REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1541: Spm., om at kommentere den kritik af sagsbehandlingen i fængslers og arresters disciplinærsager mod indsatte, som tidligere fængselsinspektør, Hans Jørgen Engbo, har fremsat i artiklen Disciplinærretlig skyld og straf i danske fængsler, Nordisk Tidsskrift for Kriminalvidenskab, nr. 1/2021, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Retsudvalget 2020-21

REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1313

Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

9. september 2021

Straffuldbyrdelseskonto-

ret

Sagsbeh: Julie Mørkhøj Schlie-

mann

Sagsnr.: 2021-0030-6272

Dok.:

2048559

Dato:

Kontor:

Endelig besvarelse af spørgsmål nr. 1313 (Alm. del) fra Folketingets

Retsudvalg

Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 1313 (Alm. del), som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 29. juni 2021.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).

Nick Hækkerup

Anders Lotterup

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1541: Spm., om at kommentere den kritik af sagsbehandlingen i fængslers og arresters disciplinærsager mod indsatte, som tidligere fængselsinspektør, Hans Jørgen Engbo, har fremsat i artiklen Disciplinærretlig skyld og straf i danske fængsler, Nordisk Tidsskrift for Kriminalvidenskab, nr. 1/2021, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1313 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren, idet der henvises til REU alm. del

–

bilag 154

om disciplinærstraf i fængsler, kommentere anbefalingerne i bi-

lagets afsnit 5.2?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet et bi-

drag fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:

”Direktoratet

for Kriminalforsorgen skal til anbefalingerne i af-

snit 5.2 i artiklen

”Disciplinærretlig skyld

og straf i danske

fængsler” bragt i Nordisk Tidsskrift for Kriminalvidenskab (nr.

1/2021), af cand.jur., tidligere fængselschef i Danmark og di-

rektør for Kriminalforsorgen i Grønland, og medlem af den rets-

og kriminalpolitiske tænketank Forsete, Hans Jørgen Engbo, be-

mærke følgende:

I artiklens afsnit 5.2 anbefales det, at de juridiske elementer i

sagsbehandlingen af disciplinærstrafsager styrkes, idet den juri-

diske vurdering er væsentlig i disciplinærretsprocessen, hvilket

et antal gennemgåede sager har vist.

Direktoratet for Kriminalforsorgen kan hertil bemærke, at den

juridiske kompetence hos forhørslederne er ved at blive styrket

via undervisning, ligesom der i indeværende år skal udarbejdes

en praksisnær vejledning til forhørslederne. Der henvises i den

forbindelse til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 1311

(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg af 29. juni 2021.

I artiklens afsnit 5.2 anbefales det også, at såfremt en disci-

plinærsag skal afgøres med strafcelle, bør det ske efter en for-

hørsleders indstilling til en jurist, som træffer afgørelsen, mens

forhørslederen selv kan træffe afgørelse om advarsel eller bøde.

Det er direktoratets vurdering, at udfaldet af langt størstedelen

af sagerne om strafcelleanbringelse er i overensstemmelse med

regler og praksis og således er afgjort korrekt. På den anden side

må det medgives, at de processuelle elementer i sagsbehandlin-

gen, herunder dokumentation, kan forbedres.

Såfremt jurister skal afgøre sagerne vil dette betyde, at der vil

skulle anvendes mange flere ressourcer på sagsbehandlingen, og

denne vil formentlig trække ud, idet juristerne ikke har en fæng-

selsfaglig baggrund og derfor ville skulle søge oplysninger mv.

hos fængselspersonalet.

Side 2/4

Samlet set kan direktoratet af ressourcemæssige årsager ikke an-

befale, at disciplinærsager vedrørende strafcelle skal afgøres af

jurister. Der skal i stedet peges på initiativet om, at forhørsledere

skal efteruddannes, og at der løbende skal sparres med jurister.

I artiklens afsnit 5.2 anbefales det videre, at der udarbejdes

yderligere vejledningsmateriale, som kan anvendes af forhørs-

lederne til brug for behandlingen af disciplinærsagerne.

Direktoratet kan herved henvise til det ovennævnte i punkt 1 om

udarbejdelse af en praksisnær vejledning.

I artiklens afsnit 5.2 anbefales det yderligere, at skabelonen

til den elektroniske forhørsprotokol forbedres, således at den er

mere brugervenlig for forhørslederne, og således at den styrkes

rent juridisk.

Direktoratet skal herved bemærke, at det er planlagt, at modulet

i kriminalforsorgens elektroniske sagsbehandlingssystem, Kli-

entsystemet, hvor forhørsprotokollen ligger, skal efterses. For

eksempel er det planlagt, at det undersøges og overvejes, om

koncepter kan implementeres i systemet.

I artiklens afsnit 5.2 anbefales det endelig, at der bl.a. udvises

tilbageholdenhed med at anvende disciplinærstraf, såfremt der

for samme forhold er sket politianmeldelse eller rejst strafferet-

lig tiltale. Endvidere anbefales det,

at disciplinærstraf for ”upas-

sende sprogbrug” afskaffes, da dette anses for beskyttet af yt-

ringsfriheden, jf. EMRK art. 10, mens de mere alvorlige tilfælde

ses omfattet af straffelovens § 121 og bør politianmeldes.

Det er direktoratets vurdering, at det af hensyn til orden og sik-

kerhed i fængslet er vigtigt, at der sker en hurtig og mærkbar

reaktion på en disciplinær forseelse. Såfremt ikendelse af disci-

plinærstraf ikke skal finde sted, hvis sagen er indbragt i det straf-

feretlige system, vil der være risiko for, at der ikke sker en

prompte reaktion. Dette vil betyde, at konfliktniveauet vil kunne

blive optrappet, idet de indsatte vil opleve, at det ikke har nogen

umiddelbar hurtig konsekvens at komme med f.eks. trusler mod

personalet.

For så vidt angår disciplinærstraf for upassende sprogbrug hen-

vises til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 1312 (Alm.

del) fra Folketingets Retsudvalg.”

Jeg kan tilslutte mig Direktoratet for Kriminalforsorgens bemærkninger.

Som jeg tidligere har tilkendegivet, er jeg dog åben for at diskutere, hvordan

Side 3/4

disciplinærstraffesystemet kan forbedres, og disciplinærstraffesystemet kan

i den forbindelse meget vel blive et tema i forbindelse med de kommende

forhandlinger om en ny flerårsaftale for kriminalforsorgen.

Side 4/4