REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1514: Spm. om talepapir fra åbent samråd med justitsministeren om narkotika i fængsler, jf. REU alm. del

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Sagsnr.:

Dok.:

2021-0035-0235

2050297

UDKAST TIL TALE

Til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål BF

fra Folketingets Retsudvalg den 2. september 2021

Samrådsspørgsmål BF:

”Vil

ministeren redegøre for, hvad regeringen vil gøre for at indsatte,

der måtte smugle narko ind i fængslerne, får deres straf, og vil ministe-

ren derudover redegøre for:

–

Hvordan regeringen vil sørge for, at overbelægningen i landets

fængsler falder?

–

Om regeringen vil indføre kollektive straffe i forbindelse med

fund af narkotika i celler, når det ikke kan afgøres, hvem der har

indsmuglet stoffet?

–

Hvor mange penge, ministeren mener, er tilstrækkeligt for at løse

problemet, og om ministeren har sikret sig de nødvendige midler

fra Finansministeriet?

Der henvises til artiklen ”Minister efter afsløringer om frit spil for kri-

minelle: Det kommer til

at tage år at løse problemer i fængslerne” fra

Fyns Amts Avis den 20. juni 2021.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1514: Spm. om talepapir fra åbent samråd med justitsministeren om narkotika i fængsler, jf. REU alm. del - samrådsspm. BF, til justitsministeren

[Indledning]

Tak for ordet og tak for spørgsmålet.

Det er ikke nogen hemmelighed, at kriminalforsorgen er

presset til det yderste. Det talte vi senest om her i udval-

get på samrådet den 24. juni. Også i pressen har der hen-

over sommeren været beskrivelser af de mange udfor-

dringer, som kriminalforsorgen kæmper med. Der er ikke

noget at være i tvivl om: Kriminalforsorgen står i en me-

get vanskelig situation.

Antallet af indsatte har været støt stigende i de senere år,

og kriminalforsorgen har store udfordringer med at

skaffe tilstrækkeligt med fængselsbetjente. Situationen

påvirker ikke alene de indsatte, men også fængselsbe-

tjentene og deres mulighed for at løse arbejdsopgaverne

på tilfredsstillende vis.

Med finansloven for i år har regeringen givet kriminal-

forsorgen en nødvendig saltvandsindsprøjtning. Vi har

afsat 95 mio. kr. i 2021, der bl.a. skal bruges til at åbne

og bemande flere fængselspladser i de kommende år.

Men det er ikke nok til at løse de belægsudfordringer, der

er. Vi er nødt til at erkende, at der skal et langt sejt træk

til for at få kriminalforsorgen tilbage i balance. Flere

fængselspladser kræver også mere mandskab. Og i de se-

nere år, er der stoppet flere fængselsbetjente, end der er

blevet uddannet.

Vi har derfor en stor opgave foran os. Spørgsmålet om

belæg og bemanding vil være helt centrale temaer i de

forhandlinger, vi snart indleder om en ny flerårsaftale.

Her vil det være en bunden opgave for os alle sammen at

få skabt en aftale, som kan få kriminalforsorgen tilbage

på rette kurs.

[Om indsmugling af narkotika i fængslerne]

Men lad mig adressere problemstillingen, som danner

baggrund for samrådet. For det er selvsagt uacceptabelt,

at der er indsatte, som smugler narkotika ind i vores

fængsler. Derfor er det også vigtigt at slå fast, at fund af

indsmuglet narkotika, hvor ejerskab kan fastlægges, altid

bliver anmeldt til politiet.

Jeg er meget optaget af, at de indsatte skal mærke tyde-

lige konsekvenser, hvis de forbryder sig mod reglerne i

vores fængsler. Kriminalforsorgen har bekæmpelse af

narkotikaindsmugling som et højt prioriteret indsatsom-

råde. Der foretages løbende celleeftersyn og visitationer.

Og når fængselspersonalet opdager, at en bestemt indsat

har indsmuglet narkotika, så bliver vedkommende straf-

fet disciplinært. Enten i form af en advarsel, bøde eller

strafcelle.

Men jeg anerkender fuldt ud, at de aktuelle vilkår i

fængslerne giver fængselsbetjentene svære arbejdsbetin-

gelser i forhold til at sanktionere narkotikaindsmugling.

Det høje belæg nødvendiggør blandt andet, at kriminal-

forsorgen må bruge al disponibel kapacitet, altså alle cel-

ler, til belæg. Det betyder også, at kriminalforsorgen i

visse tilfælde har svært ved at sende de indsatte i straf-

celle, ligesom to indsatte fra tid til anden må dele en

celle, som er beregnet til én person. Det er simpelthen en

forudsætning for at skabe plads til de mange indsatte.

Men jeg anerkender, at dobbeltbelæg giver udfordringer.

