Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2458220_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
7. oktober 2021
Sikkerhedskontor I
Simon Bundegaard Erik-
sen
2021-0030-6566
2124671
Besvarelse af spørgsmål nr. 1575 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1575 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 9. september 2021.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Michelle Argir Simonsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1575: Spm. om, hvad man planlægger at afsætte til forebyggelsen? I den forbindelse bedes ministeren ligeledes redegøre for, hvordan han fremover vil sikre, at unge, ofre og civilsamfundet får en styrket rolle i terrorbekæmpelsen, henset til at disse udgør en vigtig uudnyttet ressource, der kan bidrage med indsigt, erfaringer og nytænkning, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1575 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Forskning i forebyggelse viser, at de personer, der (her-
hjemme) typisk er i risiko for radikalisering, stort set altid er
sårbare unge, som mistrives på ene eller anden måde. Idet pen-
gene især afsættes til den retspolitiske bekæmpelse af udfordrin-
gen, bedes ministeren redegøre for, hvad man planlægger at af-
sætte til forebyggelsen? I den forbindelse bedes ministeren lige-
ledes redegøre for, hvordan han fremover vil sikre, at unge, ofre
og civilsamfundet får en styrket rolle i terrorbekæmpelsen, hen-
set til at disse udgør en vigtig uudnyttet ressource, der kan bi-
drage med indsigt, erfaringer og nytænkning.”
Svar:
Det er vigtigt at forhindre radikalisering og ekstremisme i at brede sig i det
danske samfund, og det er afgørende med forebyggende tiltag, således at vi
gør alt, hvad vi kan, for ikke i fremtiden at se et terrorangreb som det, vi
oplevede i februar 2015. På den baggrund skal de relevante myndigheder
arbejde fokuseret med forebyggelse og inddrage civilsamfundsaktører, når
myndighederne finder det relevant.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet desuden ind-
hentet en udtalelse fra Politiets Efterretningstjeneste (PET), der har oplyst
følgende:
”PET har som national efterretnings- og sikkerhedsmyndighed
til opgave at identificere, forebygge og imødegå trusler mod fri-
heden, demokratiet og sikkerheden i det danske samfund. Trus-
lerne mod det danske samfund udgøres først og fremmest af ter-
rorisme, politisk ekstremisme og spionage, og de er både rettet
mod mål inden for landets grænser og mod danskere og danske
interesser i udlandet.
I Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) for 2021,
vurderer Center for Terroranalyse (CTA), at terrortruslen mod
Danmark fortsat er alvorlig, og at militant islamisme fortsat ud-
gør den væsentligste terrortrussel mod Danmark. PET imødegår
terrortruslen ved at identificere, forhindre og afværge terror-
handlinger, beskytte truede personer og objekter mod terroran-
greb samt begrænse ekstremisme og radikalisering med fore-
byggelsesinitiativer. Som led i denne indsats, gennemfører PET
løbende operationer med henblik på at afdække grupper, net-
værk og enkeltpersoner i Danmark eller udlandet, som mistæn-
kes for at udgøre en sikkerhedsmæssig risiko.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1575: Spm. om, hvad man planlægger at afsætte til forebyggelsen? I den forbindelse bedes ministeren ligeledes redegøre for, hvordan han fremover vil sikre, at unge, ofre og civilsamfundet får en styrket rolle i terrorbekæmpelsen, henset til at disse udgør en vigtig uudnyttet ressource, der kan bidrage med indsigt, erfaringer og nytænkning, til justitsministeren
Som konsekvens af udviklingen i trusselbilledet er tidlig fore-
byggelse af radikalisering og voldelig ekstremisme en højt pri-
oriteret opgave for PET. PET’s forebyggende arbejde har tre ho-
vedspor: Outreach og dialog med civilsamfund, opbygning af
kapacitet og viden hos professionelle faggrupper samt forebyg-
gende forløb (såkaldte exitindsatser) målrettet personer, der al-
lerede er en del af et voldeligt ekstremistisk miljø. PET’s fore-
byggelsesindsats er karakteriseret ved at være efterretningsdre-
vet og at have fokus på den sikkerhedsmæssige trussel fra radi-
kalisering.
I PET’s outreach-indsats arbejder PET målrettet med inddra-
gelse af en bred kreds af civilsamfundsaktører med indsigt og
indflydelse i lokalmiljøer, der har været berørt af voldelig ek-
stremisme eller risikerer at blive det. PET har i den forbindelse
kontakt til en bred kreds af centrale civilsamfundsaktører ek-
sempelvis idrætsforeninger, sociale initiativer, personer og for-
eninger i de udsatte boligområder, religiøse foreninger og insti-
tutioner blandt andet med henblik på at gøre særligt unge og ud-
satte mere robuste mod radikaliserings- og rekrutteringsforsøg.
Outreach-indsatsen hjælper PET med at målrette og udvikle sine
forebyggende initiativer og styrker ligeledes lokale kræfters
vilje.
Endelig samarbejder PET med de enkelte politikredse i regi af
Infohuset, hvor PET rådgiver omkring sager vedrørende radika-
lisering. Infohuset er et kriminalpræventivt samarbejdsforum og
omdrejningspunktet for den såkaldte danske forebyggelsesmo-
del. De centrale aktører i infohusene er infohustovholdere fra
politi og kommune, som arbejder med forebyggelse af krimi-
nelle handlinger med ekstremistisk motiv. Formålet med info-
hussamarbejdet er at sikre, at personer i risiko for at begå krimi-
nelle handlinger med ekstremistisk motiv identificeres rettidigt
med henblik på forebyggelse.”
Side 3/3