REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1577: Spm., om ministeren vil redegøre for sin holdning til, at etniciteten altid fremgår i politiets journaliseringskode, netop for at kunne sætte særligt målrettet ind over for forskelligartet kriminalitet, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

5. oktober 2021

Politikontoret

Michelle Knudsen

2021-0030-6567

2125185

Besvarelse af spørgsmål nr. 1577 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1577 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 10. september 2021.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Nick Hækkerup

Christian Fuglsang

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1577: Spm., om ministeren vil redegøre for sin holdning til, at etniciteten altid fremgår i politiets journaliseringskode, netop for at kunne sætte særligt målrettet ind over for forskelligartet kriminalitet, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1577 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren redegøre for sin holdning til, at etniciteten altid

fremgår i politiets journaliseringskode, netop for at kunne sætte

særligt målrettet ind over for forskelligartet kriminalitet?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet føl-

gende udtalelse fra Rigspolitiet, som jeg kan henholde mig til:

”Rigspolitiet

kan oplyse, at politiets behandling

–

herunder re-

gistrering

–

af personoplysninger er reguleret af retshåndhævel-

sesloven, når behandlingen af oplysningerne sker med henblik

på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare

handlinger mv. Det følger bl.a. af disse regler, at politiets be-

handling, herunder indsamling, registrering og anvendelse, af

personoplysninger altid skal ske i overensstemmelse med de

grundlæggende principper i retshåndhævelseslovens § 4. Såle-

des skal indsamlingen af personoplysninger bl.a. ske til udtryk-

keligt angivne og saglige formål, og senere behandling må ikke

være uforenelig med disse formål.

Endvidere skal oplysninger, som behandles, være relevante og

tilstrækkelige og må ikke omfatte mere, end hvad der kræves til

opfyldelse af de formål, hvortil oplysningerne indsamles, og de

formål, hvortil oplysningerne senere behandles. Følsomme per-

sonoplysninger

–

såsom race eller etnisk oprindelse

–

må kun

behandles, når det er strengt nødvendigt og sker af hensyn til

bl.a. forebyggelse, efterforskning, afsløring eller retsforfølgning

af strafbare handlinger. I modsætning til behandling af alminde-

lige personoplysninger gælder der således et skærpet krav til

nødvendigheden af behandlingen.

Politiet registrerer derfor ikke systematisk oplysninger om per-

soners etnicitet i politiets sagsstyringssystem (POLSAS) eller i

andre af politiets systemer og registre. Politiet registrerer kun

oplysninger om etnicitet, hvis der er et politifagligt behov for

det, og det derved er (strengt) nødvendigt af hensyn til vareta-

gelsen af politiets opgaver på det strafferetlige område.

Der kan eksempelvis foreligge et politifagligt behov for regi-

strering af etnicitet, hvis et vidne oplyser, at en gerningsperson

er af en given etnisk afstamning, eller i situationer hvor politiet

har et billede af en gerningsmand, hvor politiet objektivt kan se,

at personen stammer fra en bestemt verdensdel. I disse tilfælde

Side 2/3

registreres oplysningen i politiets rapportmateriale på den på-

gældende sag. Sådanne registreringer kan på baggrund af en po-

litifaglig vurdering forekomme i alle typer af straffesager.

I forhold til registrering af etnicitet bemærkes det i øvrigt, at der

kan opstå en række situationer, hvor det er uklart, hvilken etni-

citet en antruffen person har, da der ikke ses at være en helt en-

kel og klar definition af begrebet etnicitet. Det kan f.eks. gøre

sig gældende i forhold til adopterede personer og deres børn el-

ler for personer, der ikke selv har en indvandrerbaggrund, men

hvor det er tilfældet for deres familie. En eventuel registrering

af etnicitet vil derfor i mange tilfælde alene bero på polititjene-

stemandens subjektive vurdering og eventuelle udsagn herom

fra antrufne personer kan være svære og/eller ressourcekræ-

vende at efterprøve.

Det bemærkes i øvrigt, at oplysninger om en persons nationalitet

og/eller statsborgerskab ikke udgør en følsom personoplysning,

hvorfor sådanne oplysninger kan behandles efter de mere lem-

pelige regler om almindelige (ikke-følsomme) personoplysnin-

ger. I dag registreres oplysninger om personers nationalitet på

registreringstidspunktet som udgangspunkt på alle personer, der

tilknyttes sager, i et særligt felt i POLSAS. I POLSAS registre-

res endvidere tilhørsforhold, hvilket kan omfatte eksempelvis

”dansk statsborger”, ”asylansøger”, ”udlænding med lovligt op-

hold” mv.”

Side 3/3