REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1621: Spm. om talepapir fra samrådet den 23/9-21 om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom i sagen Lacatus mod Schweiz, jf. REU alm. del

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Dato:

Kontor:

10. september 2021

Stats- og Menneskerets-

kontoret

Sagsbeh: Laura Hvass Jørgensen

Sagsnr.: 2021-0035-0240

Dok.:

2100339

Slotshmgade1026Købnv.TF

w.justimnerdk

[email protected]

+4572680391

UDKAST TIL TALE

til brug for besvarelse af samråd BH fra Folketingets Retsudvalg

Spørgsmål BH

”Med

henvisning til Justitsministeriets notat af den 21. maj 2021 om Den

Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom i sagen Lacatus mod

Schweiz bedes ministeren redegøre for, hvordan Danmark overholder

sine menneskeretlige forpligtelser, samtidig med at der ved de danske

domstole fortsat idømmes frihedsstraffe efter straffelovens § 197

–

senest

ved dom fra Københavns Byret af den 12. august 2021, herunder hvad

ministeren agter at foretage sig for at sikre, at Danmark holder sig inden

for rammerne af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention på

dette område, idet der henvises til den tvivl, Justitsministeriet selv frem-

fører i det pågældende notat.”

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1621: Spm. om talepapir fra samrådet den 23/9-21 om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom i sagen Lacatus mod Schweiz, jf. REU alm. del - samrådsspm. BH, til justitsministeren

[Indledning]

Tak for ordet.

Jeg vil indlede med at sige et par ord om min generelle

holdning til den regulering af tiggeri, vi har i Danmark i

dag.

For mig er tryghed et nøgleord. Vi skal alle kunne færdes

trygt i det offentlige rum. Det gælder både når man går

en tur på Strøget, tager sine børn med i den nærliggende

park eller tager S-toget hjem fra arbejde.

Men vi har tidligere oplevet episoder med tiggeri og lejre

af udenlandske hjemløse, der skabte utryghed.

Den slags hører på ingen måde hjemme i Danmark. Der-

for har vi et forbud mod tiggeri i Danmark. Og det forbud

har jeg intet ønske om at lave om på.

Det er ikke ulovligt at være fattig eller hjemløs i Dan-

mark. Naturligvis ikke. Og sådan skal det heller ikke

være. Derfor har vi også et socialt sikkerhedsnet og et

velfærdssamfund, der tilbyder økonomisk og social

hjælp til mennesker i nød.

Men det er ikke lovligt

–

eller rimeligt

–

at skabe utryg-

hed på den måde, vi har oplevet nogle tiggere gøre.

Og det er Rigspolitiets vurdering, at strafskærpelserne

har haft en positiv effekt i forhold til netop bekæmpelse

af utryghedsskabende tiggeri.

Som bekendt afsagde Den Europæiske Menneskeret-

tighedsdomstol dom i sagen Lacatus mod Schweiz den

19. januar 2021.

Menneskerettighedsdomstolen fandt, at Schweiz havde

krænket Menneskerettighedskonventionens artikel 8 om

retten til privatliv ved at have idømt en rumænsk stats-

borger en bøde for at tigge. Bøden blev siden konverteret

til en fængselsstraf på fem dage.

[Justitsministeriets vurdering af konsekvenserne af

Lacatus-dommen]

Justitsministeriet har foretaget en juridisk analyse af

Lacatus-dommen, for at se på, om dommen medførte et

behov for at ændre den danske straffelovs bestemmelse

om tiggeri.

Det er Justitsministeriets vurdering, at der er en række

forhold, der taler for, at dommen ikke nødvendiggør en

ændring af straffelovens § 197 om forbud mod tiggeri.

Der er i vurderingen bl.a. lagt vægt på, at der er en række

forskelle mellem den schweiziske og den danske lov på

området.

For det første indeholder bestemmelsen i den schweizi-

ske lovgivning, et generelt og absolut forbud mod tiggeri.

Et forbud, der straffes med bøde

–

og hvis denne ikke

betales

–

med fængselsstraf.

I den danske tiggeribestemmelse fremgår det derimod, at

der skal gives en forudgående advarsel, før der kan straf-

fes for tiggeri. Dette udgangspunkt er dog fraveget, hvis

tiggeriet begås på steder, hvor det er særligt generende at

blive udsat for tiggeri. Det er i gågader, ved stationer, i

offentlige transportmidler, eller ved eller i supermarke-

der.

