REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1539: Spm., om at anslå forbruget af ressourcer (i kroner) på at administrere indsattes gæld fra straffesagsomkostninger både hos politiet, kriminalforsorgen, fogedforretninger, domstole og SKAT, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

4. oktober 2021

Kontor:

Økonomikontoret

Sagsbeh: Frederik Alexander War-

wick

Sagsnr.: 2021-0030-6557

Dok.:

2122275

Besvarelse af spørgsmål nr. 1539 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1539 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 6. september 2021.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Nick Hækkerup

Joakim Thaning

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1539: Spm., om at anslå forbruget af ressourcer (i kroner) på at administrere indsattes gæld fra straffesagsomkostninger både hos politiet, kriminalforsorgen, fogedforretninger, domstole og SKAT, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1539 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren anslå forbruget af ressourcer (i kroner) på at ad-

ministrere indsattes gæld fra straffesagsomkostninger både hos

politiet, kriminalforsorgen, fogedforretninger, domstole og

SKAT?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet kan oplyse, at der ikke foretages en særskilt regi-

strering af tidsforbruget i forhold til at administrere straffesags-

omkostninger, herunder en særskilt registrering af tidsforbruget

tilknyttet administrationen af indsattes gæld fra straffesagsom-

kostninger.

Politiets proces for opkrævning af straffesagsomkostninger er,

at politiets omkostninger til den konkrete straffesag registreres

med angivelse af sagens journalnummer i politiets regnskabssy-

stem i takt med afholdelse af udgifter tilknyttet sagen under pe-

rioden, hvor sigtelsen opbygges. De typer af omkostninger, som

politiet opkræver som sagsomkostninger, bliver noteret i politi-

ets sagsbehandlingssystem POLSAS. Det gælder f.eks. udgifter

til læge, retsmedicinske ydelser, politiattester, revisionshonorar

og forsvarssalærer mv. Hvis den sigtede bliver dømt til at betale

sagens omkostninger, udsender politiet en opkrævning af straf-

fesagsomkostningerne til den dømte med betalingsfrist på 20

dage. Hvis den dømte ikke betaler sagsomkostningerne inden

betalingsfristens udløb udsendes automatisk en rykker med be-

talingsfrist på 10 dage. Hvis rykkeren ikke betales inden beta-

lingsfristens udløb oversendes kravet til inddrivelse hos Gælds-

styrelsen.

Politiet kan i henhold til bødebekendtgørelsens § 4, stk. 1 give

tilladelse til henstand med hensyn til betaling af sagsomkostnin-

ger eller tillade, at beløbet betales i afdrag ved en korterevarende

afdragsordning. Aftale om henstand eller afdrag kan strække sig

i op til højest 6 måneder. Misligholdes aftalen om henstand eller

afdragsordning, oversendes kravet til Gældsstyrelsen.

Ovenstående procedure er gældende for alle politiets opkræv-

ninger af sagsomkostninger uanset, om skyldner er indsat eller

ej. Proceduren for opkrævningsfrister, udsendelse af rykker,

oversendelse til inddrivelse hos Gældsstyrelsen mv. gælder også

for politiets øvrige opkrævninger i politiets Bødesystem af bl.a.

Side 2/4

bøder. Ressourcer til administrationen af straffesagsomkostnin-

ger for indsatte kan derfor ikke opgøres særskilt.”

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet endvidere ind-

hentet en udtalelse fra Civilstyrelsen, der har oplyst følgende:

”Civilstyrelsen

administrer ikke gæld hidrørende fra straffesags-

omkostninger, dog varetager styrelsen opkrævning af regres-

krav, hvor kravet opstår på grundlag af en strafbar handling.

Civilstyrelsen overtog regresområdet fra landets politikredse

den 1. januar 2021. Som det fremgår af Cirkulæreskrivelse nr.

10059 af 21. december 2020 varetager Gældsstyrelsen inddri-

velse af regresbeløbene, herunder indgåelse af afdragsordnin-

ger.

