REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 161: MFU spm. om, hvor ofte en person idømmes konkurskarantæne, hvor det reelt ikke vurderes, at den pågældende har culpøst eller forsætligt handlet i ond tro, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

24. november 2020

Nordatlantkontoret

Frederik Plesner

2020-0030-5038

1686094

Slotshmgade1026Købnv.TF

w.justimnerdk

[email protected]

+4572680391

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 161 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 27. oktober 2020. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Hans Kristian

Skibby (DF).

Nick Hækkerup

Marie Mølsted

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 161: MFU spm. om, hvor ofte en person idømmes konkurskarantæne, hvor det reelt ikke vurderes, at den pågældende har culpøst eller forsætligt handlet i ond tro, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 161 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren kunne estimere en oversigt over, hvor ofte en

person idømmes konkurskarantæne, hvor det reelt ikke vurde-

res, at den pågældende har culpøst eller forsætligt handlet i ond

tro, det gælder for eksempelvis i tilfælde, hvor man alene idøm-

mes konkurskarantæne for at være ledelsesmæssigt involveret i

en virksomhed, der i en periode har undladt at afregne moms og

A-skat?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet et bi-

drag fra Domstolsstyrelsen, der har oplyst følgende:

”Domstolsstyrelsen

kan oplyse følgende:

Domstolsstyrelsen har ikke adgang til oplysninger til brug for

bidrag til besvarelse af spørgsmål nr. 161. Domstolsstyrelsen

har derfor til brug for bidraget indhentet udtalelser fra byretterne

og Sø- og Handelsretten og anmodet dem om at vurdere andelen

af sager, der svarer til beskrivelsen i spørgsmål 161, i perioden

2019 og 2020.

Retterne registrerer ikke begrundelser for idømt konkurskaran-

tæne, og der er derfor ikke udarbejdet en oversigt af den karak-

ter, der efterspørges i spørgsmål nr. 161.

Skifteretten i Odense har oplyst følgende, som Retten i Hillerød,

Retten i Holbæk, Retten i Holstebro, Retten i Horsens, Retten i

Nykøbing Falster, Retten i Randers, Retten i Roskilde, Retten i

Svendborg, Retten i Sønderborg, Retten i Viborg, Retten i Aal-

borg og Retten i Hjørring har tilsluttet sig:

”At der i alle sager foretages en konkret vurdering

af, om betingelserne for at pålægge konkurskaran-

tæne er opfyldt. Som betingelserne i konkurslovens

§ 157 er formuleret, er spørgsmålet om hvorvidt den

pågældende har handlet culpøst eller forsætligt ikke

direkte en del af vurderingen. Det korte svar på

spørgsmålet må derfor være aldrig.

Når det er sagt, så foretager skifteretten som anført

en konkret vurdering i alle sager af, hvorvidt betin-

gelserne i konkurslovens § 157 er opfyldt. Afgørel-

sen træffes dog på et mere oplyst grundlag, hvis ikke

blot kurator, men også den pågældende person, har

bidraget til sagens oplysning.”

Retten i Holbæk har i forlængelse heraf supplerende oplyst føl-

gende:

”Det er en betingelse for at pålægge konkurskaran-

tæne efter konkurslovens § 157, at sagsøgte på

grund af groft uforsvarlig forretningsførelse er ueg-

net til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksom-

hed. Dette kan både være ved groft uforsvarlige

handlinger men også ved groft uforsvarlige undla-

delser, idet ledelsen i en virksomhed har en række

forpligtelser, som vedkommende skal leve op til.

Ledelsen i en virksomhed må ikke holde sig i be-

vidst uvidenhed om virksomhedens forhold, og le-

delsen har i stor udstrækning pligt til aktivt at holde

sig orienteret om virksomhedens forhold, og at

sikre, at virksomheden overholder gældende lovgiv-

ning, herunder moms- og skattelovgivningen.

