REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1578: Spm., om at kommentere artiklen Anna går ikke ud efter klokken 22: ‘De utilpassede drenge er ikke til at spøge med’ på bt.dk den 8. september 2021, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

6. oktober 2021

Politikontoret

Line Herbæk Larsen

2021-0030-6569

2125254

Besvarelse af spørgsmål nr. 1578 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1578 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 10. september 2021.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Nick Hækkerup

Thomas Højgaard

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1578: Spm., om at kommentere artiklen Anna går ikke ud efter klokken 22: ‘De utilpassede drenge er ikke til at spøge med’ på bt.dk den 8. september 2021, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1578 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren kommentere artiklen

”Anna

går ikke ud efter

klokken 22: ´De utilpassede drenge er ikke til at spøge med" på

bt.dk den 8. september 2021 og redegøre for sagen, herunder

hvorvidt visse indvandreres dominansadfærd over for danske

borgere har medført et de facto "udgangsforbud" for danskere i

bestemte områder efter kl. 22?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse

fra Københavns Politi.

Københavns Politi har oplyst, at politikredsen har fokus på om-

rådet omkring Vanløse Station, idet Københavns Politi er be-

kendt med, at der er tale om et område, hvor unge mennesker

jævnligt mødes, når de er på vej til og fra København med toget.

Det er Københavns Politis opfattelse, at langt de fleste unge, der

befinder sig i området, udviser en god opførsel, og at situationen

i området ikke er af en sådan karakter, at visse personer i praksis

ikke kan færdes i området på visse tider af døgnet.

Københavns Politi kan herefter oplyse, at politikredsen løbende

vurderer, hvordan den forebyggende såvel som håndhævende

politimæssige indsats i området tilrettelægges bedst muligt. Ind-

satsen består både af forebyggende tilsyn, som foretages af nær-

politienheden, og tilsyn foretaget af det daglige beredskab. Des-

uden er Københavns Politi til stede i området i det omfang, po-

litikredsen modtager anmeldelser fra borgere og erhvervsdri-

vende i området.

Københavns Politis Nærpolitienhed i Nordvest udfører forebyg-

gende tilsyn, som finder sted i tæt samarbejde med København

Politis SSP-samarbejdspartnere, som primært er gadeplansmed-

arbejdere, der har kontakt med de unge i området. Nærpolitien-

heden benytter en dialogbaseret tilgang til de unge med henblik

på at komme en eventuel utryghedsskabende adfærd til livs. I

forbindelse med tilsynene foretager Københavns Politi registre-

ring af de unge, som politiet træffer i området, ligesom politi-

kredsen deler sine erfaringer om de unge, der jævnligt færdes

eller tager ophold i området, med Københavns Politis SSP-sam-

arbejdspartnere.

Side 2/4

Endelig har Københavns Politi oplyst, at politikredsen har mu-

lighed for at iværksætte yderligere forebyggende tiltag i form af

et hjemmebesøg hos den/de unge, såfremt politikredsen vurde-

rer, at den/de unge udviser en utryghedsskabende adfærd. Et så-

dan tiltag iværksættes ligeledes i samarbejde med Københavns

Politis Nærpolitis SSP-samarbejdspartnere.”

Som justitsminister ser jeg det som min primære opgave at sikre, at dan-

skerne kan føle sig trygge. Der er ingen tvivl om, at alle skal kunne færdes

frit i det offentlige rum, og regeringen vil ikke acceptere, at der er områder

i Danmark, hvor kriminelle og grupper af unge dominerer og skaber frygt

og utryghed for andre mennesker. Vi skal med hårde midler bekæmpe den

utryghedsskabende opførsel, hvor danskere ikke længere føler sig trygge og

frie i deres nærmiljø.

Regeringen har derfor præsenteret en række initiativer, der skal sætte hårdt

ind over for utryghedsskabende adfærd og kriminalitet. Regeringen har

f.eks. præsenteret en trygheds- og sikkerhedspakke, hvor politiets efter-

forskningsmuligheder bl.a. styrkes markant gennem øget tv-overvågning,

herunder ved en kraftig udvidelse af anvendelsesområdet og 300 nye tryg-

hedskameraer.

