Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2454757_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
1. oktober 2021
Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Sagsbeh: Malte Hansen
Sagsnr.: 2021-0030-6522
Dok.:
2119295
Dato:
Kontor:
Besvarelse af spørgsmål nr. 1538 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1538 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 6. september 2021.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Gustav Schaldemose
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1538: Spm. om, hvad der er en typisk disciplinærstraf for indsmugling af narkotika i kriminalforsorgens institutioner, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1538 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren oplyse, hvad der er en typisk disciplinærstraf for
indsmugling af narkotika i kriminalforsorgens institutioner?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:
”1.
Direktoratet for Kriminalforsorgen kan oplyse, at der lokalt
i kriminalforsorgens institutioner er udarbejdet oversigter over
de mere hyppigt forekommende disciplinære forseelser. Over-
sigterne
betegnes ”normalreaktionsskemaer” og indeholder en
angivelse af, hvilket sanktionsniveau en given forseelse som ud-
gangspunkt udløser, ligesom det i oversigterne er angivet, hvad
sanktionsniveauet som udgangspunkt er i gentagelsestilfælde.
Selvom der er tilstræbt en vis ensartethed i sanktionsniveauet i
normalreaktionsskemaet, er der dog også lokale forskelle insti-
tutionerne imellem, bl.a. i forhold til åbne fængsler, lukkede
fængsler og arrester. De nedenfor nævnte typiske disciplinær-
straffe kan derfor variere områderne imellem, men det vurderes
dog, at der er tale om et retvisende billede af, hvilke disciplinær-
straffe der kan betegnes som typiske for indsmugling af narko-
tika.
Det kan på den baggrund oplyses, at disciplinærstraffen for ind-
smugling af mindre mængder hash (under 3 gram) som ud-
gangspunkt er bøde. Ved indsmugling af en større mængde hash
(3 gram eller mere, men under 10 gram) vil disciplinærstraffen
som udgangspunkt være mellem 3 og 5 dages ubetinget straf-
celle. Ved indsmugling af mere end 10 gram hash ikendes der
som udgangspunkt fra 7 til 10 dages ubetinget strafcelle.
Såfremt der er tale om hårdere former for narkotika, ikendes der
som udgangspunkt ubetinget strafcelle på mellem 7 og 14 dage
afhængigt af omstændighederne i den konkrete sag, herunder
mængden af narkotika.
2.
Det kan endvidere oplyses, at disciplinærstraffen som ud-
gangspunkt vil blive fastsat højere i gentagelsestilfælde, ligesom
der vil blive ikendt strafcelle i de tilfælde, hvor der alene er
ikendt bøde i førstegangstilfælde.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1538: Spm. om, hvad der er en typisk disciplinærstraf for indsmugling af narkotika i kriminalforsorgens institutioner, til justitsministeren
Det kan endelig oplyses, at der ved siden af disciplinærstraf fin-
des en række andre reaktioner på indsmugling af narkotika. Så-
ledes kan den indsattes tilladelse til udgang blive tilbagekaldt
eller der kan ske overførsel fra åbent fængsel til lukket fængsel.
Der er tale om fremadrettede foranstaltninger, som træffes på
grundlag af en vurdering af den fremtidige afsoningssituation.”
Side 3/3