REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1551: Spm. om antallet og deres beskaffenhed af skal-opgaver, som personalet bruger tid på, som er politisk bestemte, f.eks. tvungne urinprøver, tvungne visitationer, disciplinærstraffe etc., til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

27. september 2021

Straffuldbyrdelseskonto-

ret

Sagsbeh: Malte Hansen

Sagsnr.: 2021-0030-6538

Dok.:

2119570

Dato:

Kontor:

Besvarelse af spørgsmål nr. 1551 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1551 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 6. september 2021.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Nick Hækkerup

Gustav Schaldemose

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/5

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1551: Spm. om antallet og deres beskaffenhed af skal-opgaver, som personalet bruger tid på, som er politisk bestemte, f.eks. tvungne urinprøver, tvungne visitationer, disciplinærstraffe etc., til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1551 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren redegøre for antallet og deres beskaffenhed af

skal-opgaver, som personalet bruger tid på, som er politisk be-

stemte, f.eks. tvungne urinprøver, tvungne visitationer, discipli-

nærstraffe etc.?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:

”Det

følger af straffuldbyrdelsesloven, at kriminalforsorgen har

pligt til at udføre en række opgaver i forhold til de indsatte. Der-

udover kan der være andre opgaver, som kriminalforsorgen har

pligt til at udføre som følge af politisk bestemmelse herom.

Nedenfor er under punkt 1 angivet de væsentligste opgaver, som

kriminalforsorgen skal udføre i henhold til straffuldbyrdelseslo-

ven. Af punkt 2 nedenfor fremgår andre opgaver, som kriminal-

forsorgen er forpligtet til at udføre efter politisk bestemmelse,

men hvor opgaven ikke fremgår som en ”skal-opgave” i straf-

fuldbyrdelsesloven.

Når en person er idømt en frihedsstraf, har pågældende også

før strafudståelsen ret til at få rådgivning hos kriminalforsorgen

om sine arbejdsmæssige, uddannelsesmæssige, sociale og per-

sonlige forhold i forbindelse med fuldbyrdelsen. Kriminalfor-

sorgen har endvidere pligt til at iværksætte straffen snarest mu-

ligt, jf. straffuldbyrdelseslovens kapitel 3 og 4.

Af kapitel 5 i straffuldbyrdelsesloven følger, at kriminalforsor-

gen skal give en dømt, der rettidigt søger om udsættelse med

iværksættelse af straffen, udsættelse, indtil der er truffet afgø-

relse i sagen. Der er dog visse undtagelser til denne hovedregel.

Efter kapitel 6 i straffuldbyrdelsesloven skal kriminalforsorgen

foretage en beregning af straffetiden og gøre den indsatte be-

kendt med denne.

Af kapitel 7 i straffuldbyrdelsesloven følger bestemmelser om

anbringelse af dømte i henholdsvis åbent fængsel, lukket fæng-

sel og arresthus, og kriminalforsorgen har f.eks. pligt til at over-

føre en indsat i et lukket fængsel til et åbent fængsel, når betin-

gelserne for anbringelse i lukket fængsel ikke længere er til

stede.

Side 2/5

Indsattes rettigheder følger af straffuldbyrdelseslovens kapitel

8, og det fremgår navnlig heraf, at kriminalforsorgen

–

med

visse undtagelser

–

har pligt til sammen med den indsatte at ud-

arbejde en plan for strafudståelsen og tiden efter løsladelsen, at

kriminalforsorgen skal give en indsat mulighed for medindfly-

delse på tilværelsen i institutionen gennem valgte talsmænd, at

indsatte har ret til at deltage i gudstjenester, at kriminalforsorgen

skal beskæftige de indsatte, tilbyde de indsatte aktiviteter i friti-

den samt yde den indsatte forsorgsmæssig bistand, sundheds-

mæssig bistand og vederlagsfri behandling mod stofmisbrug.

Af kapitel 9 i straffuldbyrdelsesloven fremgår, at kriminalfor-

sorgen skal lægge vægt på forskellige forhold ved vurderingen

af, om en indsat kan få udgang, og at en indsat har ret til besøg,

brevveksling og telefonsamtaler, sidstnævnte dog kun, hvis det

er praktisk muligt.

Kriminalforsorgen skal endvidere ikende en indsat en discipli-

nærstraf, hvis den pågældende overtræder bestemmelser fastsat

i straffuldbyrdelsesloven, i administrative forskrifter eller i lo-

kale regler. Dette fremgår af straffuldbyrdelseslovens kapitel

11.

Hvis straffen giver mulighed for prøveløsladelse efter straffelo-

ven, er det fastsat i straffuldbyrdelseslovens kapitel 14, at afgø-

relse om prøveløsladelse skal træffes på et sådant tidspunkt, at

en eventuel prøveløsladelse kan ske straks efter det tidspunkt,

hvor den indsatte vil kunne prøveløslades.

Herudover er det i straffuldbyrdelseslovens kapitel 15 fastsat, at

spørgsmålene om tilladelse til udgang, prøveløsladelse, overfør-

sel til fortsat afsoning i en anden institution og andre væsentlige

spørgsmål vedrørende den indsatte jævnligt skal tages op til

overvejelse, uanset om den indsatte anmoder om det.

