Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2460738_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
12. oktober 2021
Kontor:
Politikontoret
Sagsbeh: Martine Cecilie Lund Fre-
deriksen
Sagsnr.: 2021-0030-6615
Dok.:
2140273
Besvarelse af spørgsmål nr. 1610 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1610 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 20. september 2021.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Christian Fuglsang
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1610: Spm. om reglerne vedrørende besiddelse og indtagelse af steroider og anden doping, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1610 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren redegøre for reglerne vedrørende besiddelse og
indtagelse af steroider og anden doping, og vil ministeren i for-
længelse heraf oplyse om politiets indsats mod doping, herunder
om politiet foretager dopingkontrol af dørmænd og/eller andre
lignende hverv?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Sundhedsministeriet, der har oplyst følgende:
”Reglerne om håndtering af doping er fastsat i lov
nr. 232 af 21.
april 1999 om forbud mod visse dopingmidler med senere æn-
dringer.
Dopingmidler omfattet af denne lov må ikke fremstilles, indfø-
res, udføres, forhandles, udleveres, fordeles eller besiddes, med-
mindre der er tale om anvendelse til sygdomsforebyggelse eller
-behandling eller til videnskabelige formål, jf. lovens § 3, stk. 1.
Hvis der er er tale om sygdomsforebyggelse eller -behandling
til privatpersoner, skal dette være lægeordineret, jf. lovens § 3,
stk. 2.
Overtrædelse af loven straffes med bøde eller op til 2 års fæng-
sel. Ved straffens udmåling skal det betragtes som en skærpende
omstændighed, at der er tale om forhandling, udlevering eller
fordeling af dopingmidler.”
Justitsministeriet har endvidere til brug for besvarelsen af spørgsmålet ind-
hentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan indledningsvis oplyse, at indtagelse af doping-
midler ikke i sig selv er ulovligt. En person kan derfor ikke straf-
fes for at have indtaget doping eller som følge af at være blevet
testet positiv for doping. Aftaler inden for idrættens verden samt
aftaler mellem Antidoping Danmark og et stort antal motions-
centre giver dog mulighed for alternativ sanktionering såsom
karantæne og udelukkelse, hvis en person testes positiv for do-
ping.
Politiets indsats mod handel med narkotika, herunder doping, er
generelt et prioriteret område. De fleste politikredse har special-
patruljer, der har et godt kendskab til narkotika- og misbrugs-
miljøet. Patruljerne foretager som led i indsatsen mod salg af
Side 2/3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1610: Spm. om reglerne vedrørende besiddelse og indtagelse af steroider og anden doping, til justitsministeren
narkotika samt salg af dopingmidler opsøgende arbejde i mil-
jøet, følger op på kildeoplysninger og modtager oplysninger fra
borgerne. Dette fører til hyppige beslaglæggelser af både narko-
tika og dopingmidler. Sager af mere omfattende og grov karak-
er overdrages til efterforskningsenheden i den enkelte politi-
kreds.
En stor del af beslaglæggelserne af doping foretages i pakkepo-
sten, hvilket underbygger politiets antagelse om, at dopingmid-
ler sendes fra afsendere i udlandet til modtagere i Danmark i
større eller mindre forsendelser. Dette stiller krav til det interna-
tionale politisamarbejde, der udfordres af store variationer i lov-
givningen på dopingområdet i de enkelte lande.
Der er gennemført en ensretning af anmeldelsesproceduren i
forbindelse med beslaglæggelse af postforsendelser. I det om-
fang det er muligt for politiet at identificere en modtager, visite-
res sagerne til den relevante politikreds, som herefter iværksæt-
ter relevante efterforskningsskridt.
Rigspolitiet kan afslutningsvis oplyse, at politiets dopingindsats
ikke har fokus på særlige faggrupper. I det omfang politiet får
mistanke om, at personer eller personkredse overtræder doping-
lovgivningen, vil der blive iværksat en politiforretning eller en
efterforskning. Dette gælder også med hensyn til politiets tilste-
deværelse i nattelivet og derved personer eller personkredse, der
typisk befinder sig dér.”
Side 3/3