REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1570: Spm., om at kommentere på henvendelsen fra fængselsbetjenten i Vestre Fængsel, jf. REU alm. de - bilag 428, herunder især ønsket om en bacheloruddannelse, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

22. november 2021

Kontor:

Økonomikontoret

Sagsbeh: Julie Kolding Brunes Ja-

cobsen

Sagsnr.: 2021-0030-6582

Dok.:

2127301

Besvarelse af spørgsmål nr. 1570 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1570 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 9. september 2021.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Nick Hækkerup

Joakim Thaning

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/7

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1570: Spm., om at kommentere på henvendelsen fra fængselsbetjenten i Vestre Fængsel, jf. REU alm. de - bilag 428, herunder især ønsket om en bacheloruddannelse, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1570 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren kommentere på henvendelsen fra fængselsbe-

tjenten i Vestre Fængsel, jf. REU alm. de - bilag 428, herunder

især ønsket om en bacheloruddannelse?”

Svar:

Kriminalforsorgen står i øjeblikket i en udfordrende situation, som bl.a.

skyldes en stor mangel på fængselsbetjente og for få fængselspladser til at

tage højde for et stigende antal indsatte.

Udfordringerne i kriminalforsorgen fremgår også tydeligt af brevet fra

fængselsbetjenten Kasper, som gør tjeneste i Vestre Fængsel. Det konstate-

rede jeg også ved selvsyn, da jeg sammen med retsordførerne for nyligt selv

besøgte blandt andet Vestre Fængsel.

Derfor er bemandingssituationen også et helt centralt emne i de igangvæ-

rende forhandlinger om en ny flerårsaftale for kriminalforsorgen. Det gæl-

der både i forhold til at styrke mulighederne for at rekruttere nye fængsels-

betjente og i forhold til at forbedre forholdene for fængselsbetjentene, så det

bliver mere attraktivt at blive i faget.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet desuden ind-

hentet en udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst

følgende:

”Bemanding

og arbejdstid

Kriminalforsorgen har igennem de seneste år haft mangel på

fængselsbetjente samtidig med, at antallet af indsatte i fængsler

og arresthuse har været stigende. Den vanskelige bemandings-

situation medfører et stort pres på det uniformede personale,

som der bliver gjort opmærksom på i henvendelsen. Kriminal-

forsorgen anser det blandt sine absolutte hovedprioriteter at

håndtere og imødegå denne situation.

Kriminalforsorgen kan oplyse, at størstedelen af organisatio-

nens fængselsbetjente arbejder i turnus og dermed i et varie-

rende omfang har skiftende arbejdstider således, at der på alle

tider af døgnet kan opretholdes orden og sikkerhed i kriminal-

forsorgens institutioner. Kriminalforsorgen er opmærksom på,

at skiftende arbejdstider for mange medarbejdere kan opleves

Side 2/7

som en belastning. Derfor er det en integreret del af kriminal-

forsorgens vagtplanlægningsproces, at der fra medarbejderes

side kan afgives ønsker til arbejdstider, f.eks. i forhold til fridage

eller frihed i specifikke tidsrum mv.

Den vanskelige bemandingssituation har imidlertid nødvendig-

gjort, at uniformeret personale i hele landet tager overarbejde ud

over den almindelige arbejdstid for at sikre den nødvendige be-

manding på institutionerne. Kriminalforsorgen forsøger grund-

læggende at løse overarbejde ad frivillighedens vej, men der kan

være behov for beordringer for at opretholde den bemanding,

der vurderes sikkerhedsmæssigt nødvendig for at kunne opret-

holde den nødvendige drift eller pga. mere akutte sikkerheds-

mæssige hensyn.

I henvendelsen foreslås en 30-timers arbejdsuge som et redskab

til at forbedre rekrutteringen af fængselsbetjente. Kriminalfor-

sorgen vurderer, at en indførsel af en 30-timers arbejdsuge vil

mindske antallet af timer til rådighed for postbesættelse på kri-

minalforsorgens matrikler og dermed yderligere forværre be-

mandingssituationen.