Regeringen har herudover i oktober 2020 præsenteret

udspillet ”Tryghed for

alle danskere”, og centrale dele af udspillet

blev vedtaget den 3. juni 2021

af et bredt flertal af Folketinget. Med de vedtagne lovændringer sikrer vi

bl.a., at personer, der er dømt for visse typer af kriminalitet, kan forbydes at

færdes og opholde sig i nattelivet i op til to år. Det skal både sikre, at den

dømte ikke på ny begår kriminalitet i nattelivet, og at f.eks. ofre for vold i

nattelivet ikke efter relativt kort tid igen kan stå ansigt til ansigt med deres

overfaldsmand.

Med de vedtagne lovændringer udvider vi ligeledes politiets mulighed for

at beslaglægge værdigenstande, hvis politiet f.eks. sigter en person og sam-

tidig kan se, at vedkommende er i besiddelse af værdigenstande og har gæld

til det offentlige. I en sådan situation kan politiet nu tage eksempelvis dyre

jakker, ure, mobiltelefoner og andre ting af større værdi fra de pågældende

med henblik på at sikre betaling af offentlig gæld.

Som en del af udspillet ”Tryghed for alle danskere” fremsatte regeringen

også et forslag om at give politiet mulighed for at udstede et tryghedsska-

Side 3/4

bende opholdsforbud. Formålet med regeringens forslag om et tryghedsska-

bende opholdsforbud var at give politiet mulighed for at udstede et generelt

forbud mod ophold på et bestemt sted, hvortil der er almindelig adgang, hvis

en gruppe af personer udviser en adfærd, der er egnet til at skabe utryghed

for beboere og forbipasserende i området. Regeringens forslag var rettet spe-

cifikt mod områder, hvor grupper af personer dominerer og skaber utryghed,

og forslaget handlede således om at give disse områder tilbage til de men-

nesker, der før undgik dem. Det kunne f.eks. have været ved togstationer

som i det eksempel, spørgeren refererer til. Regeringens forslag blev dog

beklageligvis ikke vedtaget i Folketinget, idet hverken Venstre, Dansk Fol-

keparti eller de øvrige partier i Folketinget ville støtte det. Med lovforslaget

ville politiet have fået et nyt og effektivt redskab i kampen mod utrygheden,

og jeg er derfor også ærgerlig over, at der ikke var opbakning til regeringens

forslag i Folketinget.

Endelig kan jeg oplyse, at regeringen og et bredt flertal af Folketingets par-

tier med aftalen om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023

blev enige om at styrke politiet med en række initiativer. Med aftalen gen-

nemføres bl.a. en nærhedsreform af politiet, der styrker politiets tilstedevæ-

relse i hele Danmark med bl.a. 20 nye nærpolitienheder, 110 ekstra lokalbe-

tjente frem mod 2023 og flere beredskabspatruljer i form af ca. 100 ekstra

patruljevagter á 8 timer om ugen. De ekstra patruljer gør det bl.a. muligt for

politiet at være til stede i aften- og nattetimerne på tidspunkter, hvor det

lokale politi vurderer, at behovet er størst for at sikre den bedst mulige bor-

gerbetjening og hurtig tilstedeværelse. Derudover sikres en mere robust po-

litistyrke med i alt 450 ekstra politibetjente.

Selv om regeringen således har taget væsentlige skridt mod at sikre dansker-

nes tryghed, er vi dog ikke i mål endnu. Derfor vil regeringen fortsat have

stort fokus på tryghedsdagsordenen og fortsat komme med tryghedsska-

bende initiativer, og vi er åbne over for alle gode ideer, der kan give politiet

flere og mere effektive redskaber mod den type utryghedsskabende adfærd,

som spørgeren refererer til.

Side 4/4