Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2448306_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
21. september 2021
Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Sagsbeh: Malte Hansen
Sagsnr.: 2021-0030-6455
Dok.:
2103839
Dato:
Kontor:
Besvarelse af spørgsmål nr. 1484 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1484 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 24. august 2021. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Anders Lotterup
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1484: Spm. om, hvordan Brev og Besøgskontrol (B&B) foregår for arrestanter i landets arresthuse, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1484 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvordan Brev og Besøgskontrol
(B&B) foregår for arrestanter i landets arresthuse, samt om
denne B&B kan overholdes, så disse arrestanter ikke har unødig
kontakt med folk ude for arresten, således at de arresterede er så
tilstrækkeligt isoleret, at de ikke har omgang med andre arre-
stanter, som ikke har B&B kontrol?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:
”Direktoratet for Kriminalforsorgen har ved besvarelsen lagt til
grund, at der spørges til kriminalforsorgens håndtering af vare-
tægtsarrestanter, som efter politiets bestemmelse er underlagt
brev- og besøgskontrol i medfør af retsplejelovens regler herom.
1.
Reglerne om brev- og besøgskontrol fastsat af politiet fremgår
af retsplejelovens §§ 771-772.
Det fremgår bl.a. af retsplejelovens § 771, stk. 1, at en vare-
tægtsarrestant kan modtage besøg i det omfang, opretholdelse af
orden og sikkerhed i varetægtsfængslet tillader det. Politiet kan
af hensyn til varetægtsfængslingens øjemed modsætte sig, at va-
retægtsarrestanten modtager besøg, eller forlange, at besøg fin-
der sted under kontrol. Arrestanten har altid ret til ukontrolleret
besøg af sin forsvarer.
Det fremgår videre af retsplejelovens § 772, stk. 1, at en vare-
tægtsarrestant har ret til at modtage og afsende breve, men at
politiet kan gennemse brevene inden modtagelsen eller afsen-
delsen. Politiet skal snarest muligt udlevere eller sende brevene,
medmindre indholdet vil kunne være til skade for efterforsknin-
gen eller opretholdelse af orden og sikkerhed i varetægtsfængs-
let. Tilbageholdes et brev, skal spørgsmålet, om tilbageholdel-
sen bør opretholdes, straks forelægges retten til afgørelse. Op-
retholdes tilbageholdelsen, skal afsenderen straks underrettes,
medmindre dommeren af hensyn til efterforskningen træffer an-
den bestemmelse.
Efter reglerne i retsplejelovens § 772, stk. 2, har varetægtsarre-
stanten ret til ukontrolleret brevveksling med en række personer
og myndigheder, herunder forsvareren.
Side 2/4
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1484: Spm. om, hvordan Brev og Besøgskontrol (B&B) foregår for arrestanter i landets arresthuse, til justitsministeren
Efter retsplejelovens § 770 a kan retten endvidere efter anmod-
ning fra politiet bestemme, at en varetægtsarrestant skal isoleres,
således at den indsatte udelukkes fra fællesskab med de øvrige
indsatte, hvis der efter sagens omstændigheder er bestemte
grunde til at antage, at sigtede vil vanskeliggøre forfølgningen i
sagen, navnlig ved at fjerne spor eller advare eller påvirke andre,
og der er bestemte grunde til at antage, at varetægtsfængslingen
i sig selv ikke er tilstrækkelig til at hindre arrestanten i at van-
skeliggøre forfølgningen i sagen, herunder ved gennem andre
indsatte at påvirke medsigtede eller ved trusler eller på anden
lignende måde at påvirke andre.
2.
For at belyse, hvorledes brev- og besøgskontrol håndteres i
praksis har direktoratet indhentet en udtalelse fra Kriminalfor-
sorgen Hovedstaden, som landets største arresthus, Vestre
Fængsel, hører under, og direktoratet kan bl.a. på den baggrund
oplyse følgende:
Oplysninger vedrørende politiets bestemmelse om brev- og be-
søgskontrol noteres i kriminalforsorgens klientsystem i forbin-
delse med varetægtsarrestantens indsættelse i institutionen, så-
ledes at personalet er opmærksom herpå i forbindelse med sags-
behandlingen.
Vestre fængsel placerer som udgangspunkt varetægtsarrestanter
med brev- og besøgskontrol på samme måde som øvrige vare-
tægtsarrestanter. Så vidt muligt placeres disse dog ikke i en celle
sammen med en anden indsat (såkaldt dobbeltbelæg). Såfremt
det ikke er muligt at placere varetægtsarrestanten i enecelle, ori-
enteres politiets sagsbehandler herom. