REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1606: Spm. om kommentar til høringssvaret fra Transparency International Danmark til udkast til lovforslag om etablering af National enhed for Særlig Kriminalitet og styrkelse af indsatsen mod hvidvask m.v., til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Retsudvalget 2021-22

L 14 - Bilag 1

Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

6. oktober 2021

Strafferetskontoret

Jeppe Malinowski

2021-0090-2864

2139831

Slotshmgade1026Købnv.TF

w.justimnerdk@

+4572680391

KOMMENTERET OVERSIGT

Forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, hvidvasklo-

ven og forskellige andre love

(Implementering af initiativer i aftale om politiets og anklagemyndig-

hedens økonomi 2021-2023, herunder etablering af National enhed for

Særlig Kriminalitet)

Høringen

Et udkast til lovforslagets § 2, nr. 1-3, og §§ 3-21 har i perioden fra den 17.

august 2021 til den 14. september 2021 været sendt i høring hos følgende

myndigheder og organisationer mv.:

Østre og Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, Samtlige byretter, Dom-

stolsstyrelsen, Advokatrådet, Advokatsamfundet, Aalborg Universitet (Ju-

ridisk Fakultet), Aarhus Universitet (Juridisk Fakultet), Akademikerne, Am-

nesty International, Børsmæglerforening Danmark, Copenhagen Business

School (CBS LAW

–

Institut for Ledelse, Politik og Filosofi), Danmarks

Jurist- og Økonomforbund, Danmarks Tekniske Universitet (DTU Diplom

–

Center for Diplomingeniøruddannelse), Dansk Arbejdsgiverforening,

Dansk Investor Relations Forening

–

DIRF, Danske Advokater, Danske Re-

gioner, Datatilsynet, Den Danske Akkrediteringsfond, Den Danske Aktuar-

forening, Den Danske Dommerforening, Den Danske Finansanalytikerfor-

ening, Den Danske Fondsmæglerforening, Den Europæiske Centralbank

(ECB), Den Uafhængige Politiklagemyndighed, Det Kriminalpræventive

Råd, Digitaliseringsstyrelsen, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Dommer-

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1606: Spm. om kommentar til høringssvaret fra Transparency International Danmark til udkast til lovforslag om etablering af National enhed for Særlig Kriminalitet og styrkelse af indsatsen mod hvidvask m.v., til justitsministeren

fuldmægtigforeningen, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans Dan-

mark, Finans og Leasing, Finansforbundet, Finansiel Stabilitet A/S, Finans-

sektorens Arbejdsgiverforening, Foreningen af Offentlige Anklagere, For-

eningen af Statsadvokater, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, For-

eningen Danske Revisorer, Foreningen af J. A. K. Pengeinstitutter, Forsik-

ring og Pension, Forsikringsmæglerforeningen i Danmark, Forsikrings-

mæglernes Brancheforening, FSR

–

danske revisorer, Fængselsforbundet,

HK Landsklubben Danmarks Domstole, HK Landsklubben Kriminalforsor-

gen, HK Landsklubben Politiet, InvesteringsForeningsRådet, Institut for

Menneskerettigheder, IT-Branchen, IT-Politisk Forening, Justitia, KL, Kri-

minalforsorgsforeningen, Kuratorforeningen, Københavns Universitet (Ju-

ridisk Fakultet), Københavns Universitet (Retsmedicinsk Institut), Lands-

dækkende Banker, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen

KRIM, Lokale Pengeinstitutter, Politiforbundet, Politidirektørforeningen,

PROSA, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigsombudsmanden i

Grønland, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigspolitiet, Rigsrevisionen,

Rådet for Digital Sikkerhed og Syddansk Universitet (Juridisk Institut).

Et udkast til lovforslagets § 1, § 2, nr. 4-7, og § 22 har i perioden fra den 23.

august 2021 til den 20. september 2021 været sendt i høring hos følgende

myndigheder og organisationer mv.:

Østre og Vestre Landsret, Samtlige byretter, 3F Fagligt Fælles Forbund, Ad-

vokatrådet, Advokatsamfundet, Akademikerne, Akademikernes Centralad-

ministration, Alkohol og Samfund, Amnesty International Ankestyrelsen,

Autobranchen Danmark, Automobilbranchens Handels- og Industrifor-

ening, Bedre Psykiatri, Beredskabsstyrelsen, Business Danmark, Centralor-

ganisationernes Fællesudvalg, Copenhagen Business School

–

CBS)

–

CBS

LAW

–

Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, Cyklistforbundet, Danmarks

Automobilforhandler Forening, Danmarks Jurist- og Økonomforbund

(DJØF), Danmarks Motor Union, Danmarks Nationalbank, Danmarks Tek-

niske Universitet

–

Institut for Transport (DTU Transport), Dansk Bilbran-

cheråd, Dansk Bilforhandler Union, Dansk Erhverv, Dansk Journalistfor-

bund, Dansk Kørelærer-Union, Dansk Mobilitet, Dansk Psykiatrisk Sel-

skab, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Standard, Dansk Taxi Råd,

Dansk Transport & Logistik (DTL), Danske Advokater, Danske A-kasser,

Danske Biludlejere, Danske Kørelæreres Landsforbund, Danske Medier,

Danske Motorcyklister, Danske Regioner, Danske Seniorer, Datatilsynet,

De Danske Bilimportører, Den Danske Dommerforening, Det faglige hus,

Det Kriminalpræventive Råd, DFIM, Digitaliseringsstyrelsen, Direktoratet

for Kriminalforsorgen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes Tje-

nestemandsforening, Domstolsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Fagbevægel-

sens Hovedorganisation, Falck Danmark A/S, Familieretshuset, Finans &

Leasing, Finans Danmark, Finansforbundet, Finansiel Stabilitet A/S, Fi-

nansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Folketin-

gets Ombudsmand, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet Tænk, For-

enede Danske Motorejere (FDM), Foreningen af Frie Kørelærere, Forenin-

gen af Fængselsinspektører og Vicefængselsinspektører, Foreningen af Of-

fentlige Anklagere, Foreningen af Statsadvokater, Foreningen af Statsauto-

riserede Revisorer, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Foreningen

Danske Revisorer, Forsikring og Pension, Forsikringsmæglerforeningen i

Danmark, Forsikringsmæglernes Brancheforening, Frie Danske Lastbil-

vognmænd (FDL), FSR - danske revisorer, Funktionærernes og Tjeneste-

mændenes Fællesråd FT, Fængselsforbundet, Handelshøjskolen

–

Århus

Universitet, Hjælp Voldsofre, HK, HK Landsklubben Danmarks Domstole,

HK Landsklubben Kriminalforsorgen, HK Landsklubben Politiet, Højeste-

ret, Institut for Menneskerettigheder, International Transport Danmark

(ITD), IT-Branchen, IT-Politisk Forening, Justitia, KL, Kriminalforsorgs-

foreningen, Kuratorforeningen, Københavns Retshjælp, Københavns Uni-

versitet

–

Det Juridiske Fakultet, Køreprøvesagkyndiges Landsforening,

Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Lands-

foreningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere, Landsforeningen af

patientrådgivere og bistandsværger i Danmark, Landsforeningen af Polio

Trafik- og Ulykkesskadede, Landsforeningen KRIM, Landsforeningen

SIND, Lederne, Lejernes Landsorganisation, Lokale Pengeinstitutter,

NOAH-Trafik, Odense Retshjælp, Offerrådgivningen, Politidirektørfor-

eningen, Politiforbundet i Danmark, PROSA, Psykiatrifonden, Retspolitisk

Forening, Retssikkerhedsfonden, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rigsrevisio-

nen, Rådet for Bæredygtig Trafik, Rådet for Digital Sikkerhed, Rådet for

Etniske Minoriteter, Rådet for Sikker Trafik, Rådet for Socialt Udsatte,

Samtlige kommuner, SAVN, SikkerhedsBranchen, Syddansk Universitet

–

Juridisk Institut, Sø- og Handelsretten, Tekniq Arbejdsgiverne, Trafikforsk-

ningsgruppen ved Aalborg Universitet, Trafikselskaberne i Danmark, Ud-

betaling Danmark, Ældre Sagen, Aalborg Universitet

–

Juridisk Institut,

Aarhus Retshjælp, Aarhus Universitet

–

Juridisk Institut.