Kriminalforsorgen har henover de seneste år igangsat en række

tiltag for at håndtere den vanskelige bemandingssituation. Ud

over en forstærket rekrutteringsindsats for at få flere fængsels-

betjente har initiativerne haft fokus på at frigøre uniformeret

personale internt i organisationen. Det sker bl.a. gennem effek-

tiviseringer af postbesættelsen, øget indelukning af indsatte,

øget brug af 12-timers vagter, nye bemandingsmodeller på ud-

valgte matrikler, omdisponering af fængselsbetjente fra admini-

strative funktioner til uniformerede opgaver og fokus på ned-

bringelse af sygefravær.

Direktoratet arbejder desuden med en særdeles bred involvering

af medarbejderne i udviklingen af tiltag, der skal lette presset på

bemandingen og frigøre ressourcer i organisationen.

Bl.a. er der for at lette presset på personalet siden november

2020 iværksat en række ”akuttiltag”. I arbejdet med akuttiltag

har medarbejdere fra hele kriminalforsorgen haft mulighed for

at indsende forslag til tiltag, hvoraf flere efterfølgende er blevet

testet og implementeret. Et eksempel på et akuttiltag, som har

været testet og nu vil blive implementeret i hele kriminalforsor-

gen, er tidligere udsendelse af vagtplaner for det uniformerede

personale. Med den tidligere udsendelse af vagtplaner får med-

arbejderne en større forudsigelighed i hverdagen og bedre mu-

lighed for at tilrettelægge arbejds- og privatliv, hvilket har været

meget efterspurgt.

Side 3/7

Kriminalforsorgen har i juni 2021 desuden igangsat et forenk-

lingsprojekt, som har til formål at frigøre tid og ressourcer ved

at forenkle procedurer, sagsgange og arbejdsgange i kriminal-

forsorgen. Forenklingsprojektet har alene i de første godt tre må-

neder modtaget omkring 500 forslag fra ansatte på tværs af ma-

trikler, områder og direktoratet i kriminalforsorgen til forenk-

ling og lettelser i sagsgange og procedurer, hvoraf i første om-

gang 18 forslag er blevet udvalgt til videre behandling. Fra den

17. september er de første af disse forslag blevet iværksat, her-

iblandt er der ikke længere krav om urinprøvetagning i forbin-

delse med ledsagede sundhedsrelaterede udgange efter § 31, stk.

1 i udgangsbekendtgørelsen. Tiltaget sparer tid for uniformeret

personale i hverdagen og skaber tid til andre opgaver.

Høje følelsesmæssige krav og stress

I henvendelsen bliver der gjort opmærksom på de høje følelses-

mæssige krav, der er forbundet med arbejdet som fængselsbe-

tjent og risikoen for at udvikle PTSD og stress. Kriminalforsor-

gen er opmærksom på, at fængselsbetjente i almindelighed, og

med den nuværende bemandingssituation i særdeleshed, er ud-

sat for store belastninger, og kriminalforsorgen har derfor stort

fokus på arbejdsmiljø, som der arbejdes med på mange fronter.

Kriminalforsorgen arbejder bl.a. med at klæde ledere og medar-

bejdere bedre på til at spotte tegn på, at belastningerne for med-

arbejderne bliver for store. Et konkret eksempel er en værktøjs-

kasse målrettet PTSD, som kriminalforsorgen har udviklet i

samarbejde med Branchefællesskabet for Arbejdsmiljø. Værk-

tøjskassen indeholder viden om PTSD, gode råd til arbejdsplad-

sen om forebyggelse samt gode råd til medarbejderen i forhold

til at holde balancen i arbejdslivet. Branchefællesskabet for Ar-

bejdsmiljø har i år et fælles projekt med bl.a. politi, forsvar og

kriminalforsorgen omkring PTSD. Projektet skal bidrage til en

yderligere styrkelse af håndteringen og forebyggelsen af PTSD.

