REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1541: Spm., om at kommentere den kritik af sagsbehandlingen i fængslers og arresters disciplinærsager mod indsatte, som tidligere fængselsinspektør, Hans Jørgen Engbo, har fremsat i artiklen Disciplinærretlig skyld og straf i danske fængsler, Nordisk Tidsskrift for Kriminalvidenskab, nr. 1/2021, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

1. oktober 2021

Straffuldbyrdelseskonto-

ret

Sagsbeh: Julie Mørkholt Schlie-

mann

Sagsnr.: 2021-0030-6527

Dok.:

2119425

Dato:

Kontor:

Besvarelse af spørgsmål nr. 1541 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1541 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 6. september 2021.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).

Nick Hækkerup

Gustav Schaldemose

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1541: Spm., om at kommentere den kritik af sagsbehandlingen i fængslers og arresters disciplinærsager mod indsatte, som tidligere fængselsinspektør, Hans Jørgen Engbo, har fremsat i artiklen Disciplinærretlig skyld og straf i danske fængsler, Nordisk Tidsskrift for Kriminalvidenskab, nr. 1/2021, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1541 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren kommentere den kritik af sagsbehandlingen i

fængslers og arresters disciplinærsager mod indsatte, som tidli-

gere fængselsinspektør, Hans Jørgen Engbo, har fremsat i artik-

len

”Disciplinærretlig skyld og straf i danske fængsler”,

Nordisk

Tidsskrift for Kriminalvidenskab, nr. 1/2021, jf. REU, Alm. del

bilag 154?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende,

som jeg kan henholde mig til:

”Direktoratet

for Kriminalforsorgen skal indledningsvist hen-

vise til justitsministerens besvarelse af Folketingets Retsudvalgs

spørgsmål nr. 1311 (Alm. del) af 29. juni 2021 om kritikken

nævnt i artiklens afsnit 4.2.1. og 4.2.2.

Direktoratet skal supplerende til artiklens kritik om sagsbehand-

lingen i fængsler og arresters disciplinærsager mod indsatte be-

mærke følgende:

I artiklens afsnit 4.2.3. anføres der en kritik af den administra-

tive afgørelsespraksis i relation til spørgsmålet om udmåling af

disciplinærstraf. Det anføres, at kriminalforsorgens normalreak-

tioner følges nøje, og at der sjældent ses afvigelser begrundet i

skærpende eller formildende omstændigheder. Den nævnte kri-

tik er bl.a. baseret på en gennemgang af et antal klagesager af-

gjort af direktoratet og et antal forhørsprotokoller fra Kriminal-

forsorgen Sjælland forud for primo/medio november 2019 samt

en gennemgang af alle domstolskendelser (13 i alt) vedrørende

strafcelle siden straffuldbyrdelseslovens ikrafttræden i 2001.

Om den nærmere udmåling af disciplinærstraf i form af bøde

fremgår det af straffuldbyrdelseslovens § 69, stk. 1, at bødens

størrelse udmåles under hensyn til overtrædelsens art og om-

fang. Bøden kan dog højst udgøre et beløb svarende til det al-

mindelige vederlag, der udbetales indsatte for en uges beskæfti-

gelse, med fradrag af den del af vederlaget, som er beregnet til

dækning af personlige fornødenheder.

Endvidere fremgår det af straffuldbyrdelseslovens § 70, stk. 1,

at varigheden ved ikendelse af strafcelle som disciplinærstraf

fastsættes under hensyn til overtrædelsens art og omfang til et

Side 2/4

tidsrum af højst 4 uger. For unge under 18 år fastsættes tidsrum-

met dog til højst 7 dage, medmindre sagen angår vold mod per-

sonale i institutionen.

Yderligere fremgår det af straffuldbyrdelseslovens § 68, stk. 3,

at disciplinærstraf i form af bøde og strafcelle kan ikendes i for-

ening, ligesom det fremgår af straffuldbyrdelseslovens

68, stk.

4, at fuldbyrdelsen af disciplinærstraf helt eller delvis kan und-

lades på betingelse af, at den indsatte i en bestemt periode ikke

begår strafbart forhold eller en ny disciplinærforseelse.

Der er desuden lokalt i kriminalforsorgens institutioner udarbej-

det oversigter over de mere hyppigt forekommende disciplinære

forseelser. Oversigterne betegnes ”normalreaktionsskemaer”

indeholder en angivelse af, hvilket sanktionsniveau en given

forseelse som udgangspunkt udløser, ligesom det i oversigterne

er angivet, hvad sanktionsniveauet som udgangspunkt er i gen-

tagelsestilfælde.

