REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1536: Spm., om kriminalforsorgen har proaktive indsatser, der udelukkende er målrettet narkotikaindsmugling, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

1. oktober 2021

Straffuldbyrdelseskonto-

ret

Sagsbeh: Malte Hansen

Sagsnr.: 2021-0030-6517

Dok.:

2119241

Dato:

Kontor:

Besvarelse af spørgsmål nr. 1533 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1533 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 6. september 2021.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Nick Hækkerup

Gustav Schaldemose

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1536: Spm., om kriminalforsorgen har proaktive indsatser, der udelukkende er målrettet narkotikaindsmugling, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1533 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for samtlige tiltag, der er særskilt møn-

tet på kriminalforsorgens narkotikaindsats?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:

”1.

Indsatsen mod narkotika i fængslerne er en integreret del af

opgavevaretagelsen for kriminalforsorgens ansatte. Som følge

af de grundlæggende sikkerhedsmæssige udfordringer, der er

forbundet med narkotika og andre ulovlige effekter, er indsats-

området særligt prioriteret i kriminalforsorgen. Fundamentet for

narkotikaindsatsen er, at kriminalforsorgens personale skal for-

hindre, at narkotika kommer ind i fængsler og arresthuse, og så-

fremt det alligevel sker, finde og konfiskere narkotika.

Indsatsen understøttes af en række konkrete sikkerhedsmæssige

foranstaltninger i form af f.eks. adgangskontrol, visitationer, an-

vendelse af narkotikahunde og urinprøvekontrol. Derudover er

tiltag som videoovervågning, foranstaltninger mod droner og

perimetersikring også vigtige foranstaltninger i indsatsen mod

indkast af narkotika og andre ulovlige effekter.

Indsatsen mod narkotika skal også ses i sammenhæng med an-

dre målrettede sikkerhedsindsatser som f.eks. kriminalforsor-

gens efterretningsindsats. Kriminalforsorgen har styrket de pro-

aktive indsatser, der skal tilvejebringe viden om, hvem der står

bag indsmugling af narkotika, samt hvordan og hvornår ind-

smugling finder sted. Efterretningsindsatsen understøtter også

foranstaltninger i forhold til at finde narkotika, der måtte være

blevet smuglet ind i fængsler. Fængselsbetjentene får løbende

ny viden og indsigt i eksempelvis opbevaringsforhold, og det

sikrer arbejdet med bedst og mest effektivt at finde narkotika i

f.eks. en fængselscelle.

Straffuldbyrdelsesloven indeholder en behandlingsgaranti,

som indebærer, at en indsat har ret til vederlagsfri social behand-

ling mod stofmisbrug, medmindre vedkommende ikke skønnes

egnet til behandling. En sådan behandling mod stofmisbrug skal

så vidt muligt iværksættes senest 14 dage efter, at den indsatte

har fremsat begæring herom. Behandlingsgarantien omfatter

ikke indsatte, der er udvist af landet ved dom, medmindre sær-

lige forhold taler herfor. Misbrug af euforiserende stoffer er en

kriminogen faktor og kan være medvirkende til, at en person er

Side 2/3

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1536: Spm., om kriminalforsorgen har proaktive indsatser, der udelukkende er målrettet narkotikaindsmugling, til justitsministeren

mere tilbøjelig til at begå kriminalitet. Gennemførsel af behand-

lingsforløb nedsætter risikoen for tilbagefald til misbrug og der-

med også risikoen for tilbagefald til kriminalitet. Kriminalfor-

sorgen har derfor fokus på at motivere og støtte indsatte med

misbrugsproblemer til at indgå i relevant behandlingstilbud. I

tillæg til behandlingsgarantien, er det muligt for stofmisbrug-

ende indsatte at være i lægelig ledet metadonbehandling.

Straffuldbyrdelsesloven indeholder endvidere regler om, at en

indsat skal ikendes disciplinærstraf for en række nærmere op-

regnede disciplinærforseelser. Dette gælder således f.eks. ved

indtagelse af euforiserende stoffer eller andre stoffer, der er for-

budt efter den almindelige lovgivning og ved overtrædelse af

straffelovgivningen, når overtrædelsen tillige indebærer en selv-

stændig krænkelse af orden eller sikkerhed i institutionen, hvil-

ket f.eks. vil være tilfældet ved indsmugling, besiddelse eller

handel med euforiserende stoffer eller andre stoffer, der er for-

budt efter den almindelige lovgivning.

Som disciplinærstraf kan anvendes advarsel, bøde og straf-

celle. Fuldbyrdelse af disciplinærstraf kan helt eller delvis und-

lades på betingelse af, at den indsatte i en bestemt periode ikke

begår strafbart forhold eller en ny disciplinærforseelse.

Udmålingen af disciplinærstraf sker i det enkelte fængsel mv.

med udgangspunkt i såkaldte normalreaktionsskemaer, der be-

skriver det normale disciplinærstrafniveau for en række almin-

deligt forekommende disciplinærforseelser.

Ved

ikendelse af bøde fastsættes størrelsen under hensyn til

overtrædelsens art og omfang og kan højst udgøre et beløb sva-

rende til det almindelige vederlag, der udbetales indsatte for én

uges beskæftigelse, med fradrag af den del af vederlaget, som er

beregnet til dækning af personlige fornødenheder. Ved iken-

delse af disciplinærstraf i form af strafcelle fastsættes varighe-

den under hensyn til overtrædelsens art og omfang til et tidsrum

af højst 4 uger, for unge under 18 år som udgangspunkt dog til

højst 7 dage.

Hvis nærmere bestemte indikationer for risiko for en uønsket

adfærd, f.eks. i form af indtagelse af stoffer, er til stede, kan der

som forebyggende foranstaltninger anvendes bl.a. overførsel til

andet afsoningssted, for eksempel fra åbent til lukket fængsel,

tilbagekaldelse af udgangstilladelse og udelukkelse fra fælles-

skab. De forebyggende foranstaltninger bygger på en fremadret-

tet vurdering af den pågældendes adfærd. En senere ophævelse

af sådanne forebyggende foranstaltninger vil normalt forud-

sætte, at de indikationer for risiko for en uønsket adfærd, som

medførte den forebyggende foranstaltnings iværksættelse, ikke

længere er til stede.”

Side 3/3