Civilstyrelsen foretager en juridisk behandling af, hvorvidt der

er grundlag for at pålægge en skadevolder at betale erstatning til

staten, når staten har udbetalt erstatning til den skadelidte. Vur-

derer Civilstyrelsen, at skadevolderen skal betale erstatning, så

sender styrelsen en faktura på beløbet. Hvis skadevolderen ikke

betaler beløbet, sender Civilstyrelsen beløbet videre til inddri-

velse hos Gældsstyrelsen. Skadevolderen kan hos Gældsstyrel-

sen indgå en afdragsordning. Civilstyrelsen administrerer ikke

og indgår ikke afdragsordninger.

Civilstyrelsen er ikke bekendt med, hvorvidt en skadevolder er

indsat i et fængsel eller anden institution. I de tilfælde, hvor en

skadevolder har benyttet sig af muligheden for at fravælge mod-

tagelse af digital post ved indsættelse i et fængsel og ikke har en

fysisk adresse, anmoder Civilstyrelsen Kriminalforsorgen om at

oplyse, hvorvidt skadevolderen er indsat i Kriminalforsorgens

regi. Dette alene med henblik på forkyndelse af breve og frem-

sendelse af faktura.”

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet endvidere ind-

hentet en udtalelse fra Domstolsstyrelsen, der har oplyst følgende:

”Domstolsstyrelsen kan ikke bidrage til besvarelsen

af spørgs-

målet, da Domstolsstyrelsen ikke ligger inde med data på, hvor

mange ressourcer der specifikt bruges på administrationen af de

indsattes gæld.”

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet endvidere ind-

hentet en udtalelse fra Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:

Side 3/4

”1. Det fremgår af § 1 i bekendtgørelse nr. 414 af 9. april 2015

om klageadgang i sager om eftergivelse af bøder, offerbidrag,

konfiskationsbeløb og sagsomkostninger, at Restanceinddrivel-

sesmyndighedens (i dag Gældsstyrelsens) afgørelser om efter-

givelse af offerbidrag, sagsomkostninger samt bøde- og konfi-

skationsbeløb efter § 33, stk. 1, 1. pkt., i Skatteministeriets be-

kendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige kan ind-

bringes for Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Herudover følger det af gældsinddrivelsesbekendtgørelsens §

36, stk. 3, at kriminalforsorgens institutioner afgiver indstilling

til restanceinddrivelsesmyndigheden om, hvorvidt eftergivelse

af bøder, offerbidrag, konfiskationsbeløb og sagsomkostninger

bør ske.

2. Direktoratet tidsregistrerer ikke særskilt behandlingen af kla-

gesager vedr. Gældsstyrelsens afgørelser om afslag på eftergi-

velse af bøder, offerbidrag, konfiskationsbeløb og sagsomkost-

ninger, men anslår, at direktoratet årligt bruger under et halvt

AC-årsværk til behandlingen af klagesagerne, hvor spørgsmålet

om eftergivelse af sagsomkostninger typisk indgår. Dette svarer

til en udgift på maksimalt 355.000 kr. årligt inklusive overhead.

Direktoratet for Kriminalforsorgen fører ikke statistik eller ud-

arbejder andet datamateriale relateret til de indstillinger, som

kriminalforsorgens institutioner måtte udarbejde i henhold til

gælds-inddrivelsesbekendtgørelsens § 36, stk. 3, ligesom det

ikke er muligt at lave et systemudtræk vedrørende disse infor-

mationer, der vil kunne belyse forbruget af ressourcer på denne

opgave.”

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet endvidere ind-

hentet en udtalelse fra Skatteministeriet, der har oplyst følgende:

”Skatteministeriet har indhentet svarbidrag fra Gældsstyrelsen,

som oplyser:

”Gældsstyrelsen er ikke i besiddelse af oplysninger

om, hvorvidt en skyldner er indsat. Det er derfor

ikke muligt at oplyse, hvilke ressourcer styrelsen

bruger på at administrere indsattes gæld fra straffe-

sagsomkostninger.””

Side 4/4