Vedr. spørgsmålet om, hvorvidt personalet bruger tid på op-

gaver som ”tvungne urinprøver” og ”tvungne visitationer”, føl-

ger det af straffuldbyrdelseslovens kapitel 10, at kriminalforsor-

gen f.eks. kan undersøge, hvilke effekter en indsat har i sin be-

siddelse i sit opholdsrum eller på sin person, og at kriminalfor-

sorgen kan foretage forskellige indgreb over for den indsatte,

herunder træffe bestemmelse om, at en indsat skal afgive urin-

prøve med henblik på at undersøge for eventuel indtagelse af

alkohol, euforiserende stoffer eller andre stoffer, der er forbudt

efter den almindelige lovgivning.

Disse opgaver er ikke formuleret som ”skal-opgaver” i straffuld-

byrdelsesloven, men varetagelsen heraf følger af kriminalfor-

sorgens generelle indsats mod kriminalitet, herunder bekæm-

pelse af indsmugling, bekæmpelse af narkotika, forebyggelse af

Side 3/5

ny kriminalitet m.v. Endvidere er der en række af disse opgaver,

som kriminalforsorgens personale varetager som led i udmønt-

ningen af de løbende aftaler om kriminalforsorgens økonomi,

og som i perioden for aftalen kan betegnes som politisk be-

stemte. Dog videreføres disse opgaver som oftest også efter endt

aftaleperiode.

Som eksempel blev det i forbindelse med indgåelsen af forrige

flerårsaftale (politisk) bestemt, at kriminalforsorgen skulle

skærpe indsatsen mod indsmugling af mobiltelefoner. Som re-

sultat heraf blev kriminalforsorgens institutioner i 2016 inddelt

i fire forskellige sikkerhedsklasser med tilhørende visitations-

standarder, som betyder at personalet skal udføre et antal visita-

tioner afhængigt af sikkerhedsklassen. Disse sikkerhedsklasser

og standarder tilpasses løbende og gælder således stadig i dag,

selvom der er indgået en ny aftale om kriminalforsorgens øko-

nomi. Dette skyldes, at indsatsen mod indsmugling af mobilte-

lefoner løbende videreføres og videreudvikles. Således er per-

sonalets sikkerhedsmæssige ”skal-opgaver” jf. ovenstående for-

ståelse af begrebet ”politisk bestemt”, ikke nødvendigvis poli-

tisk bestemte, og derudover er det som oftest kriminalforsorgen,

der definerer opgavernes beskaffenhed, således at de kan inte-

greres i den daglige drift. Dermed er det vanskeligt at afgøre,

om en ”skal-opgave” er politisk bestemt.

Tabel 1 nedenfor viser de forskellige visitationsstandarder knyt-

tet til de 4 aktuelle sikkerhedsklasser.

Visitationsstandarder pr. 1. juni 2019

Sikker-

heds-

klasse

Cellevisita-

tion, op-

holds-

stuer/toi-

let/bad

1 x ugentligt

Detekte-

ring med

mobilfin-

der

Dagligt

Målrettet

alle celler

og op-

holdsrum.

Visita-

tion af

gård-

tursare-

aler

Før hver

gårdtur

Arbejds-

pladser,

skoler,

mv.

Ude-

area-

ler

Visitation af

indsatte

Detektering med de-

tektor- karm og/el-

ler MSD

x Hver

ugentligt mor-

gen

1 x hver 14. Dagligt

dag

Målrettet

alle celler

og op-

holdsrum.

Før hver 1 x hver Hver

gårdtur 14. dag

mor-

gen

1 x månedligt Dagligt

Målrettet

alle celler

og op-

holdsrum.

Før hver 1 x må- Hver

gårdtur nedligt

mor-

gen

Ved indsæt-

telse. Før og

efter besøg,

udgang og

transport.

Konkret mis-

tanke.

Ved indsæt-

telse. Før og

efter besøg,

udgang og

transport.

Konkret mis-

tanke.

Ved indsæt-

telse. Før og

efter besøg.

Konkret mis-

tanke.

Før og efter besøg,

udgang og transport

Før og efter besøg,

udgang og transport

Før og efter besøg,

udgang og transport

Side 4/5

1 x månedligt Stikprøve-

vis uden

2G-signal

Konkret Kon-

mistanke kret

mis-

tanke

Ved indsæt-

telse. Konkret

mistanke.

Konkret mistanke

Derudover udfører personalet også ”skal-opgaver”, som følger

af forskellige øvrige politiske aftaler som f.eks. de såkaldte ban-

depakker. Sådanne aftaler kan også medføre justeringer eller

ændringer i personalets opgaveportefølje. Her er det dog i vid

udstrækning kriminalforsorgen, der som led i udmøntningen af

den politiske aftale definerer opgaven og dennes beskaffenhed,

således at opgaverne kan integreres i den daglige drift.

Initiativerne i indeværende flerårsaftale er i vid udstrækning en

styrkelse og videreudvikling af eksisterende tiltag samt nye ini-

tiativer, såsom nyt sikkerhedsudstyr, etablering af kvindefæng-

sel, nyt områdearresthus m.v. De nye initiativer medfører ikke

nødvendigvis nye ”skal-opgaver” for fængselspersonalet, men

skal styrke den eksisterende opgaveløsning. Dette kan f.eks.

være indførelsen af nyt sikkerhedsudstyr.

Overordnet er det vanskeligt

at opgøre antallet af ”skal-opga-

ver”, der er politisk bestemte, da disse dels er fordelt på forskel-

lige funktioner på tværs af kriminalforsorgens organisation, dels

er situationsafhængige, og derudover skal ses som en del af kri-

minalforsorgens generelle opgavevaretagelse i relation til straf-

fuldbyrdelse og opretholdelse af orden og sikkerhed.”

Side 5/5