Hvis der f.eks. bliver fundet narkotika i en celle, hvor der

sidder to indsatte, kan det være svært at afgøre, hvem af

de to, der indsmuglede eller ejer narkoen. Det samme gør

sig for så vidt gældende, når narkotika bliver fundet på

fællesarealer.

Det høje belæg og personalemanglen forsinker desuden

mange steder afviklingen af strafcelle. Det kan være med

til at underminere den hurtige og effektive sanktionering,

som disciplinærsystemet bygger på. Det er selvsagt også

et stort problem.

[Indsatsen i kriminalforsorgen]

Hertil kommer, at de indsatte hele tiden finder på nye

måder at smugle narkotika ind på. Kriminalforsorgen

skal derfor følge udviklingen tæt for at kunne optimere

indsatsen.

Fængselsbetjentene forsynes løbende med ny viden om,

hvor narkotika er fundet, og hvordan den er forsøgt ind-

smuglet. Hvis stoffet for eksempel er støbt ind i sålen på

en kondisko, skal der være ekstra fokus på sko, når de

indsatte visiteres. Ligesom der skal være ekstra fokus på,

om indsatte og pårørende bytter sko i forbindelse med

besøg.

Indsatsen underbygges af kriminalforsorgens efterret-

ningsindsats, hvor man proaktivt arbejder med at skaffe

oplysninger om, hvem der står bag indsmuglingen, og

hvordan den foregår.

Narkotikahunde og urinprøvekontrol er også blandt de

redskaber, kriminalforsorgen benytter for at komme nar-

kotikaindsmugling til livs, ligesom adgangskontroller og

visitationer er en stor del af indsatsen.

Medarbejderne har f.eks. mulighed for via urinprøve at

forsøge at fastslå en forbindelse til det indsmuglede nar-

kotika.

Så alt i alt har kriminalforsorgen altså et stort og skærpet

fokus på dette område.

[Om kollektive straffe ved fund af narkotika]

Så foreslår spørgeren, at man indfører kollektive straffe.

Hvis fængselspersonalet har fundet narkotika og ikke kan

afgøre, hvem der har indsmuglet stoffet, så lyder forsla-

get, at man straffer de indsatte kollektivt.

Jeg er som sagt meget optaget af, at de indsatte, som for-

bryder sig mod reglerne, skal mærke tydelige og hurtige

konsekvenser. Og jeg anerkender også, at der er i øjeblik-

ket kan være udfordringer med netop det.

Men jeg mener, at man skal være varsom med at straffe

indsatte, eller for den sags skyld nogen som helst, for an-

dres handlinger. Med forslaget om at indføre kollektive

straffe vil der være en meget stor risiko for, at konse-

kvenserne ved en handling vil ramme skævt og vil gå ud

over indsatte, som ikke har gjort noget forkert

– ”blot”

fordi de sidder i samme celle som gerningsmanden. Og

det vil stride mod et grundlæggende princip i dansk straf-

feret, nemlig at man er uskyldig, til det modsatte er be-

vist. Og det ville være en ordning nærmest med garanti

for justitsmord.

Det, mener jeg ikke, er fordrende. Hverken for de ansat-

tes relation til de indsatte eller for den kriminalitetsfore-

byggende indsats i fængslerne i øvrigt.

[Om de kommende forhandlinger om en ny flerårsaf-

tale for kriminalforsorgen]

Når det er sagt, så står kriminalforsorgen som sagt i en

yderst vanskelig situation. Derfor er det en bunden op-

gave for os politikere at skaffe mere plads i vores fængs-

ler og bedre arbejdsvilkår for vores fængselsbetjente.

Men udfordringerne med kapacitet og bemanding er ikke

noget, vi kan knipse væk. Vi kan hverken bygge nye

fængsler eller ansætte flere fængselsbetjente fra den ene

dag til den anden. Vi må tage mere grundlæggende fat,

hvis vi vil løse de udfordringer, kriminalforsorgen ople-

ver i dag. Der skal handles på den korte bane, og der skal

træffes beslutninger, der på den lange bane tager mere

grundlæggende fat på at løse problemerne.

Jeg er naturligvis helt bevidst om, at det vil koste penge

at få bragt kriminalforsorgen tilbage i balance. Og derfor

er jeg også optaget af, at vi får tilført flere midler til kri-

minalforsorgen. Som spørgeren ved, skal vi snart for-

handle om en ny flerårsaftale for kriminalforsorgen. Her

kan partierne naturligvis også spille ind med deres prio-

riteter.

Jeg ser frem til forhandlingerne, og jeg har både et håb

og en forventning om, at Folketingets partier vil bidrage

til at finde løsninger, som kan sikre en mere robust kri-

minalforsorg. En kriminalforsorg, som kan være med til

at sikre, at flere i fremtiden får et liv uden kriminalitet til

gavn for vores alle sammens tryghed.

Tak for ordet.