II.

Høringssvarene til lovforslagets § 2, nr. 1-3 og §§ 3-21

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Østre og Vestre Landsret, Advokatrådet, Dansk Arbejdsgiverforening, Da-

tatilsynet, Det Kriminalpræventive Råd, Digitaliseringsstyrelsen, Domstols-

styrelsen, Finans Danmark, Finans og Leasing, Finanssektorens Arbejdsgi-

verforening, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, Kriminalforsorgsfor-

eningen, Københavns Byret, Nationalbanken, Politiforbundet, Rigsadvoka-

ten, Rigspolitiet, Rigsrevisionen, Skatteministeriet, Transparency Internati-

onal Danmark.

Justitsministeriets bemærkninger til høringssvarene er anført i

kursiv.

Generelt

Dansk Arbejdsgiverforening, Digitaliseringsstyrelsen, Domstolsstyrel-

sen, Institut for Menneskerettigheder, Kriminalforsorgsforeningen,

Købehavns Byret, Politiforbundet, Rigsrevisionen

Vestre Landsret

har ikke bemærkninger til lovforslaget.

Det Kriminalpræventive Råd

anerkender lovforslaget, som vil styrke po-

litiets arbejde i de konkrete sager og dermed også styrke muligheden for at

opdage og forhindre hvidvask.

Transparency International Danmark

kvitterer positivt for, at der med

lovforslaget lægges op til en styrkelse af indsatsen i forhold til særligt hvid-

vask.

Etablering af National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK)

Rigsadvokaten

kan generelt tilslutte sig forslaget. Rigsadvokaten anfører,

at SEØ og SEV i dag har indgået aftaler med henholdsvis Købehavns Byret

og Retten i Aarhus om efterforskningsværneting ved disse retter. Anven-

delse af sådanne faste efterforskningsværneting kan efter Rigsadvokatens

opfattelse bl.a. bidrage positivt til en mere effektiv behandling af et større

antal omfattende efterforskninger, da det gør det muligt at indgå i et tæt

samarbejde om den praktiske håndtering på tværs af straffesagskæden. Rigs-

advokaten går på denne baggrund ud fra, at der også for NSK forudsættes

indgået værnetingsaftaler med de relevante retskredse, som inden for de ek-

sisterende værnetingsregler og med udgangspunkt i de eksisterende værne-

tingsaftaler skal sikre, at værnetinget under efterforskningen fastlægges på

den mest hensigtsmæssige måde, herunder så der tages hensyn til karakteren

af de forskellige sager hos den nye enhed, og så de fordele, der kan være

ved mere faste efterforskningsværneting, så vidt muligt opnås.

Transparency International Danmark

udtrykker bekymring for, at visse

af de opgaver, som den nye enhed skal varetage, og som i dag varetages af

SØIK, herunder bl.a. efterforskning af danske virksomheders økonomiske

kriminalitet i udlandet og håndhævelse af OECD-konventioner om eksem-

pelvis bestikkelse, ikke kommer til at nyde samme bevågenhed som i dag.

Transparency International Danmark opfordrer i den forbindelse til, at der i

forbindelse med lovforslagets fremsættelse gøres overvejelser om, hvordan

det er muligt løbende at følge med i enhedens prioriteringer, ressourcean-

vendelse og resultater.

Transparency International Danmark bemærker endelig, at det i forbindelse

med Europa-Kommissionens

årlige ”Rule of law report” er blevet oplyst, at

Danmark har et særligt anti-korruptionsforum, og at dette ikke holder mø-

der. Transparency International Danmark opfordrer til, at forummet foran-

kres i den nye enhed.

Østre Landsret

bemærker, at der med lovforslaget bl.a. skabes hjemmel til,

at rigsadvokaten

–

som en fravigelse af ordningen efter retsplejelovens §

101, stk. 1, hvorefter statsadvokaterne varetager udførelsen af straffesager

ved landsretterne

–

kan bemyndige NSK til i et nærmere bestemt omfang at

varetage udførelsen af straffesager ved landsretterne. Landsretten lægger af-

gørende vægt på, at det ved udnyttelsen af bemyndigelsesbestemmelsen sik-

res, at de pågældende har den fornødne proceserfaring og et tilstrækkeligt

kendskab til den praktiske behandling af straffesager ved landsretterne.

Som det fremgår af aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi

2021-2023 gennemføres en organisatorisk omorganisering af politiet og an-

klagemyndigheden for bl.a. bedre at bekæmpe den komplekse og samfunds-

undergravende kriminalitet.

Det er vurderingen, at viden, kompetencer og ressourcer kan udnyttes bedre

på tværs og dermed sikre en effektiv koordinering og prioritering af politiets

og anklagemyndighedens samlede indsats, når det gælder de mest kom-

plekse kriminalitetstyper. Samtidig kan den fremtidige ledelse have et mere

entydigt fokus på indsatsen i forhold til kompleks kriminalitet og det speci-

aliserede arbejde med straffesager til gavn for den faglige kvalitet. Der hen-

vises i den forbindelse til pkt. 2.3.2 i de almindelige bemærkninger til lov-

forslaget.

For så vidt angår det af Rigsadvokaten anførte om værnetingsaftaler kan

Justitsministeriet i det hele tilslutte sig Rigsadvokatens bemærkninger.

Justitsministeriet er enig i, at der også for NSK bør søges indgået værne-

tingsaftaler med de relevante retskredse.

Justitsministeriet er derudover enig i Østre Landsrets bemærkning om mu-

ligheden for at bemyndige NSK til i et nærmere bestemt omfang at varetage

udførelsen af straffesager ved landsretterne og forventer, at Rigsadvokaten

ved anvendelsen af ordningen sikrer, at de mødende anklagere har den for-

nødne proceserfaring og et tilstrækkeligt kendskab til den praktiske behand-

ling af straffesager ved landsretterne.

Justitsministeriet noterer sig i øvrigt Transparency International Danmarks

synspunkter om det særlige anti-korruptionsforum.

Oprettelse af et operativt samarbejde til bekæmpelse af hvid-

vask og terrorfinansiering

Advokatrådet

bemærker, at Advokatrådet og advokater ikke er nævnt i den

foreslåede § 110 b i retsplejeloven, som vedrører etableringen af et operativt

samarbejde, hvor private og myndigheder kan videregive oplysninger i kon-

krete sager. Advokatrådet antager derfor, at advokater og Advokatrådet ikke

skal deltage i det operative myndighedsforum.

