REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1563: Spm. om, hvilke strafferetlige områder denne praksis gælder indenfor, samt hvilken effekt en udvidelse af en strafferammer har, hvis der fra anklagemyndighedens side ikke skeles til strafferammen, men udelukkende praksis og tidligere domme, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Retsudvalget 2020-21

Offentligt

Folketinget

Lovsekretariatet

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

14. september 2021

Strafferetskontoret

Freja Thorup Aahauge

2021-0033-0407

2120160

Besvarelse af spørgsmål nr. S 1869 fra medlem af Folketinget Britt Ba-

ger (KF)

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. S 1869, som medlem af Folke-

tinget Britt Bager (KF) har stillet til justitsministeren den 7. september 2021.

Nick Hækkerup

Mette Johansen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1563: Spm. om, hvilke strafferetlige områder denne praksis gælder indenfor, samt hvilken effekt en udvidelse af en strafferammer har, hvis der fra anklagemyndighedens side ikke skeles til strafferammen, men udelukkende praksis og tidligere domme, til justitsministeren

Spørgsmål nr. S 1869 fra medlem af Folketinget Britt Bager (KF):

”Vil

ministeren kommentere artiklen »Tidligere domme er ud-

gangspunkt: Anklager ser ikke på strafferammen« på avisendan-

mark.dk fra den 11. oktober 2020, hvor Martin von Bülow, ad-

vokaturchef ved anklagemyndigheden på Fyn, udtaler: »Vi kig-

ger ikke på, hvad strafferammen er på den enkelte forbrydelse,

når vi nedlægger vores påstand. Vi kigger på, hvad praksis er på

området, og så henviser vi til tidligere domme«?”

Svar

Straffelovens strafferammer overlader generelt et betydeligt skøn til dom-

stolene med hensyn til sanktionsvalg og udmåling af straf.

Strafferammen for en overtrædelse skal som udgangspunkt kunne favne

bredt fra f.eks. en enkeltstående overtrædelse begået under formildende om-

stændigheder til de allermest strafværdige tilfælde henset til bl.a. grovhed

og antal forhold.

Den konkrete straffastsættelse sker på baggrund af reglerne i straffelovens

kapitel 10. Af § 80 fremgår bl.a., at der ved straffens fastsættelse under hen-

syntagen til ensartethed i retsanvendelsen skal lægges vægt på lovovertræ-

delsens grovhed og på oplysninger om gerningsmanden.

En ændring af strafferammen for en forbrydelse vil ikke nødvendigvis i sig

selv føre til en forhøjelse af strafniveauet, medmindre der med lovændrin-

gen også er tilsigtet en forhøjelse af strafniveauet.

Lovgiver kan i forarbejderne til en ændringslov tilkendegive, at der med

lovændringen tilsigtes en forhøjelse af strafniveauet f.eks. for særlige type-

tilfælde. Lovgiver kan også angive, at der tilsigtes en mere generel forhø-

jelse af strafniveauet, f.eks. ved at anføre, at strafniveauet skal hæves med

en bestemt procentdel i forhold til det gældende strafniveau.

I Straffelovrådets betænkning nr. 1531/2012 om strafudmåling

–

samspillet

mellem lovgiver og domstole konstaterede Straffelovrådet, at lovgivnings-

magten i de seneste årtier frem til betænkningens afgivelse i stigende grad

har gjort brug af muligheden for navnlig i lovbemærkninger at fastlægge

ønskede strafniveauer for forskellige typer af strafbare handlinger, og at

Side 2/3

domstolene sidenhen ved pådømmelsen af konkrete sager har fulgt disse an-

visninger.

I samme betænkning konkluderes, at domstolene i mangel af tilkendegivel-

ser fra lovgivningsmagten navnlig tager udgangspunkt i tidligere praksis

med henblik på at tilstræbe et ensartet strafniveau for ligeartede forhold.

Domstolene bidrager til fastsættelse af strafniveauer i forskellige typer af

sager gennem straffastsættelse i et stort antal konkrete sager, hvilket med

tiden udkrystalliserer sig i et mere eller mindre præcist strafniveau. Herud-

over bidrager domstolene mere undtagelsesvis til fastsættelsen af strafni-

veauet gennem principielle afgørelser om, hvad strafniveauet skal være.

Når anklagemyndigheden nedlægger strafpåstand i en straffesag, tages ud-

gangspunkt i gældende retskilder, herunder gældende lovgivning samt rets-

praksis. Anklagemyndigheden er i henhold til objektivitetsprincippet for-

pligtet til at nedlægge påstand om den straf, som efter anklagemyndighedens

vurdering vil være i overensstemmelse med gældende ret.

For så vidt angår straffen for vanvidsbilisme bemærkes, at regeringen med

meget bred støtte i Folketinget i foråret netop skærpede strafniveauet for

vanvidskørsel ved i lovbemærkningerne at tilkendegive, at strafniveauet for

visse overtrædelser skulle forhøjes med en bestemt procentsats i forhold til

det gældende strafniveau.

Strafskærpelserne indebærer bl.a., at straffen for overtrædelse af straffelo-

vens § 241, 2. pkt., om uagtsomt manddrab i forbindelse med vanvidskørsel

blev forhøjet med 150 pct. i forhold til det hidtil gældende strafniveau. En

overtrædelse af bestemmelsen, der før lovændringen ville blive straffet med

18 måneders fængsel, vil således nu som udgangspunkt blive straffet med

omkring 3 år og 9 måneders fængsel.

Det bemærkes i øvrigt, at det som en del af aftalen om politiets og ankla-

gemyndighedens økonomi 2021-2023, der den 15. december 2020 blev ind-

gået mellem Regeringen og Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Sociali-

stisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Nye Borger-

lige, blev bestemt, at der i 2021 skal iværksættes en uafhængig undersø-

gelse, der skal afdække forholdet mellem strafniveauet for overtrædelse af

straffeloven og de gældende strafferammer samt lovgivers anvisninger om

strafudmåling.

Side 3/3