Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2466983_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
25. oktober 2021
Strafferetskontoret
Mikkel Holt Christensen
2021-0030-6633
2148118
Besvarelse af spørgsmål nr. 1626 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1626 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 27. september 2021.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1628: Spm. om ministeren vil forholde sig til idéen om at holde de unge ude af kontakt med et kriminelt marked som følge af en afkriminalisering, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1626 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for grundlaget for Rigspolitiets vurde-
ring af, at legalisering/afkriminalisering af hash ikke vil påvirke
den organiserede kriminalitet. Ministeren bedes fremsende do-
kumentationen herfor. Der henvises til artiklen ”Rigspolitiet:
Legalisering af hash stopper ikke kriminaliteten”, Politiken, den
24. september 2021.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”1. Rigspolitiet kan indledningsvis oplyse, at internationale er-
faringer med legalisering af cannabis er sparsomme. På nuvæ-
rende tidspunkt er kultivering, distribution og besiddelse af can-
nabis til ikke-medicinske formål ulovligt i alle EU-lande. Der
har imidlertid siden 1970’erne i Holland været en begrænset
mulighed for distribution og besiddelse af cannabis, hvor salg af
mindre mængder er tolereret i såkaldte ”coffee shops”, der skal
godkendes af kommunerne. Dertil kommer, at der ikke vil blive
rejst tiltale for kultivering og besiddelse af små mængder (op til
5 g). Siden 2014 har cannabis endvidere været legaliseret i flere
amerikanske stater.
Rigspolitiet kan oplyse, at der på denne baggrund heller ikke
foreligger sikker viden om de nærmere politimæssige konse-
kvenser af en legalisering af hashmarkedet. På det foreliggende
grundlag er det dog Rigspolitiets vurdering, at det ikke kan ude-
lukkes, at en af konsekvenserne vil kunne blive et øget forbrug
af hash og i sammenhæng hermed formentlig også andre former
for euforiserende stoffer, hvorved der fortsat vil være et ind-
tægtsgrundlag for organiseret kriminalitet.
2.
Rigspolitiet kan oplyse, at organiseret kriminalitet i høj grad
består af multikriminelle, der opererer inden for mange forskel-
lige kriminalitetsområder, hvilket også er tilfældet i Danmark.
Indsmugling og distribution af narkotika skønnes at være den
største indtægtskilde for de kriminelle og hash udgør langt stør-
steparten heraf. Det er på den baggrund Rigspolitiets vurdering,
at legalisering af hash ikke i sig selv vil medføre et markant fald
i organiseret kriminalitet, men at kriminaliteten formentlig i hø-
jere grad vil flytte sig med fokus på andre kriminalitetsområder.
Afhængigt af hvordan en legalisering tilrettelægges, er det end-
videre Rigspolitiets vurdering, at der vil være en risiko for, at
fortjenesten på illegal hash fortsat vil være så høj, at de krimi-
nelle vil kunne underbyde et eventuelt offentligt udbud. Som
Side 2/3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1628: Spm. om ministeren vil forholde sig til idéen om at holde de unge ude af kontakt med et kriminelt marked som følge af en afkriminalisering, til justitsministeren
nævnt ovenfor foreligger der dog ikke sikker viden om de poli-
timæssige konsekvenser af en legalisering af hashmarkedet.
Rigspolitiets vurderinger på området bygger på Nationalt Efter-
forskningscenters (NEC) mangeårige monitering af den organi-
serede kriminalitet, herunder udveksling af oplysninger med an-
dre lande som bl.a. Holland og Belgien.”
Der henvises i øvrigt til Justitsministeriets samtidige besvarelse af spørgs-
mål nr. 1627 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
Side 3/3