Finans og Leasing

Finans Danmark

er meget positive over for opret-

telsen af det operative samarbejde.

Finans Danmark

har i forhold til delta-

gerkredsen bemærket, at da det er den finansielle sektor, der formidler pen-

gestrømmen, bør den på sigt være en fast deltager i det operative samar-

bejde. Finans Danmark har endvidere bemærket, at en række bestemmelser,

herunder § 117 i lov om finansiel virksomhed, ikke finder anvendelse for

filialer af udenlandske virksomheder. Finans Danmark har derfor foreslået,

at lovforslaget udformes således, at også filialer af udenlandske virksomhe-

der kan deltage og videregive oplysninger til et operativt samarbejde.

Justitia

bemærker, at det er retssikkerhedsmæssigt særdeles betænkeligt og

uforeneligt med de grundlæggende retsprincipper, der regulerer fortrolig-

hedsforholdet mellem klient og advokat, hvis advokater aktivt skal kunne

inddrages i det operationelle samarbejde, idet en sådan inddragelse vil inde-

bære, at advokaten aktivt inddrages i efterforskningen af egne klienter og i

udvekslingen af oplysninger om disse. Justitia har derfor foreslået, at advo-

kater og advokatvirksomheder eksplicit undtages fra deltagelse i det opera-

tive samarbejde af hensyn til klienternes retssikkerhed.

Justitia er helt grundlæggende imod forslaget om at inddrage private virk-

somheder og enkeltpersoner i det operative samarbejde, idet efterforskning

af mulige kriminelle handlinger i dansk retstradition er en myndighedsop-

gave. Justitia bemærker endvidere, at det er meget betænkeligt, at forslagets

§ 110 b, stk. 7, tillader, at private virksomheder og personer med samtykke

fra den myndighed, der har afgivet oplysninger i et operativt samarbejde,

aktivt kan anvende sådanne oplysninger i egen virksomhed til f.eks. skær-

pede kundekendskabsprocedurer og udvidet overvågning af udvalgte kun-

ders transaktioner uden, at disse kunder blive bekendt med, at de nu er under

overvågning af en privat aktør med hvem, de har en kunderelation.

Nationalbanken

støtter forslaget om, at der oprettes et operativt samarbejde

under NSK. Nationalbanken har dog bemærket, at udkastet til lovforslag

ikke indeholder særlige betragtninger ift., hvordan NSK, herunder det ope-

rative samarbejde, vil operere i en europæisk kontekst.

Som en udmøntning af aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi

2021-2023 foreslås det, at der som en integreret del af den foreslåede nye

National enhed for Særlig Kriminalitet oprettes et operativt samarbejde,

hvor relevante myndigheder og udvalgte virksomheder og personer kan ar-

bejde tæt sammen om at bekæmpe og forebygge alvorlig og kompleks hvid-

vask og terrorfinansiering. Det operative samarbejde skal bibringe politiet

et mere målrettet og kvalificeret efterretningsbillede til brug for efterforsk-

ning af alvorlig hvidvask og terrorfinansiering og underliggende forbrydel-

ser i Danmark. Efterretningerne kan endvidere medvirke til, at igangvæ-

rende alvorlige kriminelle aktiviteter hurtigere opdages, standses og straf-

forfølge, og større sandsynlighed for, at udbyttet fra kriminelle aktiviteter

beslaglægges. Efterretningerne kan yderligere medvirke til optrevling af

kriminelle netværk, der f.eks. benytter sig af komplekse virksomhedskon-

struktioner til hvidvask.

Herudover vil samarbejdet kunne styrke de finansielle virksomheders ind-

sats med at forebygge hvidvask og terrorfinansiering, idet virksomhederne

i højere grad kan advares mod mistænkelige forhold. De finansielle virk-

somheder har dermed mulighed for at tage deres forholdsregler, herunder

eksempelvis skærpede kundekendskabsprocedurer og udvidet overvågning

af kundens transaktioner. Dette vil samtidig kunne medføre væsentligt mere

målrettede og kvalificerede underretninger til Hvidvasksekretariatet om

eventuelle mistænkelige aktiviteter hos den pågældende kunde. Underret-

ningerne vil

–

hvis de vurderes relevante

–

kunne blive beriget med oplys-

ninger fra Hvidvasksekretariatet og sendt til politiet til brug for en konkret

efterforskning eller til administrative myndigheder som f.eks. skattemyndig-

hederne til brug for en kontrolsag om skatteunddragelse. Der henvises i øv-

rigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.6.1.2.

Det bemærkes, at Advokatrådet, som tilsynsmyndighed efter hvidvaskloven,

kan deltage i et operativt samarbejde, idet Advokatrådet i medfør af hvid-

vasklovens kapitel 11 om tilsyn mv. er underlagt visse tilsynsforpligtelser.

Justitsministeriet bemærker i øvrigt, at der med lovforslaget lægges op til

en fleksibel ordning for det operative samarbejde, hvor enheden kan be-

slutte at nedsætte et operative samarbejde. Deltagerkredsen kan derfor va-

riere fra møde til møde alt efter enhedens skøn. Det er således ikke en for-

udsætning, at en given myndighed, virksomhed eller person automatisk del-

tager i et operativt samarbejde, hvis området ikke er af umiddelbar relevans

for myndigheden, virksomheden eller personen, jf. nærmere pkt. 2.6.1.3.1 i

de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

For så vidt angår det af Advokatrådet og Justitia anførte om advokaters

deltagelse i det operative samarbejde skal Justitsministeriet bemærke, at

lovforslaget siden høringen er tilrettet, så det nu af den foreslåede § 110 b,

stk. 2, 3. pkt. fremgår, at advokater, jf. § 1, stk. 1, nr. 14, i lov om forebyg-

gende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, ikke kan

deltage i et operativt samarbejde uanset bestemmelsens stk. 2, 2. pkt., jf.

nærmere pkt. 2.6.1.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det bemærkes i øvrigt, at det operative samarbejde til bekæmpelse af hvid-

vask og terrorfinansiering er et nationalt instrument. Udvekslingen af op-

lysninger i det operative samarbejde kan dog selvsagt også have betydning

for sager af international karakter. Det bemærkes derudover, at Hvidvask-

sekretariatet endvidere kan videregive efterretninger opnået på baggrund

af oplysninger fra det operative samarbejde til andre medlemsstaters finan-

sielle efterretningsenheder efter de almindelige regler herom i hvidvasklo-

ven, ligesom politiet vil kunne benytte sig af eksisterende muligheder for

samarbejde med udenlandske partnere.

Etablering af fast track-ordningen for hvidvaskunderretnin-

ger af særlig mistænkelig eller større karakter

Finans Danmark

bemærker, at det er meget positivt, at der med forslaget

indføres en klar hjemmel til at tilbageholde transaktioner. Der er dog efter

Finans Danmarks opfattelse nogle uklarheder i forhold til, hvordan forplig-

telsen gør sig gældende i praksis.

Finans Danmark har i den forbindelse foreslået, at ordningen kan sammen-

tænkes med det foreslåede operative samarbejde, således at de tendenser,

metoder, netværk og lignende, som kan være genstand for behandlingen i

det operative samarbejde, helt eller delvist kan udgøre grundlaget for de

transaktioner, der ville være omfattet af fast track-ordningen. Dette vil efter

Finans Danmarks opfattelse understøtte formålet bag det operative samar-

bejde og fast track-ordningen.