For det andet har domstolene i Danmark efter tiggeribe-

stemmelsen en udvidet mulighed for at lade straffen bort-

falde, hvis der er tale om formildende omstændigheder.

For det tredje er der en række uklarheder i Menneskeret-

tighedsdomstolens argumentation i dommen, hvilket

også taler imod, at den danske straffelov skal ændres.

Blandt andet ses Domstolen ikke at have taget stilling til,

at der i medfør af den schweiziske forbundsforfatning er

en ret til bistand, som også gælder for udlændinge uden

lovligt ophold. Der er en lignende ret i medfør af grund-

lovens § 75, stk. 2, herhjemme. Det er således ikke nød-

vendigt at tigge på gaden i Danmark for at få mad og logi

i et herberg. I Lacatus-dommen lægger Domstolen vægt

på, at

–

og jeg citerer

– ”tiggeriet udgjorde et middel for

klager til at kunne overleve”. Men det er altså ikke tilfæl-

det i det danske velfærdssamfund.

Derudover konkluderer Menneskerettighedsdomstolen,

at medlemsstaternes skønsmargin er snæver på området,

selv om der ikke er konsensus blandt medlemsstaterne.

Det forhold, at der ikke er konsensus, taler i almindelig-

hed for, at medlemsstaterne har en bred skønsmargin.

9 medlemsstaters forhold, herunder Danmarks, indgår

desuden ikke i den sammenlignende analyse.

Sammenfattende har Justitsministeriet derfor vurderet, at

dommen ikke nødvendiggør en ændring af straffelovens

tiggeribestemmelse.

[Procesrisiko]

Som der også henvises til i spørgsmålet, har Justitsmini-

steriet i notatet af 21. maj 2021 anført, at det må antages,

at der vil være en risiko for, at Menneskerettighedsdom-

stolen vil finde, at straffelovens bestemmelse om tiggeri

ikke kan opretholdes inden for rammerne af Menneske-

rettighedskonventionen. Det skyldes, at der på baggrund

af dommen vurderes at være en risiko for, at domstolene

–

uanset de momenter, der er nævnt ovenfor

–

vil finde,

at de danske regler er i strid med EMRK.

Det er domstolene, der ved deres konkrete anvendelse af

reglerne, skal vurdere forholdet til EMRK. Det bemær-

kes i den forbindelse, at det følger af forarbejderne til lo-

ven om inkorporering af Menneskerettighedskonventio-

nen fra 1992, at de danske domstole skal udvise tilbage-

holdenhed med at fastslå, at de danske regler ikke er for-

enelige med konventionen, når rækkevidden af konven-

tionen i forhold til reglerne er uklar.

[Dom fra Københavns Byret]

Der henvises desuden i samrådsspørgsmålet til en dom

fra Københavns Byret. Jeg kan forstå, at dommen er an-

ket til landsretten, som skal tage stilling til sagen.

Selvom jeg efter loven er anklagemyndighedens over-

ordnede, og jeg derfor også principielt kan give ankla-

gerne pålæg i konkrete sager, er jeg yderst tilbagehol-

dende med at blande mig i anklagemyndighedens dispo-

sitioner i konkrete straffesager. Det betyder også, at jeg

som udgangspunkt ikke udtaler mig om verserende sa-

ger.

Jeg håber derfor

–

som i så mange andre sammenhænge

–

på udvalgets forståelse for, at jeg ikke vil risikere at

sige eller gøre noget, der kunne opfattes som et forsøg på

at påvirke anklagemyndighedens dispositioner eller

domstolenes afgørelser.

[Justitsministerens holdning til tiggeri]

Men jeg vil afslutningsvis gentage, at jeg grundlæggende

mener, at den nuværende regulering i forhold til utryg-

hedsskabende tiggeri er hensigtsmæssigt. Jeg er derfor

tilfreds med, at det ikke for nærværende er vurderingen,

at Lacatus-dommen medfører et behov for at ændre reg-

lerne. Hvis domstolene måtte komme til et andet resultat,

vil jeg selvsagt forholde mig til det.

Tak for ordet.