Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2451857_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
28. september 2021
Proces- og Insolvensrets-
kontoret
Sagsbeh: Marie-Louise Houvena-
eghel Ostrowski
Sagsnr.: 2021-0030-6480
Dok.:
2110873
Dato:
Kontor:
Besvarelse af spørgsmål nr. 1509 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1509 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 31. august 2021. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Nick Hækkerup
/
Jørgen Jørgensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1509: Spm. om kommentar til henvendelsen af 28/8-21 fra Susanne Riis, Høng, vedrørende referatskrivning i civile retssager, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1509 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren kommentere henvendelsen af 28/8-21 fra Su-
sanne Riis, Høng, vedrørende referatskrivning i civile retssager,
jf. REU alm. del - bilag 415?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Domstolsstyrelsen, hvortil jeg kan henholde mig:
”Det følger af Grundlovens § 65, at i retsplejen gennemføres of-
fentlighed og mundtlighed i videst muligt omfang.
Retssager forhandles mundtlig, og skrift anvendes kun i det om-
fang loven særligt bestemmer det, jf. retsplejelovens § 148.
Ved afgørelsen af sager ved byretterne deltager, medmindre an-
det er bestemt, 1 dommer, der leder forhandlingen i retten, jf.
retsplejelovens § 12, stk. 1 og § 150.
Vidneforklaring under hovedforhandling i en borgerlig sag op-
tegnes i retsbogen i det omfang, retten bestemmer. Retten bør
tage hensyn til ønsker fra parter eller vidner og til, om optegnel-
sen kan antages at få betydning under fornyet prøvelse af sagen,
jf. retsplejelovens § 86, stk. 1. I øvrigt optegnes hovedindholdet
af vidneforklaringen, og de vigtigste udtalelser gengives så vidt
muligt med vidnets egne ord, jf. retsplejelovens § 186, stk. 2.
Reglerne for vidneforklaringer gør sig ligeledes gældende ved
afhøringer af skønsmænd, jf. retsplejelovens §§ 206, stk. 3 og
207.
Retten kan bestemme, at der skal ske billed- og lydoptagelse af
en vidneforklaring, jf. retsplejelovens § 186, stk. 3. Hvis der
sker billed- eller lydoptagelse af vidneforklaringer efter stk. 3,
kan retten dog bestemme, at der ikke skal ske optegnelse i rets-
bogen.
Domme skal indeholde parternes påstande og en fremstilling af
sagen, herunder i fornødent omfang en gengivelse af de afgivne
forklaringer, samt angive de faktiske og retlige omstændighe-
der, der er lagt vægt på ved sagens afgørelse. Domme i borger-
lige sager skal endvidere indeholde en gengivelse af parternes
anbringender, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 1. Ved udfærdi-
gelsen af byretsdomme i borgerlige sager, der har været behand-
let af 1 dommer, kan sagsfremstillingen begrænses til en kort
Side 2/3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1509: Spm. om kommentar til henvendelsen af 28/8-21 fra Susanne Riis, Høng, vedrørende referatskrivning i civile retssager, til justitsministeren
angivelse af parternes anbringender, såfremt der samtidig gives
en udførlig begrundelse for afgørelsen. Det skal i givet fald
fremgå af dommen, at dommen ikke indeholder en fuldstændig
sagsfremstilling, jf. retsplejelovens 218 a, stk. 2.
Ankes en dom, der er affattet efter retsplejelovens § 218 a, stk.
2, skal retten afgive en supplerende redegørelse for sagen. Re-
degørelsen indsendes til landsretten snarest muligt efter, at ret-
ten har fået meddelelse om anken. Samtidig sendes en kopi af
redegørelsen til parterne. Redegørelsen anses som et bilag til
dommen og optages endvidere i retsbogen.
Der er i alle retslokaler i byretterne installeret et Indico-lydop-
tagelsessystem, som dommerne kan anvende til lydoptagelser. I
retssalene er der installeret en computer, en skærm og en lysin-
dikator til hurtig visning af, om en lydoptagelse er i gang. Lyd-
optagelsessystemet er integreret med de mikrofoner og av-løs-
ninger, der er etableret ved retterne. Dermed sikres relativt klar
gengivelse af både de proceduremæssige fremlæggelser, samt
den efterfølgende dialog fra retsmøderne og domsafsigelsen.
Optagelserne arkiveres.
Talegenkendelse eller ”Tale til Tekst”-løsninger
har stor inte-
resse for domstolene, da en effektiv talegenkendelsesløsning an-
tages at kunne lette den administrative arbejdsbyrde ved ret-
terne. Mange af de Cloud-baserede talegenkendelsesløsninger
kan dog ud fra databeskyttelsesmæssige hensyn være problema-
tiske for domstolene at benytte.
Der er dog fundet en tilstrækkelig sikker talegenkendelsesløs-
ning, som aktuelt er i brug i forbindelse med den verserende
rigsretssag. Det samlede erfaringsgrundlag, der skal ligge til
grund for en eventuel implementering ved retterne, forventes
først at være klar i 2022.”
Side 3/3