Finans Danmark bemærker endvidere, at forslaget indebærer en risiko for,

at antallet af sager, hvor kunder optræder truende over for medarbejdere i

pengeinstitutterne, kan blive forøget, idet kunden får kendskab til, at trans-

aktionerne ikke gennemføres som forventet, og der kan derfor opstå situati-

oner, hvor kunden vil kræve dem gennemført.

Nationalbanken

støtter forslaget om, at der etableres en fast track-ordning.

Nationalbanken bemærker dog, at pligten til at fastfryse transaktioner ikke

må påvirke borgeres adgang til at foretage dagligdags betalinger, hvorfor

det bør sikres, at pligten ikke kan udvides til også at omfatte transaktioner

af begrænset størrelse. Vurderingen af, hvorvidt en transaktion er særlig

mistænkelig, bør desuden inddrage flere indikatorer end størrelsen, herunder

f.eks. om der er tale om en af flere deltransaktioner.

Som det fremgår det af aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi

2021-2023, er aftaleparterne enige om at sikre, at de kriminelle ikke har

mulighed for at gemme de værdier, de har snydt sig til ved deres kriminali-

tet, og at der derfor skal etableres en fast track-ordning, hvor hvidvaskun-

derretninger fra underretningspligtige efter hvidvaskloven (banker mv.)

vedrørende særligt mistænkelige transaktioner skal underkastes en særlig

behandling i Hvidvasksekretariatet, kombineret med en pligt for den under-

retningspligtige til at fastfryse transaktionen, indtil der senest ved udgangen

af den efterfølgende bankdag er modtaget en tilbagemelding fra sekretaria-

tet om, hvorvidt der skal ske beslaglæggelse.

Af hensyn til de gener, ordningen vil kunne indebære for de underretnings-

pligtige, deres kunder og kundernes samarbejdspartnere mv., foreslås det,

at forpligtelsen til at fastfryse en transaktion højst skal gælde indtil udgan-

gen af den efterfølgende bankdag, og at fast track-ordningen afgrænses til

de mere alvorlige situationer. Det vil særligt være transaktioner vedrørende

større pengebeløb og transaktioner, der med høj sandsynlighed er en del af

et kendt kriminalitetsmønster, hvor der er behov for hurtig indgriben, før

udbyttet går tabt.

I lyset af skiftende kriminalitetsmønstre lægges der med lovforslaget op til

en fleksibel ordning, hvor justitsministeren bemyndiges til at fastsætte nær-

mere regler om transaktionsstørrelsen og øvrige kriterier for, hvornår

transaktioner skal anses for særligt mistænkelige. I første omgang lægges

der op til, at mistænkelige aktiviteter vedrørende indestående pengebeløb

på over 1 mio. kr. skal betragtes som særligt mistænkelige. Der henvises til

pkt. 2.6.2.2 og 2.6.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger. De erfa-

ringer om tendenser, metoder, netværk og lignende, der opnås i et operativt

samarbejde, jf. nærmere den foreslåede § 110 b og bemærkningerne hertil,

til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering vil kunne indgå i bekendt-

gørelsen.

Justitsministeriet noterer sig endvidere Finans Danmarks bemærkning om,

at forslaget kan føre til flere sager om kunders truende adfærd. Justitsmini-

steriet finder det afgørende for den samlede hvidvaskindsats at beskytte

medarbejdere hos de virksomheder og personer, der er underlagt forplig-

telser i henhold til hvidvaskloven, idet disse medarbejder skal være med til

at udmønte de forslåede forpligtelser i praksis. Justitsministeriet har derfor

med den foreslåede § 38 a om tavshedspligt for hvidvaskunderretninger

(lovforslagets § 2, nr. 5) taget initiativ til at sikre tavshedspligt omkring

hvidvaskunderretninger.

Justitsministeriet er endvidere enig med Nationalbanken i, at den foreslåede

fast track-ordning ikke må påvirke borgernes adgang til at foretage daglig-

dagstransaktioner. Det bemærkes i den forbindelse, at fast track-ordningen

er begrænset til transaktioner af større eller særlig mistænkelig karakter,

og at der netop er fastsat en kort tidsfrist for tilbagemelding fra Hvidvask-

sekretariatet til bankerne for at mindske de gener, som ordningen vil kunne

medføre for bankerne og deres kunder.

Tavshedspligt for hvidvaskunderretninger

Finanssektorens Arbejdsgiverforening

anfører, at de er helt enige i, at der

skal tages hensyn til den medarbejder, der har indgivet hvidvaskunderret-

ninger, således at de ikke risikerer at blive konfronteret eller truet af kunder

i anledning af underretningen. Justitsministeriets formulering af, at medar-

bejderes motivation kan have betydning for at indgive hvidvaskunderretnin-

ger er dog ikke hensigtsmæssig, idet medarbejderne må formodes at over-

holde de arbejdsmæssige og lovgivningsmæssige forpligtelser til at udføre

deres arbejde.

Justitsministeriet er enig i Finanssektorens Arbejdsgiverforenings bemærk-

ning og har på den baggrund tilrettet bemærkningerne til den foreslåede §

38 a om tavshedspligt for hvidvaskunderretninger.

Der henvises til pkt. 2.6.3.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

III.

Høringssvarene til lovforslagets § 1, § 2, nr. 4-7, og § 22

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Østre Landsret, Vestre Landsret, byretterne, Advokatrådet, Ankestyrelsen,

CFU - Centralorganisationernes Fællesudvalg, Dansk Erhverv, Danske Ad-

vokater, Danske Medier, Den Danske Dommerforening, Digitaliseringssty-

relsen, Domstolsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Familieretshuset, FDM, Fi-

nanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), Finanstilsynet, Folketingets Om-

budsmand, Forbrugerrådet Tænk, Hjælp Voldsofre, Institut for Menneske-

rettigheder, ITD Brancheorganisation for den Danske Vejgodstransport,

Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Politiforbundet, Rådet for Etniske

Minoriteter, Rådet for Sikker Trafik, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rigsrevi-

sionen og SOS Racisme.

Justitsministeriets bemærkninger til høringssvarene er anført med kursiv.

Generelt

Ankestyrelsen, CFU - Centralorganisationernes Fællesudvalg, Dansk

Erhverv, Digitaliseringsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Familieretshuset,

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), Finanstilsynet, Folketin-

gets Ombudsmand, Forbrugerrådet Tænk, Rådet for Etniske Minori-

teter, Rigsadvokaten, Rigspolitiet

Rigsrevisionen

har ingen bemærk-

ninger til forslaget.

Begrænsning af strafnedsættelse mv. for lang sagsbehand-

lingstid

Den Danske Dommerforening

samt

præsidenterne for hhv. Østre og Ve-

stre Landsret

bemærker, at forslaget vil medføre, at sagsbehandlingstiden

i højere grad end i dag vil blive et tema under straffesagen, hvilket vil for-

længe den tid, der bruges i retten på den enkelte sag. Den Danske Dommer-

foreningen bemærker i øvrigt, at det havde været mere nærliggende at søge

problemet med utilstrækkelige ressourcer i straffesagskæden løst.

