Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2463849_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
15. oktober 2021
Kontoret for Organiseret
Kriminalitet
Sagsbeh: Nikolai Pindstrup
Sagsnr.: 2021-0030-6605
Dok.:
2136418
Dato:
Kontor:
Besvarelse af spørgsmål nr. 1606 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1606 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 20. september 2021.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Niklas V. Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1606: Spm. om kommentar til høringssvaret fra Transparency International Danmark til udkast til lovforslag om etablering af National enhed for Særlig Kriminalitet og styrkelse af indsatsen mod hvidvask m.v., til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1606 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren kommentere høringssvaret fra Transparency In-
ternational Danmark til udkast til lovforslag om etablering af
National enhed for Særlig Kriminalitet og styrkelse af indsatsen
mod hvidvask m.v. og herunder kommentere oplysningen om at
der ikke afholdes møder i Danmarks særlige antikorruptions-fo-
rum og forslaget om at forankre dette arbejde i den nye politien-
hed?”
Svar:
Der henvises til den kommenterede høringsoversigt vedrørende forslag til
lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, hvidvaskloven og forskellige
andre love (Implementering af initiativer i aftale om politiets og anklage-
myndighedens økonomi 2021-2023, herunder etablering af National enhed
for Særlig Kriminalitet), jf. L 14 - bilag 1.
Det kan supplerende oplyses, at antikorruptionsforummet blev nedsat af
Justitsministeriet for at styrke koordineringen og samarbejdet om bekæm-
pelse af korruption på tværs af relevante myndigheder. Der har ikke været
afholdt fællesmøder i antikorruptionsforummet siden 2015. Medlemmer af
forummet har imidlertid været inddraget ad hoc i det omfang, det har været
relevant i forbindelse med bl.a. korruptionsevalueringer af Danmark, eller
hvis det er vurderet, at der har været behov for vidensdeling på området for
korruptionsforebyggelse.
Antikorruptionsforummets medlemmer bliver f.eks. inddraget ved GRE-
COs (Group of States Against Corruption) evalueringer af Danmark i det
omfang, det er relevant for evalueringens fokusområde. Danmarks antikor-
ruptions-indsats evalueres desuden i regi af bl.a. OECD, i hvilken forbin-
delse relevante medlemmer af antikorruptionsforummet også inddrages.
Antikorruptionsforummet er forankret under Justitsministeriet i dag, og der
lægges ikke med oprettelsen af National enhed for Særlig Kriminalitet op til
at ændre herpå.
Side 2/2