Det er forudsat, at den konkrete udmåling af sanktionen beror

på en konkret vurdering af sagens samlede omstændigheder,

hvor eventuelle skærpende og/eller formildende omstændighe-

der tillægges vægt, ligesom der henset til karakteren af den di-

sciplinære forseelse foretages en proportionalitetsafvejning. Ef-

ter en sådan konkret vurdering kan sanktionen konkret udmåles

i den højere eller lavere ende af sanktionsniveauet angivet i nor-

malreaktionerne, ligesom der kan dispenseres fra normalreakti-

onerne.

Det bemærkes i øvrigt, at det fremgår af straffuldbyrdelseslo-

vens § 67, at en indsat

skal

ikendes disciplinærstraf, såfremt den

indsatte har overtrådt et eller flere af de i bestemmelsen angivne

forhold. Kriminalforsorgen er således i medfør af lovgivningen

forpligtet til at ikende en disciplinærstraf.

I artiklens afsnit 4.2.3. anføres desuden en kritik af den admi-

nistrative afgørelsespraksis i relation til valget af type af disci-

plinærstraf, da det forvaltningsretlige proportionalitetsprincip,

som kræver nødvendighed og forholdsmæssighed i relation til

formålet med et indgreb, ikke synes at spille nogen rolle i de

disciplinærsager, som er gennemgået. Endvidere stilles der

spørgsmålstegn ved, om ikendelse af en disciplinærstraf er nød-

vendig af hensynet til orden og sikkerhed i fængslet i de tilfælde,

hvor den disciplinære forseelse giver anledning til andre indgri-

bende foranstaltninger, herunder overførsel til et mere restriktivt

regime, f.eks. overførsel fra åbent til lukket fængsel, og konfi-

skation.

Side 3/4

Direktoratet kan oplyse, at normalreaktionsskemaerne indehol-

der udgangspunkter i sanktionsniveauerne og dermed valget af

type af disciplinærstraf ud fra en generel graduering af karakte-

ren af de enkelte forseelser.

Endvidere kan direktoratet oplyse, at kriminalforsorgen - efter

disciplinærstrafbekendtgørelsens § 4 ved valget af disciplinær-

straf - efter omstændighederne kan tage hensyn til, om forseel-

sen har givet anledning til andre foranstaltninger efter straffuld-

byrdelsesloven, f.eks. tilbagekaldelse af udgang, jf. straffuld-

byrdelseslovens § 50 eller overførsel fra åbent til lukket fængsel,

jf. straffuldbyrdelseslovens § 25.

I artiklens afsnit 4.2.3. anføres der endelig en kritik af nød-

vendigheden og rimeligheden af at anvende disciplinærstraf,

hvis der for samme forseelse iværksættes strafferetlig forfølg-

ning.

Direktoratet skal i den forbindelse henvise til justitsministerens

besvarelse af Folketingets Retsudvalgs spørgsmål nr. 1313

(Alm. del) af 29. juni.

Som det bl.a. fremgår af dette svar, er det direktoratets vurde-

ring, at det af hensyn til orden og sikkerhed i fængslet er vigtigt,

at der sker en hurtig og mærkbar reaktion på en disciplinær for-

seelse. Såfremt ikendelse af disciplinærstraf ikke skal finde sted,

hvis sagen er indbragt i det strafferetlige system, vil der være

risiko for, at der ikke sker en prompte reaktion. Dette vil betyde,

at konfliktniveauet vil kunne blive optrappet, idet de indsatte vil

opleve, at det ikke har nogen umiddelbar hurtig konsekvens at

komme med f.eks. trusler mod personalet.

For så vidt angår de rejste problemstillinger kan direktoratet

oplyse, at direktoratet i indeværende år har planlagt at udarbejde

en praksisnær vejledning til forhørslederne for at understøtte

den juridiske tilgang i sagsbehandlingen, ligesom der i 2020

blev iværksat målrettet undervisning af forhørslederne. I under-

visningen var fokus på sagsbehandling, dokumentation og no-

tatpligt. Undervisningen blev stillet i bero på grund af Covid-19.

Såfremt det er muligt, skal undervisningen genoptages i 2022.

Endvidere skal forhørsmodulet i kriminalforsorgens elektroni-

ske sagsbehandlingssystem (Klientsystemet) efterses med hen-

blik på større brugervenlighed og sikring af juridiske standarder

i sagsbehandlingen, herunder i forhørsprotokollen. For eksem-

pel er det planlagt, at det undersøges og overvejes, om koncepter

kan implementeres i systemet.”

Side 4/4