Køben-

havns Byret på vegne af byretspræsidenterne

henholder sig til dommer-

foreningens høringssvar.

Advokatrådet

bemærker, at den nugældende § 82, nr. 13, som foreslås op-

hævet, efter sin ordlyd gør overvejelse om strafnedsættelse obligatorisk, jf.

”skal”,

hvorimod den foreslåede ordning lægger op til en fakultativ anven-

delse af strafrabat, jf. anvendelsen af

ordet ”kan”. I den forbindelse

bemær-

ker Advokatrådet, at strafnedsættelse uanset formuleringen fortsat vil være

obligatorisk i de tilfælde, hvor Den Europæiske Menneskerettighedskon-

vention (EMRK) kræver det.

Herudover bemærker Advokatrådet, at § 82, nr. 13, om strafnedsættelse i

høj grad tager sigte på at kompensere den tiltalte for den belastning, som en

straffesag alt andet lige er for alle de involverede parter, hvorfor der efter

omstændighederne kan være anledning til at inddrage flere forhold i vurde-

ringen af, om der i den konkrete sag skal ske nedsættelse. Ved ophævelse af

§ 82, nr. 13, bør man fortsat have disse forskellige strafformildende omstæn-

digheder for øje.

Danske Advokater

udtaler, at man gerne ser straffelovens § 82, nr. 13, be-

varet i sin nuværende form. Danske Advokater opfordrer i øvrigt til, at det

præciseres i de specielle bemærkninger, hvilke sager der i dag er omfattet af

§ 82, nr. 13, og som ikke vil være omfattet af den foreslåede § 82, stk. 2.

Hjælp Voldsofre

støtter forslaget og bemærker bl.a., at det forekommer op-

lagt, at der fremadrettet vil blive foretaget en bredere vurdering af, hvorvidt

nedsat straf skønnes ”nødvendigt” i stedet for, at nedsat straf på grund af for

lang sagsbehandlingstid sker ”pr. automatik”. Det bliver i høringssvaret vi-

dere fremhævet, at straffelovens § 82, nr. 14, giver retten mulighed for at

foretage en strafnedsættelse, hvor der samtidig tages hensyn til forbrydel-

sens karakter, herunder om forurettet har lidt en alvorlig fysisk eller psykisk

skade.

ITD, Brancheorganisation for den danske vejgodstransport, og IDT Ar-

bejdsgiver

bemærker, at det er yderst belastende for såvel virksomhed som

ansat, hvis der gennem længere tid skal være uvished om udfaldet af en

straffesag, der kan have store økonomiske konsekvenser, herunder fjerne

deres respektive eksistensgrundlag. Det bemærkes videre, at det er af afgø-

rende betydning, at man ikke fjerner myndighedernes incitament til at gen-

nemføre en grundig sagsbehandling uden unødige forsinkelser, og at det

skal have mærkbar konsekvens for strafudmålingen, hvis en sag trækker ud,

uden at den anklagede har nogen del i forsinkelsen. Endelig opfordres der i

høringssvaret til, at der fokuseres på at sikre en hurtig og smidig sagsbe-

handling.

Det er en velkendt problematik, at straffesagsbehandlingen er udfordret af

stigende sagsbehandlingstider og voksende sagsbunker. Derfor blev der

med aftalen om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023 taget

et vigtigt skridt mod at løse udfordringerne. Aftalen indeholder således en

række nøgleinitiativer, hvor der er investeret markant i indsatsen for at ned-

bringe sagsbehandlingstiderne hos politiet og anklagemyndigheden. Men

der er også behov for initiativer, som styrker sagsbehandlingen og forkorter

sagsbehandlingstiden på tværs af hele straffesagskæden, herunder ved at

sikre en hensigtsmæssig udnyttelse af domstolenes ressourcer. Justitsmini-

steriet har på den baggrund allerede iværksat en række initiativer med dette

formål. Der kan eksempelvis henvises til lov nr. 1169 af 8. juni 2021 om

ændring af retsplejeloven og forskellige andre love og om ophævelse af lov

om udpantning og om udlæg uden grundlag af dom eller forlig (Effektivise-

ring af straffesagskæden, digital kommunikation i skiftesager, pligtig af-

gangsalder for dommerfuldmægtige m.v.).

Justitsministeriet skal videre bemærke, at det generelt følger af retsplejelo-

vens § 96, stk. 2, at de offentlige anklagere skal fremme enhver sag med den

hurtighed, som sagens beskaffenhed tillader. Tilsvarende skal retten efter §

843 a, stk. 1, fremme enhver sag med den hurtighed, som dens beskaffenhed

kræver og tillader. Der ændres ikke med lovforslaget på disse regler, og

lovforslaget tilsigter ikke at fjerne myndighedernes incitamenter til at gen-

nemføre straffesager uden unødige forsinkelser.

For så vidt angår anvendelse af strafnedsættelse, hvor dette er påkrævet

efter EMRK, bemærker Justitsministeriet, at forslaget tager sigte på at be-

grænse brugen af strafnedsættelse på grund af lang sagsbehandlingstid

mest muligt inden for rammerne af EMRK, jf. pkt. 2.1.2 i lovforslagets al-

mindelige bemærkninger. Med lovforslaget lægges der således op til, at

strafnedsættelse kun vil kunne ske, hvis det er nødvendigt på grund af kravet

i EMRK artikel 6 om behandling af sagen inden for en rimelig frist.

I forhold til de omstændigheder, der skal tages i betragtning ved vurderin-

gen af, om det på grund af kravet i EMRK artikel 6 vil være nødvendigt at

give strafnedsættelse på grund af lang sagsbehandlingstid, skal Justitsmini-

steriet bemærke, at det fremgår af pkt. 2.1.1.3 i lovforslagets almindelige

bemærkninger, at der skal foretages en konkret vurdering af sagens faktiske

omstændigheder. Det kan udledes af praksis fra Den Europæiske Menne-

skerettighedsdomstol, at sagsbehandlingstiden vurderes i forhold til (1) sa-

gens kompleksitet, (2) parternes adfærd, og (3) de relevante myndigheders

adfærd. Endelig beror vurderingen på en helhedsbedømmelse af sagen.

Disse omstændigheder vil indgå i vurderingen af, om den tidsmæssige ud-

strækning af sagen er forenelig med kravet om rettergang inden for en »ri-

melig frist« Der henvises desuden til bemærkningerne til lovforslagets § 1,

nr. 2 og 3.

Vedrørende forskellen i anvendelsesområdet for det foreslåede § 82, stk. 2,

i forhold til den gældende bestemmelse skal Justitsministeriet bemærke, at

det med den gældende § 82, nr. 13, er muligt at give strafnedsættelse på

grund af lang sagsbehandlingstid, uanset om dette er nødvendigt på grund

af kravet i EMRK artikel 6 om behandling af sagen inden for en rimelig frist.

Strafnedsættelse vil efter den foreslåede bestemmelse kun kunne ske, hvis

det er nødvendigt på grund af kravet i EMRK artikel 6 om behandling af

sagen inden for en rimelig frist.

Strafskærpelse for trusler mod ytringsfriheden

Danske Medier, Institut for Menneskerettigheder

Hjælp Voldsofre

støtter, at der tages skridt til at styrke beskyttelse af ytringsfriheden.

