REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1515: Spm. om at det er domstolene, der gennem konkrete domme og kendelser fortolker lovgivningen, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

30. september 2021

Proces- og Insolvensrets-

kontoret

Sagsbeh: Marie-Louise Houvena-

eghel Ostrowski

Sagsnr.: 2021-0030-6496

Dok.:

2115172

Dato:

Kontor:

Besvarelse af spørgsmål nr. 1515 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1515 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 2. september 2021.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Nick Hækkerup

Jørgen Jørgensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1515: Spm. om at det er domstolene, der gennem konkrete domme og kendelser fortolker lovgivningen, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1515 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Kan ministeren bekræfte, at det er domstolene, der gennem

konkrete domme og kendelser fortolker lovgivningen, og kan

ministeren i forlængelse heraf forklare, hvordan Justitsministe-

riet på den baggrund kan fastholde en fortolkning af retsplejelo-

ven, der indebærer, at Rigsretten undtagelsesvis og efter en kon-

kret vurdering kan tillade transmission af lyd og billede fra hele

retsmøder, hvis den ønsker det, når Rigsretten med sin kendelse

af 29. juni 2021 med henvisning til forarbejderne til retsplejelo-

ven har fastslået, at der alene i retsplejeloven er hjemmel til at

tillade optagelse og transmission af lyd og billeder umiddelbart

forud for begyndelsen af retsmødet i Rigsretssagen mod Inger

Støjberg den 2. september 2021, hvor hovedforhandlingen ind-

ledes samt fra domsafsigelsen?”

Svar:

Rigsretsloven indeholder ikke særskilte regler om transmission af billeder

og lyd fra retsmøder, og i rigsretssager finder retsplejelovens almindelige

regler herom derfor anvendelse.

Retsplejelovens § 32, stk. 1, 1. pkt., fastsætter, at det er forbudt under rets-

møder at optage eller transmittere billeder og lyd, medmindre retten undta-

gelsesvis tillader dette. Bestemmelsen blev indsat i retsplejeloven ved lov

nr. 362 af 2. juni 1999 (Styrkelse af samarbejdet mellem retterne og pres-

sen).

I bemærkningerne til lovforslaget er det forudsat, at der i straffesager kun

helt undtagelsesvis gives tilladelse til at optage eller transmittere billeder og

lyd, idet tilladelse alene bør gives i helt særlige og meget omtalte sager,

navnlig mod personer, der er tiltalt for forhold begået i offentlig tjeneste.

Der bør i disse undtagelsestilfælde alene gives tilladelse til at optage så-

kaldte »genrebilleder«, dvs. billeder, der kan danne baggrund for en retsre-

portage uden at være en del af referatet af retshandlingen, og det forudsættes

således, at der i intet tilfælde gives tilladelse til billed- og lydoptagelse af

tiltaltes eller vidners forklaringer.

Den 19. april 2021 blev det private lovforslag nr. 187 om øget offentlig-

hed ved Rigsrettens offentlige forhandlinger ved transmission af lyd og bil-

lede førstebehandlet i Folketinget.

Side 2/4

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1515: Spm. om at det er domstolene, der gennem konkrete domme og kendelser fortolker lovgivningen, til justitsministeren

Justitsministeriet bemærker, at det på dette tidspunkt var et sandsynligt sce-

narie, at Rigsretten inden for kort tid ville blive præsenteret for en anmod-

ning fra medierne om tilladelse til at transmittere lyd og billede fra retsmø-

derne i den konkrete rigsretssag, som var rejst mod forslagsstilleren. Mini-

steriet bemærker endvidere, at retsplejelovens § 32, stk. 1, 1. pkt., om opta-

gelse og transmission af lyd og billeder, der som nævnt først blev indsat i

loven i 1999, på daværende tidspunkt ikke tidligere havde været anvendt og

fortolket i en rigsretssag.

På den baggrund og henset til det forhold, at en rigsretssag i sagens natur vil

være genstand for en helt særlig offentlig interesse, navnlig når det

–

som i

det aktuelle tilfælde

–

drejer sig om en straffesag imod en person, der ved

Rigsretten er tiltalt for forhold begået i offentlig tjeneste, ville Justitsmini-

steriet på dette tidspunkt ikke udelukke, at Rigsretten efter de gældende reg-

ler ville kunne nå frem til at tillade transmission af lyd og billede i den kon-

krete rigsretssag i videre omfang, end lovens forarbejder, som omhandler

straffesager i almindelighed, giver grundlag for.

Justitsministeriet vurderede samtidig, at det som følge af Rigsrettens uaf-

hængighed ville være rigtigst ikke i forbindelse med behandlingen af lov-

forslag nr. L 187 at fremkomme med udtalelser fra Folketingets talerstol,

som på nogen måde kunne opfattes som en foregribelse af den konkrete ju-

dicielle afgørelse, som Rigsretten med stor sandsynlighed stod over for at

skulle træffe i den konkrete sag.

På den baggrund gengav jeg i forbindelse med førstebehandlingen af det

nævnte lovforslag, hvad der følger af retsplejelovens ordlyd og udtalte mig

herved alene helt overordnet og generelt om gældende ret. Jeg forholdt mig

således af respekt for Rigsrettens uafhængighed ikke til, om (og i givet fald

i hvilket nærmere omfang) Rigsretten kunne eller burde tillade transmission

fra retsmøderne i den konkrete sag.

Som det fremgår af mine tilkendegivelser under 1. behandling af lovforsla-

get, var regeringens begrundelse for at stemme imod lovforslaget i øvrigt

ikke, at lovforslaget

–

ud fra en antagelse om, at Rigsretten allerede frit

kunne tillade transmission

–

var overflødigt. Regeringens modstand skyld-

tes derimod navnlig, at forslaget var for vidtgående og brød med det grund-

læggende princip om, at vidner i en straffesag ikke må overvære forklarin-

gen fra den tiltalte eller andre vidner i sagen, før vidnet selv har afgivet for-

klaring.

Side 3/4

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1515: Spm. om at det er domstolene, der gennem konkrete domme og kendelser fortolker lovgivningen, til justitsministeren

Der er således ingen uoverensstemmelse mellem på den ene side mine

udtalelser under førstebehandlingen af lovforslaget og den faglige vurde-

ring, som disse udtalelser var baseret på, og på den anden side Rigsrettens

senere kendelse om pressens adgang til at optage og transmittere fra hoved-

forhandlingen i den konkrete sag.

Side 4/4