet karantæne i konkurslovens § 159, 2. pkt., bemærkes, at bestem-

melsen som obligatorisk retsfølge i gentagelsestilfælde angiver, at konkurs-

karantænen fremover også skal indebære et forbud mod deltagelse i ledelsen

af erhvervsvirksomhed med personlig og ubegrænset hæftelse for virksom-

hedens forpligtelser. Det er i den forbindelse en betingelse, at fristdagen i

det konkursbo, hvor den nye konkurskarantæne pålægges, ligger inden ud-

løbet af den tidligere pålagte konkurskarantæne. Det er endvidere en betin-

gelse, at den groft uforsvarlige forretningsførelse, der begrunder den nye

konkurskarantæne, er foregået, efter at den tidligere pålagte konkurskaran-

tæne fik virkning.

Justitsministeriet vil på baggrund af Erhvervsministeriets bemærkninger

rette henvendelse til Domstolsstyrelsen med henblik på Domstolsstyrelsens

nærmere undersøgelse af forholdet og eventuelle orientering af skifteret-

terne.

10. Konklusion

På baggrund af de modtagne høringssvar er det samlet set Justitsministeriets

opfattelse, at reglerne om konkurskarantæne i praksis generelt fungerer hen-

sigtsmæssigt.

Det er samtidig Justitsministeriets vurdering, at der på følgende fem punkter

er grund til at overveje justeringer af reglerne:

Det bør overvejes, om kriterierne for at pålægge konkurskaran-

tæne bør justeres, herunder således at konkurskarantæne i højere

grad målrettes personer, der på grund af uhæderlige forhold skøn-

nes uegnede til at lede en erhvervsvirksomhed, jf. pkt. 2.2 og 3.2.3

ovenfor.

Det bør overvejes at gøre den tidsmæssige betingelse for at på-

lægge konkurskarantæne mere fleksibel, således at personer, der

har deltaget i ledelsen af en virksomhed tidligere end 1 år før frist-

dagen, i visse tilfælde også vil kunne pålægges konkurskarantæne,

jf. pkt. 3.1.3 ovenfor.

Det bør overvejes, om længden af karantæneperioden i videre om-

fang bør kunne gradueres afhængig af, hvor groft uforsvarligt der

er handlet, jf. pkt. 5.3 ovenfor.

Det bør overvejes, om konkurskarantæne i visse tilfælde skal

kunne pålægges den, der allerede er pålagt konkurskarantæne i an-

ledning af dennes deltagelse i ledelsen af en koncernforbundet

virksomhed, jf. pkt. 6.3 ovenfor.

Det bør overvejes, hvordan private kan få adgang til konkurska-

rantæneregistret, eventuelt i tilfælde af gentagelse eller i grovere

tilfælde og eventuelt betinget af den pågældendes samtykke, jf.

pkt. 7.3 ovenfor.

Justitsministeriet vil på den baggrund anmode Konkursrådet om at udar-

bejde et forslag til, hvordan private kan få adgang til konkurskarantænere-

gistret. Justitsministeriet vil endvidere anmode Konkursrådet om at overveje

kriterierne for at pålægge konkurskarantæne, den tidsmæssige betingelse for

at pålægge konkurskarantæne, længden af karantæneperioden, koncernrela-

terede konkurser og om i givet fald at udarbejde forslag til lovændringer.