REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1504: Spm. om ministeren ikke mener, det er væsentligt at få skabt nogle klare regler for, hvornår embedsværket må yde bistand til ministeren, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

13. september 2021

Stats- og Menneskerets-

kontoret

Sagsbeh: Mie Funder

Sagsnr.: 2021-0030-6477

Dok.:

2110244

Dato:

Kontor:

Besvarelse af spørgsmål nr. 1503 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1503 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 30. august 2021. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Nick Hækkerup

Henrik Skovgaard-Petersen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1504: Spm. om ministeren ikke mener, det er væsentligt at få skabt nogle klare regler for, hvornår embedsværket må yde bistand til ministeren, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1503 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren i forlængelse af svar på REU alm. del

- spørgs-

mål 1292, hvor ministeren oplyser, at regeringen grundlæg-

gende mener, "at de gældende normer og regler, der er beskrevet

oven for, rammer en rimelig balance mellem de modstående

hensyn og har derfor ikke planer om at foreslå ændringer", for-

klare, hvilke modstående hensyn der er tale om?”

Svar:

Justitsministeriet kan indledningsvis henvise til, at det bl.a. fremgår af

besvarelsen af 25. august 2021 af spørgsmål nr. 1292 (Alm. del) fra Folke-

tingets Retsudvalg, at de regler og normer, der gælder for embedsværkets

rådgivning og bistand til regeringen og dens ministre

–

ligesom det gælder

for en række andre centrale politisk-parlamentariske spørgsmål

–

navnlig er

udviklet på grundlag af administrativ og parlamentarisk praksis i lyset af

almindelige forestillinger om, hvad der efter grundlæggende hensyn på om-

rådet må anses for korrekt og hensigtsmæssigt. De gældende regler og nor-

mer er nærmere beskrevet i en række betænkninger, retsvidenskabelige ud-

redninger og redegørelser til Folketinget, der er afgivet over en længere år-

række, og i 2015 blev der udarbejdet et kodeks med syv centrale pligter for

embedsmænd i centraladministrationen (Kodex VII).

Det fremgår af Kodex VII, side 8f., at embedsmænd i ministeriernes depar-

tementer og styrelser professionelt og loyalt skal rådgive og bistå den til

enhver tid siddende regering og dens ministre inden for lovgivningens ram-

mer. De skal yde faglig bistand og politisk rådgivning, så ministeren kan

løse sine opgaver som minister. De skal bistå med udvikling af faglige be-

slutningsgrundlag for nye politiske initiativer, politisk og faglig rådgivning

i forbindelse med forhandlinger med Folketingets partier, svar på spørgsmål

fra Folketinget, konkrete forvaltningsafgørelser og med taler og interviews.

Denne rådgivning og bistand skal holde sig inden for lovgivningens grænser

samt de grundlæggende normer, der gælder i centraladministrationen om

bl.a. faglighed og partipolitisk neutralitet. Det fremgår endvidere bl.a., at

embedsmænd har pligt til at være loyale over for regeringen og dens mini-

stre, og at embedsmændene inden for lovgivningens rammer skal tage ud-

gangspunkt i ministerens politiske linje, når de rådgiver og bistår ministeren.

Side 2/4

Kodex VII opstiller endvidere syv centrale pligter med fokus på de pligter,

som embedsmænd har i relation til deres rådgivning og bistand til regerin-

gen og dens ministre: Lovlighed, sandhed, faglighed, udvikling og samar-

bejde, ansvar og ledelse, åbenhed om fejl og partipolitisk neutralitet.

Spørgsmålet om muligheden for at lovregulere embedsværkets rådgiv-

ning og bistand til regeringen og dens ministre har jævnligt været genstand

for overvejelse.

Der kan i den forbindelse f.eks. henvises til daværende finansminister Thor

Pedersens besvarelse af 25. januar 2005 af spørgsmål nr. S 2008, hvoraf det

bl.a. fremgår, at det er vanskeligt at lovgive på dette komplekse retsområde,

hvor en lovregulering ikke nødvendigvis vil afklare den tvivl, der kan opstå

for en offentligt ansat, når der skal tages stilling til, om en ordre er ulovlig.

Den daværende regering vurderede derfor, at den ønskede klarhed for de

offentligt ansatte bedre kunne opnås med et bredt beskrivende og forkla-

rende adfærdskodeks.

Desuden fremgår det af betænkning nr. 1443/2004 om embedsmænds råd-

givning og bistand, side 37, at overlapning mellem ministerens forskellige

funktioner gør det svært at opstille fuldstændigt klare og utvetydige regler

for det almindelige embedsværks rådgivning og bistand.

Der kan endvidere henvises til rapporten fra det såkaldte Bo Smith-udvalg

(nedsat af DJØF i 2014 med fhv. departementschef Bo Smith som formand),

Embedsmanden i det moderne folkestyre (2015), hvor det på side 148f. an-

føres:

”Man kan spørge, om det ikke rettelig er et lovgivningsanlig-

gende at omsætte disse værdier i handlingsanvisninger for kor-

rekt embedsmandsadfærd, når det gælder rådgivning og bistand

til forvaltningens politiske ledelse. Svaret er dobbelt.

På den ene side er væsentlige dele af det demokratisk-retsstats-

lige værdigrundlag faktisk allerede inkorporeret i gældende ret.

Det kan være i form af formel lovgivning som f.eks. forvalt-

ningsloven, og det kan være i form af retlige normer, som har

karakter af retssædvaner. Hertil kommer, at dele af normerne

gennem ombudsmandspraksis er defineret som krav til god for-

valtningsskik. På den anden side er svaret, at det ville være svært

at etablere et udtømmende, handlingsanvisende lovgrundlag

lige netop, når det gælder embedsmændenes politiske rådgiv-

ning af den politiske ledelse.

Side 3/4

For det første kræver varetagelsen af rådgivningsopgaven lø-

bende afvejninger, hvor der opstår handlingsdilemmaer, som

kræver en konkret stillingtagen. Disse afvejninger vil ikke

kunne undgås ved at formulere værdierne i en lovtekst. Der kan

ikke gives en forlods opstillet facitliste, som anviser, hvad man

må, skal og ikke må. Der er derimod konstante vurderinger, hvor

anvendelsen af normerne kan rejse vanskelige spørgsmål og di-

lemmaer. Det gælder særligt, når embedsmændene arbejder med

at nå frem til den bedste rådgivning, de kan give deres minister.

Når ministeren på det grundlag har truffet sin beslutning, skal

embedsmændene derimod som den klare hovedregel rette sig ef-

ter den og føre den ud i livet.

[…]

For det andet handler værdigrundlagets omsætning til praktiske

spilleregler om meget mere end afbalanceringen af det demo-

kratisk legitimerede politiske valg over for kravene om lovmæs-

sig forvaltning.”

Side 4/4