Advokatrådet

bemærker, at der muligvis er behov for at præcisere, om den

foreslåede bestemmelse til straffelovens § 119, stk. 3, 2. pkt., alene angår

overtrædelser af § 119, stk. 1, og ikke § 119, stk. 2. Det skyldes, at det fore-

slåede punktum læses i forlængelse af § 119, stk. 3, 1. pkt., der alene angår

§ 119, stk. 1.

Danske Medier

foreslår, at det tydeliggøres, at journalister er underlagt be-

skyttelsen, når de agerer som ”formidlere” af information, og ikke blot når

de selv optræder som debattører. Danske Medier bemærker endvidere, at

synspunkterne fra flertallet i Ytringsfrihedskommissionens betænkning

1573/2929 om ytringsfrihedens rammer og vilkår i Danmark bør gengives i

lovforslaget.

Institut for Menneskerettigheder

bemærker, at lovforslaget bør indeholde

en ligestillingsmæssig vurdering, da undersøgelser viser, at kvinder oftere

end mænd afholder sig fra at deltage i den offentlige debat som følge af den

hårde og negative debattone, hvilket lovforslaget imødegår. Instituttet me-

ner endvidere, at der bør vedtages en national handlingsplan om digital dan-

nelse, som indeholder målrettede tiltag for alle aldersgrupper.

SOS Racisme

bemærker bl.a., at der i lovforslaget tillige burde være lagt

vægt på bl.a. straffelovens § 266 b (racismeparagraffen), og at det ved sager

om overtrædelse af straffelovens § 266 bør tages i betragtning, om foruret-

tede selv overtræder straffelovens §§ 266 eller 266 b. Foreningen bemærker

i øvrigt, at en større opklaringsprocent og hurtigere indgriben over for digi-

tale trusler kan være et bedre middel til beskyttelse af ytringsfriheden end

den foreslåede lovændring.

Politiforbundet

har ikke bemærkninger til lovforslagets konkrete dele, men

bemærker generelt, at forbundet er af den opfattelse, at den beskyttede per-

sonkreds i § 119 i dag er for snæver, eftersom offentligt ansattes repræsen-

tanter ikke ses beskyttet af bestemmelsen.

Justitsministeriet har under høringsperioden justeret den foreslåede æn-

dring af straffelovens § 119, stk. 3, 2. pkt., herunder således at det fremstår

mere klart, at strafskærpelsen ift. § 119 alene angår trusler om vold. Justits-

ministeriet har endvidere sammenskrevet pkt. 2.2.3.1 og pkt. 2.2.3.2.

Derudover har Justitsministeriet som følge af høringssvaret fra Danske Me-

dier i lovforslagets bemærkninger præciseret, at strafskærpelsen også fin-

der anvendelse i forhold til trusler rettet mod journalister og lignende, når

de agerer som formidlere af information, hvilket hele tiden har været hen-

sigten med forslaget.

Justitsministeriet finder ikke anledning til at gengive synspunkterne fra fler-

tallet i Ytringsfrihedskommissionens betænkning 1573/2929 om ytringsfri-

hedens rammer og vilkår i Danmark i lovforslagets bemærkninger, da syns-

punkterne ikke har betydning for den foreslåede ordning.

På baggrund af bl.a. høringssvaret fra Institut for Menneskerettigheder har

Justitsministeriet på ny overvejet, om lovforslaget har væsentlige ligestil-

lingsmæssige konsekvenser og har i lyset heraf foretaget en ligestillingsvur-

dering, der fremgår af det fremsatte lovforslag.

For så vidt angår samspillet mellem strafskærpelsen og straffelovens §§ 266

og 266 b bemærker Justitsministeriet, at det efter lovforslaget alene skal

indgå som en skærpende omstændighed, hvis en trussel har baggrund i for-

urettedes lovlige ytringer i den offentlige debat eller i øvrigt har til formål

at forhindre forurettede i at gøre brug af sin ytringsfrihed i den offentlige

debat. Såfremt forurettede har fremsat ytringer, der udgør en overtrædelse

af f.eks. straffelovens §§ 266 eller 266 b, og vedkommende som følge deraf

bliver udsat for trusler, vil strafskærpelsen således ikke finde anvendelse.

Endelig finder Justitsministeriet ikke anledning til at ændre på afgrænsnin-

gen af den beskyttede personkreds i straffelovens § 119 i forbindelse med

nærværende lovforslag.

Videoafhøring af voldtægtsofre

Hjælp Voldsofre

støtter, at der indføres en ordning med øget brug af video-

afhøring af voldtægtsofre.

Advokatrådet

anfører bl.a., at forslaget om videoafhøring af voldtægtsofre

kan medføre, at forsvarsadvokaten fremover kommer til at indtage en for-

holdsmæssig større rolle under retssagen, fordi anklagerens afhøring kan

blive overflødig eller meget kort som følge af videooptagelsen. Det kan efter

organisationens opfattelse medføre reaktioner hos domstolene, hvorfor det

bør præciseres i lovforslaget, at dommeren ikke skal afskære forsvarsadvo-

katen fra at løfte sin opgave.

Hjælp Voldsofre

bemærker bl.a., at dommeren bør indtage en særligt aktiv

rolle i forbindelse med, at der stilles supplerende spørgsmål til forurettede,

så det sikres, at de supplerende spørgsmål ikke får karakter af genafhøring.

Foreningen bemærker endvidere, at den praktiske gennemførelse af straffe-

sager med videoafhøringer giver anledning til overvejelser, da gennemfø-

relsen i realiteten kan føre til, at afhøringen af forurettede kan tage længere

tid, fordi videoafhøringen skal afspilles under retsmødet. Foreningen anfø-

rer, at det kan øge sagspresset på domstolene, som igen kan føre til længere

berammelsestider.

Danske Advokater

kan ikke støtte forslaget om at udvide muligheden for

videoafhøring i retsplejelovens § 745 e, stk. 1, da foreningen finder, at vi-

deoafhøringer strider imod princippet om bevisumiddelbarhed og mundtlig-

hed i straffesager. Foreningen påpeger bl.a., at videoafhøringer er særlig

problematiske i voldtægtssager, da bevisbyrden er svær at løfte for både for-

urettede og tiltalte. Afhøringen af vidner i retten skal sikre, at tiltalte har

mulighed for at stille spørgsmål til forurettede, og det er er ifølge foreningen

ubestridt, at videoafhøringer forringer tiltaltes mulighed for at forsvare sig.

Foreningen finder, at det forhold, at forurettede efter forslaget er forpligtet

til at give møde og svare på supplerende spørgsmål, ikke opvejer den mang-

lende bevisumiddelbarhed.

Østre Landsret

vurderer, at lovforslaget er begrundet i de helt særlige hen-

syn, som gør sig gældende i voldtægtssager.

Institut for Menneskerettigheder

finder det positivt, at adgangen til vi-

deoafhøring i straffesager udvides til at omfatte voldtægtsofre på 15 år eller

derover og finder samlet set, at forslaget er udtryk for en rimelig balance

mellem hensynet til at skåne ofret og hensynet til tiltaltes retssikkerhed.

