REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1567: Spm. om, hvorvidt der benyttes eller er blevet benyttet ansigtsgenkendelse i efterforskningen i dansk politi, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Retsudvalget 2017-18

REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 926

Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

21. august 2018

Politikontoret

Hanna Giørtz Behrens

2018-0030-1385

812866

Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 926 (Alm. del), som Fol-

ketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 22. juni 2018.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF).

Søren Pape Poulsen

Jakob Spangsberg Lundsager

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1567: Spm. om, hvorvidt der benyttes eller er blevet benyttet ansigtsgenkendelse i efterforskningen i dansk politi, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 926 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for Politiets brug af ansigtsgenken-

delse, herunder omfang og formål?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-

talelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”1. Rigspolitiet har forstået spørgsmålet således, at der med ”an-

sigtsgenkendelse” menes ansigtsgenkendelsesteknologi på bag-

grund af ansigtsbilledmateriale, som kan anvendes med henblik

på identifikation eller verifikation. Ansigtsgenkendelsestekno-

logi til verifikation indebærer en be- eller afkræftelse af, hvor-

vidt en person på et ansigtsbillede er den samme som en person

på et andet ansigtsbillede (såkaldt ”én til én”-sammenligning).

Ansigtsgenkendelsesteknologi til identifikation indebærer deri-

mod, at en person på et ansigtsbillede forsøges identificeret ved

at sammenholde ansigtsbilledet med en database, der indehol-

der ansigtsbilleder af identificerede individer (såkaldt ”én til

mange”-sammenligning).

2. Politiet benytter i dag ansigtsgenkendelsesteknologi til veri-

fikation af rejsendes identitet i forbindelse med udførelsen af

grænsekontrol i de såkaldte ABC-egates (Automatic Border

Control) i Københavns Lufthavn, Kastrup. Når den rejsende be-

nytter en ABC-egate, scannes den rejsendes ansigt. Scannings-

resultatet sammenholdes herefter med ansigtsbilledet i passet og

det ansigtsbillede, der er lagret som biometrisk data i passets

chip, med henblik på verifikation af den rejsende. Der er såle-

des alene tale om en ”én til én”-sammenligning. I øvrigt bemær-

kes det, at det billede, der tages af personen, når vedkommende

passerer gennem ABC-egaten, ikke gemmes.

3. På baggrund af bl.a. en høring af samtlige politikredse kan det

oplyses, at hverken Rigspolitiet eller politikredsene på nuvæ-

rende tidspunkt anvender ansigtsgenkendelsesteknologi med

henblik på identifikation.

Det bemærkes i den forbindelse, at politiets anvendelse af ka-

merateknologi til forebyggende eller efterforskningsmæssige

formål, herunder brugen af tv-overvågning i tryghedsskabende

øjemed, brug af ATK-kameraer som led i hastighedskontrol, ob-

servation af personer efter retsplejelovens regler eller brug af

droner i forbindelse med f.eks. humanitære eftersøgninger, ikke

indebærer anvendelse af ansigtsgenkendelsesteknologi.

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1567: Spm. om, hvorvidt der benyttes eller er blevet benyttet ansigtsgenkendelse i efterforskningen i dansk politi, til justitsministeren

Herudover bemærkes det, at enkelte politikredse er i besiddelse

af kameraer eller har bestilt kameraer til levering inden for de

kommende måneder, hvor ansigtsgenkendelsesteknologi er til-

gængelig som følge af den generelle udvikling inden for kame-

rateknik. De pågældende politikredse har imidlertid ikke den

bagvedliggende software, der gør det muligt at gøre brug af

denne teknologi.

Endvidere kan det oplyses, at Rigspolitiet (NC3) er i gang med

at undersøge muligheden for digitalt på tværs af børnepornogra-

fisk billedmateriale, som Rigspolitiet er i besiddelse af som led

i behandlingen af straffesager eller har modtaget som led i efter-

retninger, at kunne fremsøge samme forurettede. Henset til den

meget store mængde billedmateriale, som NC3 modtager, for-

ventes et sådant redskab at kunne effektivisere Rigspolitiets ar-

bejde, herunder ved at styrke muligheden for offeridentifikation,

der i visse tilfælde tillige kan medvirke til at forhindre fortsatte

overgreb. Redskabet vil endvidere mere generelt kunne under-

støtte og effektivisere efterforskningen og derved på sigt poten-

tielt føre til identifikation af gerningsmænd. Redskabet er under

udvikling og har ikke været anvendt i konkrete efterforskninger.

Disse undersøgelser finder sted i tæt dialog mellem NC3 og

Rigspolitiets Databeskyttelsesenhed. Databeskyttelsesenheden

har i den forbindelse bl.a. til opgave at sikre efterlevelsen af de

databeskyttelsesretlige regler. Det skal understreges, at en even-

tuel senere anvendelse af et ovennævnte redskab således bl.a. vil

bero på nærmere juridiske overvejelser.

4. Det bemærkes afslutningsvis, at hvis det måtte blive aktuelt

for dansk politi at påbegynde mere systematiske eller på anden

måde omfattende anvendelser af ansigtsgenkendelsesteknologi

– herunder implementere teknologien til brug for konkrete bør-

nepornosager, jf. det ovenfor anførte – vil det efter Rigspolitiets

opfattelse forudsætte en række nærmere principielle og juridi-

ske overvejelser, herunder om anvendelsen vil være i overens-

stemmelse med retsplejelovens regler og de regler om databe-

skyttelse, der finder anvendelse for dansk politi. Sådanne over-

vejelser vil finde sted under inddragelse af Justitsministeriet.”