(…)

Hvis alt andet i virksomhedens drift har været i

orden, vil konkurskarantæne ikke komme på tale,

bare fordi, der i en kort periode op til en konkurs

ikke er betalt moms og A-skatter.

Hvis der derimod igennem en lang periode ikke er

betalt moms og A-skatter, kan der være tale om, at

virksomheden er blevet drevet ud over håbløsheds-

tidspunktet. Det vil sige at virksomhedens drift og

gældsstiftelsen til det offentlige er fortsat efter det

tidspunkt, hvor ledelsen burde have indset, at den

fortsatte drift af virksomheden blot ville påføre kre-

ditorerne yderligere tab, og burde have stoppet virk-

somheden.

Der kan også være tale om, at det offentlige, der er

tvangskreditor, bevidst er blevet anvendt som ”kas-

sekredit”. Det afhænger af en samlet vurdering af

virksomhedens forhold, og kan ikke besvares så en-

kelt, som spørgeren lægger op til.

At estimere i hvor mange sager, der er givet kon-

kurskarantæne, alene fordi der ikke er betalt moms

og A-skatter, vil kræve, at man gennemgår samtlige

sager. Det vil være tidskrævende.”

Sø- og Handelsretten behandler sager om konkurskarantæne i

Storkøbenhavn (Retten i Glostrup, Retten på Frederiksberg, Kø-

benhavns Byret og Retten i Lyngby) og har udtalt følgende, som

Retten i Aarhus har tilsluttet sig:

”Som svar på nedenstående

kan Sø- og Handelsret-

ten oplyse, at der ikke føres en oversigt over de be-

grundelser, som Sø-og Handelsretten har anført ved

pålæg af konkurskarantæne.

I alle sager foretages en konkret vurdering af, om

betingelserne i konkurslovens § 157 er opfyldt. Kra-

vet om, at der skal foreligge groft uforsvarlig forret-

ningsførelse, indebærer, at den udviste adfærd skal

have karakter af misbrug eller i øvrigt ud fra en såvel

objektiv som subjektiv vurdering skal kunne beteg-

nes som grov og således være udtryk for, at den på-

gældende vurderes uegnet til at deltage i ledelsen af

en erhvervsvirksomhed.

Det forhold, at en virksomhed f.eks. i en periode har

undladt at afregne skyldig skat og moms, og hvor

dette skyldes manglende likviditet og ikke mang-

lende betalingsvilje, vil i almindelighed ikke i sig

selv kunne begrunde konkurskarantæne. Dette er så-

ledes heller ikke sket i praksis

Der henvises i øvrigt til: Torben Kuld Hansen og

Lars Lindencrone Petersen: Insolvensprocesret 4.

udgave s. 415 ff.”

Endelig har Retten i Herning oplyst:

”I konkurskarantænesager vurderes efter konkurslo-

vens § 157 på grundlag af de oplysninger, kurator

og sagsøgte har tilvejebragt, om sagsøgte på grund

af groft uforsvarlig forretningsførelse er uegnet til at

deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed. I vur-

deringen indgår, om der foreligger misbrugslig-

nende forhold eller andre forhold, der både objektivt

og subjektivt er af grov karakter. Der pålægges så-

ledes ikke konkurskarantæne, hvis den sagsøgte

ikke har udvist groft uforsvarlig forretningsførelse.

Manglende betaling af moms og A-skat indgår som

mange andre omstændigheder i denne vurdering. Er

der f.eks. tale om stråmandsvirksomhed, hvor en

person har ladet sig registrere som direktør, vil det

oftest være groft uforsvarlig forretningsførelse,

fordi den pågældende har overladt ledelsen til en an-

den. Direktøren kan i den situation være helt uden

viden om, hvad der er foregået i virksomheden, men

pålægges alligevel konkurskarantæne, fordi den på-

gældende burde have deltaget i selskabets ledelse.

Der pålægges således ikke konkurskarantæne på

grundlag af objektivt ansvar.””