Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2449231_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
23. september 2021
Koncernstyringskontoret
Adam Pedersen
2021-0030-6465
2107868
Besvarelse af spørgsmål nr. 1489 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1489 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 26. august 2021. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Preben Bang Henriksen (V).
Nick Hækkerup
/
Emil Jexner Hamberg
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
 REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1489: Spm. om ventetiden i straffesager, til justitsministeren
2449231_0002.png
Spørgsmål nr. 1489 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren i fortsættelse af svar på REU alm. del
–
spm.
1241 vedrørende ventetiden i straffesager, oplyse den tid, der
går fra anlæggelse (rettens modtagelse af stævning) af civile sa-
ger (bortset fra fogedsager) til endelig domsforhandling for pe-
rioden 2015-2021?”
Svar:
1.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Domstolsstyrelsen, der har oplyst følgende:
”Domstolsstyrelsen
opgør ikke tiden fra sagernes modtagelse til
påbegyndelse eller afslutning af hovedforhandlingen (tidligere
kaldet domsforhandlingen). I stedet opgør Domstolsstyrelsen
løbende den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i de enkelte sa-
ger, der er defineret som tidsrummet fra rettens modtagelse af
sagen til domsafsigelse. Det bemærkes i tilknytning hertil, at ho-
vedforhandlingen typisk vil være afsluttet op til fire uger før
domsafsigelsen, idet der som udgangspunkt skal afsiges domme
i civile sager senest fire uger efter optagelsen til dom (hovedfor-
handlingens afslutning).
Domstolsstyrelsen har i
tabel 1
nedenfor opgjort den gennem-
snitlige sagsbehandlingstid for udvalgte hovedforhandlede sags-
typer ved byretterne. Disse sagstyper er typiske civile sager som
almindelige civile sager, boligsager, småsager og familieretslige
sager, og udgør ca. 90 pct. af det samlede antal afsluttede sager
pr. år. I tabellen fremgår således ikke sagstyper som isoleret be-
visoptagelse, mortifikation/ejendomshandel, værgemål eller
tvangsfjernelsessager.
Tabel 1. Gennemsnitlig sagsbehandlingstid ved byretterne fra 2015 til 1. kvartal 2021 for udvalgte hoved-
forhandlede civile sagstyper.
Sagsbehandlingstid i måneder
Sagstype
Almindelige civile sager
Boligrretssager
Småsager
Familieretlige sager
2015
16,3
14,4
8,7
5,6
2016
16,3
14,1
8,6
5,5
2017
16,6
14,1
9,5
5,5
2018
16,8
17,6
9,3
5,8
2019
17,6
14,7
9,3
5,9
2020 Q1 2021
18,4
15,8
11,8
5,9
19,3
17,5
13,7
6,4
Kilde: Domstolsstyrelsen
Side 2/3
 REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1489: Spm. om ventetiden i straffesager, til justitsministeren
Det fremgår af tabel 1, at der navnlig er sket en stigning i sags-
behandlingstiden for hovedforhandlede almindelige civile sager
og småsager i perioden fra 2019 til 1. kvartal 2021. For de ho-
vedforhandlede boligsager var der en stigning i 2018 og en for-
nyet stigning i 2020 og 1. kvartal 2021. Der har været en svag
stigning i den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i de hovedfor-
handlede familieretlige sager i perioden.
Det hører med til billedet, at domstolene arbejdede under et nød-
beredskab som følge af COVID-19-pandemien i foråret 2020,
hvilket havde betydning for sagsafviklingen. Derudover har der
været en markant stigning i antallet af modtagne straffesager i
2018 og de følgende år, hvilket har sat en række byretter under
pres. Denne udvikling har påvirket den gennemsnitlige sagsbe-
handlingstid. For at stabilisere situationen har regeringen truffet
beslutninger om ekstrabevillinger i 2021 og 2022 til domstolene
på henholdsvis 25 mio. kr. og 47,5 mio. kr.”
2.
Jeg er bevidst om, at udfordringerne med stigende sagsbehandlingstider
gælder på både det civile og det strafferetlige område. Jeg kan forsikre, at
det er en prioritet for regeringen og for mig personligt, at borgere i mødet
med retssystemet får mulighed for at få behandlet deres sag inden for en
rimelig periode. Regeringen har derfor prioriteret 25,0 mio. kr. i 2021 og
47,5 mio. kr. i 2022 til domstolene. Prioriteringen kommer i forlængelse af,
at regeringen i 2020 tilførte 7,0 mio. kr. til domstolene til bunkebekæmpelse
som følge af COVID-19, og med finansloven for 2021 blev der tilført yder-
ligere 13,3 mio. kr. årligt i 2021-2023 til samme formål.
Side 3/3