Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2455918_0001.png
Retsudvalget 2018-19 (2. samling)
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 144
Offentligt
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
10. september 2019
Politikontoret
Josephine Gremaud Ro-
senberg
2019-0030-2398
1196277
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 144 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 16. august 2019. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF).
Nick Hækkerup
/
Lene Steen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1567: Spm. om, hvorvidt der benyttes eller er blevet benyttet ansigtsgenkendelse i efterforskningen i dansk politi, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 144 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren, i lyset af at den tidligere justitsminister Søren
Pape Poulsen (KF) under et samråd i 2018 oplyste, at Rigspoli-
tiet ikke gjorde brug af ansigtsgenkendelsesteknologi, at man
ikke havde den fornødne underliggende software samt at Folke-
tinget skulle inddrages inden ansigtsgenkendelsesteknologi
eventuelt skulle tages i brug, forholde sig til følgende, idet der
henvises til artiklen i Berlingske af 3. august 2019: ”Politiet ville
koble tusinder af danskeres billeder til omstridt teknologi: »Po-
tentielt er det jo et fantastisk hjælpemiddel«”:
– Vil ministeren redegøre for, i hvilken udstrækning Rigspoli-
tiet har eksperimenteret med ansigtsgenkendelsesteknologi?
– Vil ministeren redegøre for, hvorvidt Rigspolitiet har den for-
nødne underliggende software til at bruge ansigtsgenkendelse?
– Vil ministeren redegøre for, hvad regeringen mener om brug
af ansigtsgenkendelsesteknologi og hvorvidt ministeren vurde-
rer, at det er nødvendigt at inddrage Folketinget inden teknolo-
gien tages i brug?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-
talelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan indledningsvis henvise til Justitsministeriets besva-
relse af 21. august 2018 af spørgsmål nr. 926 (Alm. del) fra Folketin-
gets Retsudvalg.
Som oplyst i besvarelsen benytter politiet i dag ansigtsgenkendelses-
teknologi til
verifikation
(såkaldt ”én til én”-sammenligning) af rej-
sendes identitet i forbindelse med udførelsen af grænsekontrollen ved
den ydre Schengen-grænse. Dette sker gennem brug af ABC-egates
(Automatic Border Control) i Københavns Lufthavn Kastrup og har
alene til formål at automatisere den grænsekontrol, som politiet fysisk
udfører i pasboksene.
Som ligeledes oplyst i ovennævnte besvarelse anvender politiet ikke
ansigtsgenkendelsesteknologi i forbindelse med
identifikation
(så-
kaldt ”én til mange-sammenligning”), men Rigspolitiet har undersøgt
muligheden for digitalt på tværs af børnepornografisk billedmateriale
at kunne fremsøge den samme forurettede. Et sådan redskab vil kunne
styrke muligheden for offeridentifikation, herunder effektivisere Rigs-
politiets arbejde og efterforskning og i visse tilfælde medvirke til at
forhindre fortsatte overgreb. Undersøgelserne finder sted i tæt dialog
mellem NC3 og Rigspolitiets Center for Databeskyttelse. Redskabet
har ikke været anvendt i konkrete efterforskninger.
2
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1567: Spm. om, hvorvidt der benyttes eller er blevet benyttet ansigtsgenkendelse i efterforskningen i dansk politi, til justitsministeren
Status på arbejdet med den digitale offeridentifikation er, at NC3 har
udviklet og testet en funktion, der kan anvendes til ansigtssammenlig-
ning i databaser over børnepornografisk billedmateriale. Teknologien
er udviklet med henblik på identifikation, hvilket indebærer, at en per-
son på et ansigtsbillede forsøges identificeret ved at sammenholde an-
sigtsbilledet med databasen over børnepornografisk billedmateriale,
der indeholder ansigtsbilleder af andre individer. Det skal dog bemær-
kes, at den udviklede funktion udelukkende er et værktøj til sortering
og ikke kan anvendes til en egentlig identifikation. Funktionen er så-
ledes en metode, der giver mulighed for en automatiseret og hurtig an-
sigtssammenligning i databasen over børnepornografisk billedmateri-
ale, hvorefter søgeresultatet følges op af en manuel gennemgang.
Funktionen skal alene anvendes til søgning i databaserne over børne-
pornografiske billeder og udelukkende i forbindelse med offeridenti-
fikation.
Den videre proces og eventuelle ibrugtagning af funktionen afventer
afklaring af en række juridiske, praktiske og principielle spørgsmål.
Justitsmininisteriet vil – som det også fremgår af den nævnte besva-
relse af 21. august 2018 af spørgsmål nr. 926 (Alm. del) fra Folketin-
gets Retsudvalg – blive inddraget forud for en eventuel ibrugtagning
af ansigtsgenkendelse.
Rigspolitiet skal i øvrigt bemærke, at der ikke blev arbejdet videre
med det projekt, der henvises til i artiklen fra Berlingske af 3. august
2019, og at der således ikke blev givet adgang til det nationale fotore-
gister med henblik på gennemførelse af test. Rigspolitiet har således
ikke – hvilket indholdet af ovennævnte artikel kunne efterlade indtryk
af – på nuværende tidspunkt eller tidligere iværksat andre forsøg med
eller egentlige anvendelser af ansigtsgenkendelsesteknologi end dem,
der er beskrevet i besvarelsen af 21. august 2018 af spørgsmål nr. 926
(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
Afslutningsvis skal det bemærkes, at politiet, bl.a. til brug for fremti-
dige drøftelser af anvendelsen af de nye teknologiske muligheder in-
den for ansigtsgenkendelse, løbende holder sig orienteret om udvik-
lingen på området, og herunder overvejer i hvilket omfang teknolo-
gien kan medvirke til at understøtte en effektiv varetagelse af politiets
opgaver.”
3