Senere i år samler kriminalforsorgen arbejdsmiljørepræsentan-

ter, tillidsrepræsentanter og ledere til den årlige temadag om kri-

minalforsorgens kriseberedskab. Emnerne i år er PTSD og insti-

tutionernes handleplaner i forhold til kriseberedskab.

Kriminalforsorgen har siden 2016 desuden styrket og systema-

tiseret indsatserne særligt i forhold til vold og trusler, som meget

ofte er udløsende faktorer for PTSD. Det har i perioden 2017-

2020 resulteret i et markant fald på 37% i antallet af episoder

med vold og trusler mod ansatte. I samme periode er antal ind-

satte i kriminalforsorgens institutioner steget med ca. 16%.

Kriminalforsorgen er opmærksom på vigtigheden af at forbedre

forebyggelsen af sygefravær og manglende trivsel. Kriminalfor-

sorgen har bl.a. med støtte fra Styrelsen for Arbejdsmarked og

Side 4/7

Rekruttering igangsat ni konkrete arbejdsmiljø- og sygefraværs-

initiativer frem til august 2022. Af konkrete aktiviteter, som kan

imødegå nogle af de problemstillinger, som nævnes i henven-

delsen, kan nævnes støttepersonsordning og tidlig indsats for al-

vorligt tilskadekomne sygemeldte medarbejdere.

Løn og pension

I forhold til henvendelsens bemærkninger om løn og pension til

fængselsbetjente kan kriminalforsorgen oplyse, at fængselsbe-

tjentenes løn og pension i lighed med de øvrige offentlige an-

satte fastsættes ved overenskomstforhandlinger mellem over-

enskomsternes parter. For så vidt angår overarbejde kan krimi-

nalforsorgen oplyse, at overarbejde for fængselsbetjente regule-

res ved cirkulære om statens arbejdstidsaftale (CIR1H nr. 9551

af 05/07/2021) (Statens arbejdstidsaftale), aftale om nyt lønsy-

stem for tjenestemænd i kriminalforsorgen under Fængselsfor-

bundet i Danmarks forhandlingsområde samt ved aftale om det

uniformerede personale indgået mellem Direktoratet for Krimi-

nalforsorgen, Fængselsforbundet og Foreningen af Institutions-

chefer og Områdechefer m.fl. med virkning fra den 1. maj 2012.

Hvis en fængselsbetjent ved opgørelse af en given periode har

overarbejde, kan disse overarbejdstimer enten godtgøres med

afspadsering af samme varighed med et tillæg på 50 pct. ekstra

afspadseringstid eller udbetales som timeløn med et tillæg på 50

pct. til lønnen. Hvis timerne er sat til afspadsering, men efterføl-

gende ønskes udbetalt, så får man ikke yderligere 50 pct. – til-

lægget på 50 pct. er allerede tillagt timerne, da de blev indregnet

i afspadseringssaldoen.

Personalegoder

I forhold til henvendelsens bemærkninger om personalegoder

kan kriminalforsorgen oplyse, at der ikke er fastsat særlige reg-

ler om personalegoder i staten. Det betyder imidlertid ikke, at

arbejdsgiver frit kan træffe bestemmelse om personalegoder til

medarbejderne. Bevillingsregler, reglerne om løn og ansættel-

sesvilkår, de gældende aftaler og overenskomster og lovgivning

om institutionen og dens virksomhed har betydning for, i hvilket

omfang kriminalforsorgen som arbejdsgiver kan træffe bestem-

melse om konkrete personalegoder. Det vil ligge uden for de ek-

sisterende rammer at træffe bestemmelse om gratis offentlig

transport til fængselsbetjente. Kriminalforsorgen behandler na-

turligvis løbende ønsker fra medarbejderne omkring eksempel-

vis sundheds- og madordninger. Ønsket må derfor rejses kon-

kret, hvorefter kriminalforsorgen vil tage stilling til, hvorvidt det

vil være muligt at etablere den konkret foreslåede ordning.