Den Danske Dommerforening

bemærker bl.a., at foreningen forstår for-

slaget sådan, at det er begrundet i de helt særlige hensyn, herunder til ofrene,

som gør sig gældende i voldtægtssager, men at det på det principielle plan

er et stort skridt at tage at indføre en generel mulighed for videoafhøring af

personer over 15 år i en bestemt sagstype. Foreningen bemærker derudover,

at en afhøring i retten

–

efter at politiets efterforskning er afsluttet, og sagens

bevistemaer er kendte

–

alt andet lige er mere fokuseret end den første af-

høring hos politiet. Derfor antager foreningen, at det i mange tilfælde vil

være lange videoafhøringer, som skal afspilles i retten, og at den enkelte

straffesag som følge kommer til at tage længere tid med deraf følgende kon-

sekvenser for domstolenes ressourceanvendelse.

Københavns Byret på

vegne af byretspræsidenterne

henholder sig til dommerforeningens hø-

ringssvar.

Som anført i pkt. 2.4.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget er

Justitsministeriet opmærksom på, at fremgangsmåden ved videoafhøringer

ikke giver forsvareren de samme muligheder for at afhøre vidnet som ved

afhøring under hovedforhandlingen, hvilket kan forringe tiltaltes mulighed

for at varetage sit forsvar. Justitsministeriet finder imidlertid, at de retssik-

kerhedsmæssige betænkeligheder ved ordningen i det væsentligste imøde-

gås ved, at forurettede vil skulle møde i retten og blive spurgt, om vedkom-

mende kan vedstå sig sin videooptagede forklaring, og besvare eventuelle

supplerende spørgsmål.

For så vidt angår af de supplerende spørgsmål bemærker Justitsministeriet,

at det følger af bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 4, at de supplerende

spørgsmål ikke bør have karakter af en egentlig genafhøring af forurettede.

Det indebærer, at spørgsmål til forhold, der efter rettens vurdering er til-

strækkeligt belyst ved videoafhøringen, bør afskæres i medfør af retspleje-

lovens § 864.

Prioritering af sager om personfarlig kriminalitet i relation

til forsvarerbeskikkelse

Den Danske Dommerforening, Vestre Landsret, Østre Landsret

Kø-

benhavns Byret på vegne af byretspræsidenterne

anfører bl.a., at den

markante udvidelse af sager, der fremover vil skulle anses for særligt prio-

riterede, vil medføre en øget ressourcemæssig belastning af domstolene og

vil, hvis domstolene ikke tilføres yderligere ressourcer, medføre nedpriori-

tering af andre sager, herunder sager om vanvidskørsel, indbrud, afpresning,

hvidvask og anden økonomisk kriminalitet samt civile sager.

Domstolsstyrelsen

hilser initiativet velkomment, idet det for de hidtidige

målsætninger om en maksimal sagsbehandlingstid på 37 dage for VVV-sa-

ger (sager om vold, voldtægt og våben) i praksis har vist sig meget vanske-

lige at opnå en tilfredsstillende målopfyldelse. En ordning, hvor der løbende

kan sættes ambitiøse og realistiske mål, vil således øge motivationen. Dom-

stolsstyrelsen anfører dog bl.a., at en afgørende forudsætning er, at der af-

sættes de fornødne ressourcer. En foreløbig analyse peger på, at antallet af

prioriterede sager vil blive mere end fordoblet i forhold til den tidligere pri-

oritering af VVV-sager, og det estimeres, at hastebehandlingen af sager om

personfarlig kriminalitet vil være forbundet med et estimeret ekstra ressour-

ceforbrug i hver enkelt sag på anslået ca. en tredjedel. Domstolsstyrelsens

foreløbige skøn er, at den ændrede prioritering vil kræve en merbevilling i

omegnen af 20-25 mio. kr. pr. år. Domstolsstyrelsen foreslår bl.a., at de

yderligere midler kan afsættes i forbindelse med forhandlingerne om en ny

flerårsaftale for domstolene.

Københavns Byret på vegne af byretspræsidenterne og Domstolsstyrel-

sen

anfører endvidere, at det er en forudsætning, at anklagemyndigheden

prioriterer sagerne, og at der afsættes de fornødne jurister til at møde i sa-

gerne.

Landsforeningen for Forsvarsadvokater

anfører bl.a., at forslaget er ud-

tryk for et forkert fokus, idet forsinkelse pga. forsvarsadvokaterne udgør en

relativt lille del af den langvarige sagsbehandlingstid, og at vægtningen af

de tidsmæssige forsinkelsesudsigter, der kan begrunde, at beskikkelse næg-

tes, er uproportional med sagens samlede sagsbehandlingstid.

Advokatrådet

bemærker, at et frit forsvarervalg er et af flere bærende ele-

menter for tilliden til den proces, der kan munde ud i alvorlige sanktioner,

og at man må have dette for øje ved begrænsninger i forsvarervalget. Desu-

den bemærkes, at forsvarerskifte, som ikke sker efter sigtedes anmodning,

jf. § 741, stk. 2, i et beskedent omfang kan medføre øgede udgifter til for-

svarerbistand, hvilket ikke ses nævnt i afsnittet om lovforslagets økonomi-

ske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige.

Danske Advokater

kritiserer forslaget for ikke i tilstrækkelig grad at tage

hensyn til den tiltaltes ret til et frit forsvarervalg, der er sikret i Den Euro-

pæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 6, stk. 3, litra c,

bl.a. med henvisning til, at der kan være områder, hvor kun nogle forsvarere

er specialiserede, og at der ikke i lovforslaget er oplyst væsentlige hensyn,

der kan opveje indskrænkningen i denne ret.

Institut for Menneskerettigheder

henviser i sit høringssvar til instituttets

høringssvar i forbindelse med indførelsen af de gældende regler om forsva-

rerbeskikkelse, jf. lov nr. 714 af 8. juni 2018. Institut for Menneskerettighe-

der anfører, at instituttet deri bl.a. gav udtryk for, at det er vigtigt at holde

fast i, at udgangspunktet er, at sigtede selv har ret til at vælge sin forsvarer,

og at afvisning af en sigtets forsvarervalg med henvisning til hurtigere sags-

behandling bør have undtagelsens karakter. Institut for Menneskerettigheder

anfører videre, at instituttet derfor anbefalede, at det i lovbemærkningerne

præciseredes, at retten i den konkrete sag skal foretage et skøn over, hvor-

vidt nægtelse af beskikkelse af en bestemt forsvarer er nødvendig af hensyn

til sagsbehandlingstiden. Instituttet anbefaler endvidere, at det i bemærknin-

gerne til lovudkastet estimeres, hvor mange sager ændringen forventes at få

betydning for.

Politiforbundet

bemærker bl.a., at forbundet kan tilslutte sig ambitionen

om at sikre fremdrift i sagsbehandlingen for så vidt angår de særligt priori-

terede sager, men at det er forbundets klare opfattelse, at forslaget ikke bør

få den konsekvens, at politiansatte, som får beskikket en forsvarer efter reg-

lerne i retsplejelovens kapitel 93 c i sager, der behandles af Den Uafhængige

Politiklagemyndighed, begrænses i deres frie forsvarervalg.

Justitsministeriet forstår høringssvarene fra Den Danske Dommerforening,

Vestre Landsret, Østre Landsret, Københavns Byret på vegne af byretspræ-

sidenterne og Domstolsstyrelsen således, at disse forholder sig til implika-

tionerne ved overgangen til et prioriteringsregime med fokus på sager om

personfarlig kriminalitet og således ikke udelukkende til den del af lov-

forslaget, der omhandler prioritering af sager om personfarlig kriminalitet

i relation til forsvarsbeskikkelse.

