REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1541: Spm., om at kommentere den kritik af sagsbehandlingen i fængslers og arresters disciplinærsager mod indsatte, som tidligere fængselsinspektør, Hans Jørgen Engbo, har fremsat i artiklen Disciplinærretlig skyld og straf i danske fængsler, Nordisk Tidsskrift for Kriminalvidenskab, nr. 1/2021, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Retsudvalget 2020-21

REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1311

Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

31. august 2021

Straffuldbyrdelseskonto-

ret

Sagsbeh: Julie Mørkhøj Schlie-

mann

Sagsnr.: 2021-0030-6270

Dok.:

2048528

Dato:

Kontor:

Endelig besvarelse af spørgsmål nr. 1311 (Alm. del) fra Folketingets

Retsudvalg

Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 1311 (Alm. del), som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 29. juni 2021.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).

Nick Hækkerup

Gustav Schaldemose

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1541: Spm., om at kommentere den kritik af sagsbehandlingen i fængslers og arresters disciplinærsager mod indsatte, som tidligere fængselsinspektør, Hans Jørgen Engbo, har fremsat i artiklen Disciplinærretlig skyld og straf i danske fængsler, Nordisk Tidsskrift for Kriminalvidenskab, nr. 1/2021, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1311 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren, idet der henvises til REU alm. del

–

bilag 154

om disciplinærstraf i fængsler, kommentere kritikken i bilagets

afsnit 4.2.1. og 4.2.2. om tilvejebringelse og bedømmelse af be-

viser samt beviskrav i fængslernes disciplinærsager mod ind-

satte?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet et bi-

drag fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende, som

jeg kan henholde mig til:

”Direktoratet for Kriminalforsorgen skal til kritikken nævnt i af-

snit 4.2.1. og 4.2.2. i artiklen ”Disciplinærretlig skyld og straf i

danske fængsler” bragt i Nordisk Tidsskrift for Kriminalviden-

skab (nr. 1/2021), af cand.jur., tidligere fængselschef i Danmark

og direktør for Kriminalforsorgen i Grønland, og medlem af den

rets- og kriminalpolitiske tænketank Forsete, Hans Jørgen

Engbo, bemærke følgende:

I artiklens afsnit 4.2.1 og 4.2.2 anføres der en kritik af den

administrative afgørelsespraksis i relation til spørgsmålet om til-

vejebringelse af beviser, bevisbedømmelse og beviskrav. Den

nævnte kritik er bl.a. baseret på en gennemgang af et større antal

sager truffet af Direktoratet for Kriminalforsorgen samt Område

Sjælland forud for primo/medio november 2019.

I den forbindelse bemærkes bl.a., at det af Folketingets Ombuds-

mands temarapport 2019 (udgivet i maj 2020) om strafcelle bl.a.

fremgår, at det er ombudsmandens overordnede vurdering, at de

indsattes retssikkerhed ikke i alle tilfælde tilgodeses ved iken-

delse af strafcelle, samt at der på den baggrund med fordel kan

foretages ændringer af retningslinjer og praksis på strafcelleom-

rådet.

For så vidt angår de rejste problemstillinger, kan direktoratet

indledningsvist oplyse, at det af de gældende disciplinærstraf-

regler følger, at kriminalforsorgen til brug for afgørelsen i disci-

plinærstraffesager skal tilvejebringe et sagligt og veloplyst

grundlag, som den indsatte forelægges og partshøres over under

et disciplinærforhør, ledet af en forhørsleder, der efterfølgende

inddrager de relevante oplysninger til brug for spørgsmålet om

valg af disciplinærstraf.

Side 2/3

Direktoratet har imidlertid bl.a. på baggrund af ombudsmandens

temarapport og på baggrund af klagesagsbehandlingen generelt

i disse sager fundet, at der er behov for en styrkelse af de for-

valtningsretlige sagsbehandlingsstandarder i disciplinærstrafsa-

gerne, således at det bl.a. klart fremgår, hvilket faktisk grundlag

der ligger til grund for afgørelsen, herunder eventuelle mod-

stridende oplysninger, vidneafhøringer, m.v. Ligeledes har di-

rektoratet rettet fokus på, at det tydeligt skal fremgå af afgørel-

sen, hvad afvejningen af det faktiske grundlag har ført til, lige-

som hjemmelshenvisningerne skal være præcise.

Direktoratet har således i indeværende år planlagt at udarbejde

en praksisnær vejledning til forhørslederne for at understøtte

den juridiske tilgang i sagsbehandlingen, ligesom der i 2020

blev iværksat målrettet undervisning af forhørslederne. I under-

visningen var fokus på sagsbehandling, dokumentation og no-

tatpligt. Undervisningen blev stillet i bero på grund af Covid-19.

Såfremt det er muligt, skal undervisningen genoptages i 2022.

Endvidere skal forhørsmodulet i kriminalforsorgens elektroni-

ske sagsbehandlingssystem (Klientsystemet) efterses med hen-

blik på større brugervenlighed og sikring af juridiske standarder

i sagsbehandlingen, herunder i forhørsprotokollen.

I artiklen anføres det desuden, at beviskravene i disciplinær-

sager synes lempeligere end inden for strafferetsplejen, ligesom

kriminalforsorgens praksis om at opretholde disciplinærstraf,

selvom beviset ikke findes tilstrækkeligt godtgjort inden for

strafferetsplejen, kritiseres.

Direktoratet kan om praksis oplyse, at såfremt en indsat, der er

ikendt disciplinærstraf, frifindes for det samme forhold i en rets-

sag, vil afgørelsen om disciplinærstraf som udgangspunkt blive

omgjort, således at den indsatte også frifindes i disciplinærsa-

gen. Hvis sagen imidlertid afsluttes med en påtaleopgivelse i det

strafferetlige system, før sagen kommer for retten, beror det i

højere grad på en konkret vurdering, om disciplinærstraffen bli-

ver omgjort.”

Side 3/3