Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2450676_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
27. september 2021
Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Sagsbeh: Christian Meyer Nielsen
Sagsnr.: 2021-0030-6534
Dok.:
2119526
Dato:
Kontor:
Besvarelse af spørgsmål nr. 1544 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1544 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 6. september 2021.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Gustav Schaldemose
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/5
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1544: Spm. om ministeren kan redegøre for i en synoptisk opstilling for forskellene på mulighederne og lovgivningen for behandlingskrævende personer under henholdsvis psykiatriloven og kriminalforsorgens regimer, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1544 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for i en synoptisk opstilling for for-
skellene på mulighederne og lovgivningen for behandlingskræ-
vende personer under henholdsvis psykiatriloven og kriminal-
forsorgens regimer. Ministeren bedes endvidere kommentere
på, om psykiatriloven burde være gældende for f.eks. behand-
lingskrævende personer på Enner Marks særlige afsnit.”
Svar:
1.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra
Sundhedsministeriet, der har oplyst følgende:
”Frihedsberøvelse og anvendelse af anden tvang i forbindelse
med indlæggelse, ophold og behandling på psykiatrisk afdeling
må kun ske i henhold til lov om anvendelse af tvang i psykiatrien
m.v. (psykiatriloven).
Psykiatriloven regulerer adgangen til i visse tilfælde at anvende
tvang i forbindelse med indlæggelse på psykiatrisk afdeling.
Psykiatriloven giver således hjemmel til i visse tilfælde at fra-
vige hovedreglen om, at behandling ikke må indledes eller fort-
sættes uden patientens informerede samtykke.
Indlæggelse, ophold og behandling på psykiatrisk afdeling skal
så vidt muligt finde sted med patientens informerede samtykke,
dvs. samtykke, der er givet på grundlag af fyldestgørende infor-
mation fra en sundhedsperson.
Med psykiatriloven kan der bl.a. ske tvangsindlæggelse, tvangs-
tilbageholdelse, tilbageførsel og tvangsbehandling af personer,
der ikke har givet informeret samtykke.”
2.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen endvidere indhentet bidrag
fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:
”Direktoratet
for Kriminalforsorgen kan oplyse, at indsatte i kri-
minalforsorgens institutioner har ret til lægebehandling og an-
den sundhedsmæssig bistand, jf. straffuldbyrdelseslovens § 45,
stk. 1. Bestemmelsen betyder sammenholdt med straffuldbyr-
delseslovens § 4 og normaliseringsprincippet, at indsatte i
sundhedsmæssig henseende så vidt muligt skal sidestilles med
andre borgere i samfundet.
Side 2/5
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1544: Spm. om ministeren kan redegøre for i en synoptisk opstilling for forskellene på mulighederne og lovgivningen for behandlingskrævende personer under henholdsvis psykiatriloven og kriminalforsorgens regimer, til justitsministeren
Bekendtgørelse nr. 399 af 9. april 2015 om sundhedsmæssig bi-
stand til indsatte i kriminalforsorgens institutioner (sundhedsbe-
kendtgørelsen) er udstedt med hjemmel i straffuldbyrdelseslo-
vens § 45, stk. 4. Det følger af denne bekendtgørelse, at de ind-
satte behandles af en læge, der er tilknyttet kriminalforsorgsom-
rådet, og at pågældende skal henvises til speciallæge uden for
institutionen, herunder psykiater, hvis lægen finder det nødven-
digt, jf. § 2.
Det følger af principperne i straffelovens § 16, at sindssyge va-
retægtsarrestanter/afsonere ikke bør være frihedsberøvet i kri-
minalforsorgens institutioner.
Af ovennævnte sundhedsbekendtgørelse fremgår det i overens-
stemmelse hermed af § 2, stk. 4, at indsatte med behov for psy-
kiatrisk bistand indlægges på psykiatrisk afdeling eller hospital
eller overføres til Herstedvester Fængsel. Det bemærkes i den
forbindelse, at Herstedvester Fængsel ikke kan sidestilles med
en psykiatrisk hospitalsafdeling.
Det fremgår endvidere af De Europæiske Fængselsregler (soft
law), at personer, der lider af en psykisk sygdom, og hvis hel-
bredstilstand er uforenelig med frihedsberøvelse i et fængsel,
bør frihedsberøves i en institution, der er særligt indrettet til for-
målet. Hvis sådanne personer alligevel undtagelsesvist friheds-
berøves i et fængsel, skal der være særlige regler, der tager hen-
syn til deres status og behov.
