REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1571: Spm. om, hvad planerne er i Danmark for at yde støtte til og bakke op om ofre for terrorisme, både i forhold til tidligere ofre og for eventuelle fremtidige ofre, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

7. oktober 2021

Sikkerhedskontor I

Simon Bundegaard Erik-

sen

2021-0030-6562

2124556

Besvarelse af spørgsmål nr. 1571 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1571 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 9. september 2021.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Nick Hækkerup

Michelle Argir Simonsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1571: Spm. om, hvad planerne er i Danmark for at yde støtte til og bakke op om ofre for terrorisme, både i forhold til tidligere ofre og for eventuelle fremtidige ofre, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1571 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”EU's rettighedsdirektiv for ofre, sammen med bestemmelser i

direktivet om bekæmpelse af terrorisme (kapitel V) og direktivet

om kompensation, understøtter en generel ramme for rettighe-

derne for ofre for terrorisme. Vil ministeren redegøre for, hvad

planerne er i Danmark for at yde støtte til og bakke op om ofre

for terrorisme, både i forhold til tidligere ofre og for eventuelle

fremtidige ofre?”

Svar:

Alle ofre for forbrydelser skal opleve, at de modtager den støtte fra myndig-

hederne, som er nødvendig for, at de kan komme videre i livet. Det gælder

også ofre for terror. Regeringen har ikke opgjort, hvem der bør anses for at

være ofre for de nævnte terrorangreb, eller hvilken kontakt disse personer

har haft til myndighederne, men det er muligt for ofre for f.eks. terror at få

erstatning efter offererstatningsloven.

Rådets direktiv nr. 2004/80/EF om erstatning til ofre for forbrydelser er ikke

omfattet af retsforbeholdet. Direktivet indebærer, at medlemsstaterne skal

sikre, at en person, der ansøger om erstatning, i de tilfælde, hvor vedkom-

mende er blevet udsat for en forsætlig voldsforbrydelse på en anden med-

lemsstats område end den, hvor vedkommende har sit sædvanlige opholds-

sted, har ret til at indgive sin ansøgning til en myndighed eller anden instans

i den medlemsstat, hvor vedkommende har sit sædvanlige opholdssted. Di-

rektivet indfører således en samarbejdsordning mellem medlemsstaterne,

der bygger på de enkelte medlemsstaters ordninger for erstatning til ofre,

som skal lette adgangen til erstatning i situationer, hvor forbrydelsen er be-

gået i en anden medlemsstat end ofrets bopælsstat. Ordningen indebærer, at

ofre for forbrydelser kan henvende sig til en myndighed i deres bopælsstat,

der skal hjælpe med at mindske de praktiske og sproglige problemer, der

opstår i grænseoverskridende situationer. Myndigheden i bopælsstaten vil

herunder skulle bistå med at oversende ansøgningen om erstatningen til den

relevante myndighed i den medlemsstat, hvori forbrydelsen er begået.

I Danmark yder staten erstatning og godtgørelse for personskade, der for-

voldes ved overtrædelse af straffeloven, hvis overtrædelsen er begået i den

dansk stat, efter offererstatningsloven. Loven trådte i kraft i 1976, og sager

om erstatning og godtgørelse omfattet af loven behandles af Erstat-

Side 2/4

ningsnævnet. I forbindelse med gennemførelsen af EU’s direktiv om erstat-

ning til ofre fra 2004 blev det vurderet, at den danske ordning, med få til-

pasninger allerede levede op til de krav, som direktivet stiller. Gennemfø-

relsen af direktivet gav således ikke anledning til lovændringer, men alene

til administrative justeringer. Efter den danske offererstatningsordning fin-

der dansk rets almindelige regler om skadevolderens erstatningsansvar an-

vendelse ved afgørelse om tildeling af erstatning. Det indebærer, at der bl.a.

kan ydes erstatning for helbredelsesudgifter, herunder psykologudgifter, jf.

erstatningsansvarslovens § 1, såfremt de øvrige betingelser for at tildele er-

statning i øvrigt er opfyldt.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet desuden ind-

hentet en udtalelse fra Erstatningsnævnet, der har oplyst følgende:

”Efter offererstatningslovens § 1, stk. 3, betaler staten kun i sær-

lige tilfælde erstatning for skader, der er sket ved straffe-

lovsovertrædelser begået uden for Danmark, og kun, hvis bor-

geren har bopæl i Danmark, har dansk indfødsret eller på ger-

ningstidspunktet gjorde tjeneste for en dansk udenrigsrepræsen-

tation. Efter forarbejderne tager bestemmelsen navnlig sigte på

tilfælde, hvor der er dansk jurisdiktion efter blandt andet straf-

felovens § 6, nr. 2 og 3.

Det følger af forarbejderne, at bestemmelsen i offererstatnings-

lovens § 1, stk. 3. 1. pkt., vil kunne finde anvendelse, hvis dan-

skere er ofre for terrorhandlinger i udlandet, jf. betænkning

751/1975, s. 32.

Ifølge forarbejderne til bestemmelsen er offererstatningslovens

§ 1, stk. 3, forbeholdt særlige tilfælde, hvor konkrete grunde ta-

ler for at yde erstatning. Lovgiver har herved understreget, at

bestemmelsen er tiltænkt som en billighedserstatning, som kun

skal ydes i særlige tilfælde, og at der efter offererstatningslovens

§ 1, stk. 3, ikke er et retskrav på erstatning.

Nævnet har i en sag, som er gengivet i nævnets årsberetning for

2019, fundet, at et drab i den konkrete sag var udtryk for en ter-

rorhandling, og at sagen undtagelsesvist kunne behandles efter

offererstatningslovens § 1, stk. 3, selv om drabet havde fundet

sted i udlandet. Nævnet lagde herved vægt på bemærkningerne

i betænkning 751/1975 om, at bestemmelsen kan anvendes i sa-

ger, hvor danske skadelidte i udlandet er ofre for (andre) terror-

handlinger (end flykapringer).

Det er derfor efter den danske offererstatningsordning muligt at

få erstatning for danske borgere, der enten selv kommer til skade

Side 3/4

i udlandet ved f.eks. terrorangreb i udlandet, eller som er pårø-

rende til en dansk borger, der omkommer ved f.eks. et terroran-

greb i udlandet. Der er imidlertid ikke retskrav på erstatning ef-

ter offererstatningslovens § 1, stk. 3, og den endelige afgørelse

af, om der kan tilkendes erstatning i den konkrete situation, hvor

straffelovsovertrædelsen er begået i udlandet, træffes af Erstat-

ningsnævnet.”

Det skal endelig bemærkes, at direktiv nr. 2012/29 om rettigheder for ofre

for kriminalitet og direktiv nr. 2017/541 om bekæmpelse af terrorisme er

omfattet af det danske retsforbehold, da de er vedtaget med hjemmel i tredje

del, afsnit V, i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde.

Side 4/4