Videre er det Justitsministeriets forståelse, at Domstolsstyrelsens skønnede

merudgifter på 20-25 mio. kr. årligt ikke er møntet på lovforslagets del om

prioritering af sager om personfarlig kriminalitet i relation til forsvarsbe-

skikkelse, men på Domstolsstyrelsens vurdering af en fuld implementering

af et nyt prioriteringsregime for sager om personfarlig kriminalitet.

Det er Justitsministeriets vurdering, at lovforslaget isoleret set ikke vil med-

føre en ressourcemæssig belastning af domstolene.

Vedrørende retten til frit forsvarervalg bemærkes, at det fremgår af aftale

om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023, at aftaleparti-

erne har besluttet, at der skal indføres målsætninger for sagsbehandlingsti-

den i sager om personfarlig kriminalitet på tværs af hele straffesagskæden,

så der sikres en ensartet prioritering af disse sager. Formålet med lovforsla-

get er således at definere, hvilke sager der fremover skal anses for særligt

prioriterede i relation til reglerne om beskikkelse af forsvarer og tilbage-

kaldelse af forsvarerbeskikkelse.

Det bemærkes i øvrigt, at der i forbindelse med lov nr. 714 af 8. juni 2018,

der indførte de gældende regler om beskikkelse og afbeskikkelse af forsva-

rer, blev foretaget en vurdering af reglernes forhold til Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention (EMRK). Det fremgår af bemærkningerne

til denne lov (Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 204 som fremsat, side

21-22) bl.a., at det er Justitsministeriets vurdering, at reglerne kan gennem-

føres inden for rammerne af EMRK. Det er Justitsministeriets vurdering, at

tilsvarende gør sig gældende for den foreslåede ordning, der indebærer en

ny og bredere afgrænsning af, hvilke sager der anses for særligt priorite-

rede.

I relation til beskikkelse af forsvarere for politiansatte finder Justitsministe-

riet, at der ikke bør gælde andre regler for forsvarerbeskikkelse i forbin-

delse med sager mod politiansatte, end der gælder for andre sigtede og til-

talte.

Regulering af bødetakster for hastighedsovertrædelser

Forenede Danske Motorejere (FDM)

bemærker bl.a., at det giver god me-

ning at justere bødetaksterne for hastighedsovertrædelser, så de følger med

tiden og har en passende præventiv effekt. FDM udtrykker dog bekymring

over sprogbrugen i forslaget og mener bl.a., at merindtægterne fra regule-

ringen af bødetaksterne udelukkende bør gå til bedre trafiksikkerhed og

mere synligt politi på vejene og ikke til generel finansiering af andre forhold,

der ikke er direkte relateret til trafiksikkerhed.

Rådet for Sikker Trafik

støtter fuldt ud reguleringen af bødetaksterne for

hastighedsovertrædelser og henviser til, at det er vigtigt, at bødestørrelserne

følger med prisudviklingen, så de har en præventiv effekt. Rådet bemærker

samtidig, at det bør overvejes mere generelt at hæve bøderne med 20 pct.,

så reguleringen kommer til at omfatte alle trafikfarlige overtrædelser af

færdselsloven og ikke kun hastighedsovertrædelser.

Som det fremgår af aftalen om politiets og anklagemyndighedens økonomi

2021-2023, skal der ske lønregulering af bødetakster, så bøderne bliver

tidssvarende, og som kan tilvejebringe et merprovenu, der medgår til finan-

siering af aftalen.

Justitsministeriet har noteret sig Rådet for Sikker Trafiks forslag om en mere

generel forhøjelse af bøder for overtrædelser af færdselsloven.

IV.

Lovforslaget

I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i høring, er der i det

fremsatte lovforslag foretaget følgende indholdsmæssige ændringer i forsla-

get om etablering af National enhed for Særlig Kriminalitet:

Justitsministeriet har ændret lovforslagets §§ 4-9 og 11-16, således

at adgangen til at indhente oplysninger om reelle ejere af visse sel-

skaber og fonde mv. ændres til Hvidvasksekretariatet i stedet for Na-

tional enhed for Særlig Kriminalitet. Der er alene tale om en præci-

sering, idet denne adgang også i dag hører til Hvidvasksekretariatet,

og ikke Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kri-

minalitet, som i dag er nævnt i bestemmelserne. Hvidvasksekretari-

atet hører organisatorisk under Statsadvokaten for Særlig Økono-

misk og International Kriminalitet.

I forhold til det udkast til lovforslag om delen om styrkelse af indsatsen mod

hvidvask mv, der har været i høring, er der i det fremsatte lovforslag foreta-

get følgende indholdsmæssige ændringer:

Den foreslåede § 110 b, stk. 2, er ændret, således at advokater er

afskåret fra at deltage i et operativt samarbejde til bekæmpelse af

hvidvask og terrorfinansiering.

Datatilsynet har telefonisk afgivet en række bemærkninger til hø-

ringsudkastets pkt. 3 om forholdet til databeskyttelseslovgivningen.

Justitsministeriet har taget højde for bemærkningerne, der alene er

af præciserende karakter.

I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i høring, er der i det

fremsatte lovforslag foretaget følgende indholdsmæssige ændringer i forsla-

get om strafskærpelse for trusler mod ytringsfriheden:

Lovforslagets § 1, nr. 4, er justeret således, at det fremstår mere klart,

at strafskærpelsen i forhold til straffelovens § 119 alene angår trusler

om vold.

De tidligere pkt. 2.2.3.1 og pkt. 2.2.3.2 er sammenskrevet.

Det er præciseret i bemærkningerne, at beskyttelsen også gælder for

journalister og lignende, når de agerer som formidlere af informa-

tion.

Der er i overensstemmelse med Institut for Menneskerettigheders

høringssvar foretaget en ligestillingsmæssig vurdering i lovforsla-

get.

I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i høring, er der i det

fremsatte lovforslag foretaget følgende indholdsmæssige ændringer i forsla-

get om begrænsning af strafnedsættelse mv. for lang sagsbehandlingstid:

Lovforslaget § 1, nr. 3, er justeret således, at det i den foreslåede

ændring af straffelovens § 83, 3. pkt., nu er anført direkte i bestem-

melsen, at sagsbehandlingstiden kun kommer i betragtning, hvis det

er nødvendigt pga. EMRK art. 6, hvor der i høringsversionen i stedet

var en henvisning til, at det foreslåede § 82, stk. 2, 2. pkt., også fandt

anvendelse i forhold til § 83.

Det er i lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.1.3 og be-

mærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2 og 3, uddybet, hvad der kan

udledes af den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis.

I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i høring, er der i det

fremsatte lovforslag foretaget følgende indholdsmæssige ændringer i forsla-

get om videoafhøring af voldtægtsofre:

Det er i lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.4.3.1 tilføjet,

at det forudsættes, at politiet og anklagemyndigheden som udgangs-

punkt vil tilbyde den forurettede videoafhøring, selvom anmeldelse

er indgivet før lovens ikrafttræden, såfremt sagen endnu ikke er

oversendt til domstolene.

Der er derudover foretaget en række ændringer af ren lovteknisk eller kor-

rekturmæssig karakter.