På baggrund af disse regler og principper, og fordi kriminalfor-
sorgens institutioner ikke er egnede til at huse sindssyge ind-
satte, forsøger kriminalforsorgen altid at få en psykisk syg ind-
sat, som lider af egentlig sindssyge (psykose), indlagt på en psy-
kiatrisk afdeling.”
3.
Justitsministeriet kan i forlængelse heraf oplyse, at justitsministeren
ifølge straffuldbyrdelseslovens § 45, stk. 2, efter forhandling med sundheds-
ministeren kan fastsætte regler om tvangsbehandling af indsatte i Anstalten
ved Herstedvester, der opfylder betingelserne for tvangstilbageholdelse i lo-
ven om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien (psykiatriloven), og
som ikke kan overføres til en almindelig psykiatrisk afdeling.
Bestemmelsen er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 852 af 16. oktober 2002
om tvangsbehandling af visse indsatte i Anstalten ved Herstedvester
(tvangsbehandlingsbekendtgørelsen).
Side 3/5
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1544: Spm. om ministeren kan redegøre for i en synoptisk opstilling for forskellene på mulighederne og lovgivningen for behandlingskrævende personer under henholdsvis psykiatriloven og kriminalforsorgens regimer, til justitsministeren
Efter tvangsbehandlingsbekendtgørelsens § 1 kan indsatte i Herstedvester
Fængsel, tidligere kaldt Anstalten ved Herstedvester, som opfylder betin-
gelserne for tvangstilbageholdelse efter psykiatriloven, og som, på grund af
farlighed, ikke kan overføres til almindelig psykiatrisk afdeling, tvangsbe-
handles kortvarigt i Herstedvester Fængsel efter bestemmelserne i psykiat-
rilovens kapitel 4, hvis den pågældende er psykotisk og forbigående ekstra-
ordinært farlig og ikke opfylder betingelserne for afsigelse af farlighedsde-
kret efter psykiatrilovens § 40.
Ved tvangsbehandling efter tvangsbehandlingsbekendtgørelsen finder be-
stemmelserne i psykiatriloven og administrative forskrifter fastsat i medfør
heraf med visse undtagelser tilsvarende anvendelse, jf. bekendtgørelsens §
2.
4.
Ifølge psykiatrilovens § 40, stk. 1, kan justitsministeren i ganske særlige
tilfælde, hvor mindre indgribende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige, be-
stemme, at en person, der er sindssyg, og som vedvarende udsætter andres
liv eller legeme for alvorlig og overhængende fare skal anbringes i Sikrings-
afdelingen under Retspsykiatrisk afdeling, Region Sjælland.
I praksis anvendes farlighedsdekreter navnlig over for personer, der ophol-
der sig på en psykiatrisk afdeling i henhold til en strafferetlig foranstaltning
efter straffelovens § 68. Bestemmelse om anbringelse på Sikringsafdelingen
kan dog også træffes over for andre personer, der opholder sig på en psyki-
atrisk afdeling, uanset om de er frihedsberøvede eller frivilligt indlagte. Det
forekommer i sjældne tilfælde, at farlighedsdekret afsiges over for personer,
der er anbragt i kriminalforsorgens institutioner f.eks. på grundlag af en dom
til forvaring.
Justitsministeren skal inden 5 søgnedage efter, at der er truffet afgørelse om
afsigelse af farlighedsdekret, indbringe sagen for retten til prøvelse efter
reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a om prøvelse af administrativ bestemt
frihedsberøvelse, jf. psykiatrilovens § 40, stk. 2.
5.
Som nævnt skal psykisk syge med behov for indlæggelse som altoverve-
jende hovedregel ikke opholde sig i kriminalforsorgens institutioner. De
skal derimod indlægges på psykiatrisk afdeling eller hospital eller overføres
til Herstedvester Fængsel.
Side 4/5
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1544: Spm. om ministeren kan redegøre for i en synoptisk opstilling for forskellene på mulighederne og lovgivningen for behandlingskrævende personer under henholdsvis psykiatriloven og kriminalforsorgens regimer, til justitsministeren
Jeg mener derfor ikke, at det ville være hensigtsmæssigt at udvide psykiat-
rilovens anvendelsesområde til også at omfatte indsatte i kriminalforsorgens
institutioner udover, hvad der allerede gælder i dag for indsatte i Anstalten
ved Herstedvester.
Side 5/5