Mulighed for personlige ambitioner

I henvendelsen bemærkes det, at der mangler muligheder for

kompetenceudvikling. Kriminalforsorgen er opmærksom på, at

Side 5/7

der er behov for at styrke kompetenceudviklingen for bl.a. den

uniformerede medarbejdergruppe. Aktuelt er det ved at blive af-

dækket, hvilke karrierespor og muligheder for rokeringer, job-

bytte og udlån, der findes i organisationen. Bl.a. på grundlag af

denne afdækning vil der blive arbejdet med at styrke kompeten-

ceudviklingen i kriminalforsorgen.

Uddannelse

For så vidt angår henvendelsens bemærkninger om at give ud-

dannelsen til fængselsbetjent status som bacheloruddannelse

kan kriminalforsorgen oplyse, at det vil kræve, at fængselsbe-

tjentuddannelsen akkrediteres som en professionsbachelor.

Kriminalforsorgen undersøgte i 2017 muligheder, fordele og

ulemper ved en mulig akkreditering af kriminalforsorgens ud-

dannelsescentre og af uddannelsen til fængselsbetjent med hen-

blik på at kunne udbyde uddannelsen som en professionsbache-

lor. Undersøgelsen viste bl.a., at der stilles en lang række krav i

forhold til dokumentation, kvalitetssikring og opkvalificering af

de faglige moduler på uddannelsen, hvis den skal akkrediteres.

Ud fra en samlet vurdering af kravene, valgte man ikke at gå

videre med at få uddannelsen akkrediteret.

Det, der blev lagt vægt på, var bl.a., at kravene til akkreditering

ville medføre mindre fleksibilitet i forhold til løbende at kunne

tilpasse fængselsbetjentuddannelsen til organisationens behov

samt en øget akademisering af uddannelsen, hvilket ikke nød-

vendigvis er hensigtsmæssigt i forhold til det konkrete arbejde,

som fængselsbetjenten skal udføre. Desuden ville en konverte-

ring af uddannelsen til en professionsbachelor medføre, at kra-

vene til at blive optaget på uddannelsen ville forhøjes, hvorfor

en del af elever, der i dag optages, ikke længere vil kunne opta-

ges. Det gælder bl.a. personer med mange års relevant erhvervs-

erfaring, men uden en afsluttet erhvervsuddannelse eller gym-

nasial uddannelse.

I forhold til henvendelsens bemærkninger om sprogkurser og ef-

teruddannelse kan kriminalforsorgen oplyse, at kriminalforsor-

gen løbende har gennemført videre- og efteruddannelsesaktivi-

teter. Disse er gennemført under hensyntagen til den aktuelle si-

tuation omkring COVID-19.

COVID-19-situationen bevirkede i 2020, at planlagte efterud-

dannelsesinitiativer, der ikke blev anset som forretningskritiske,

blev aflyst, herunder en række påtænkte sprogkurser.

Kriminalforsorgen er i øjeblikket i gang med at samle op efter

halvandet år, hvor COVID-19 har medført, at en lang række ef-

teruddannelsesaktiviteter har været sat i bero. Det betyder, at der

nu igen vil blive udbudt sprogkurser.

Side 6/7

Kriminalforsorgen kan desuden oplyse, at der i 2021 bl.a. er

planlagt indsatslederkursus, gruppeførerkursus, praktikvejleder-

uddannelse, udrykningskørsel, arabisk kultur- og religionsfor-

ståelse, introduktionskursus for civile og årssamling for kon-

flikthåndteringsinstruktører. En række af disse kurser er allerede

afviklet, mens andre forventes at blive det inden årets udgang.”

Side 7/7