Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2455424_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
4. oktober 2021
Kontor:
Politikontoret
Sagsbeh: Alexander Langgaard
Olesen
Sagsnr.: 2021-0030-6546
Dok.:
2120467
Besvarelse af spørgsmål nr. 1561 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1561 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 7. september 2021.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Christian Fuglsang
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1561: Spm., om ministeren i forlængelse af svaret på REU alm. del- spm. 1325 vil sikre, at straffen for alle former for angreb på studentervogne skærpes, og at politiets indsats mod chikane over for studentervogne opprioriteres, til justitsministern
Spørgsmål nr. 1561 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren i forlængelse af svaret på REU alm. del- spm.
1325 sikre, at straffen for alle former for angreb på studenter-
vogne skærpes, og at politiets indsats mod chikane over for stu-
dentervogne opprioriteres?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Med
henvisning til Justitsministeriets besvarelse af 31. august
2021 af spørgsmål nr. 1325 (Alm. del) fra Folketingets Retsud-
valg er det Rigspolitiets vurdering, at alle politikredse har fokus
på problemstilingen samt øget opmærksomhed og tilstedevæ-
relse i de områder, hvor eventuelle udfordringer med studenter-
kørsel kunne tænkes at opstå.
Det bemærkes, at det i den nævnte besvarelse af spørgsmål nr.
1325 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg er oplyst, at der
også i de politikredse, hvor der ikke konkret har været iværksat
særlige indsatser, har været en generel opmærksomhed på pro-
blemstillingen, f.eks. ved briefinger af politikredsens vagtchefer
i den relevante periode, hvilket har medført øget opmærksom-
hed på problemstillingen samt skærpet opmærksomhed hos pa-
truljer i områderne.
Der har således fra politikredsenes side generelt været et øget
fokus i forhold til anmeldelser vedrørende chikane mv. i forhold
til studenterkørsel. Det vil imidlertid altid bero på en konkret
vurdering af dels den konkrete anmeldelse, dels det samtidige,
politimæssige situationsbillede i politikredsen, om og i givet
fald hvor mange ressourcer, der vil blive sendt til stedet.”
Som det også fremgår af min besvarelse af 31. august 2021 af spørgsmål nr.
1325 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, deler jeg spørgerens holdning
om, at angreb mod studentervogne, herunder navnlig kast med sten eller af-
fyring af fyrværkeri, bør straffes hårdt. Beskydning af privatpersoner med
fyrværkeri og kast af genstande som sten og flasker, f.eks. ind i en menne-
skemængde, er alvorlige og hensynsløse forbrydelser, der kan føre til alvor-
lige personskader.
Justitsministeriet er ikke bekendt med, at der foreligger retspraksis, som
nærmere fastslår strafniveauet i forhold til kriminalitet af den karakter, der
Side 2/3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1561: Spm., om ministeren i forlængelse af svaret på REU alm. del- spm. 1325 vil sikre, at straffen for alle former for angreb på studentervogne skærpes, og at politiets indsats mod chikane over for studentervogne opprioriteres, til justitsministern
henvises til i spørgsmålet. Som jeg også har redegjort for i besvarelsen af
31. august 2021 af spørgsmål nr. 1325 (Alm. del) fra Folketingets Retsud-
valg, har regeringen dog allerede præsenteret en lang række initiativer, der
sætter hårdt ind mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet. Den 3. de-
cember 2020 vedtog et bredt flertal i Folketinget bl.a. regeringens forslag
om bl.a. at skærpe straffen for forsætlig fareforvoldelse efter straffelovens §
252, stk. 1. Med lovændringen er det forudsat, at straffen forhøjes med om-
kring en tredjedel i forhold til den straf, der hidtil har været fastsat af dom-
stolene, når faren er forvoldt ved kast eller affyring af genstande. Eksempel-
vis vil det, at man affyrer fyrværkeri mod privatpersoner, eller at man kaster
sten eller flasker ind i en gruppe af mennesker, være omfattet af strafskær-
pelsen.
Vi har således for nylig skærpet straffen i sager om forsætlig fareforvoldelse
ved kast eller affyring af genstande mod privatpersoner.
Side 3/3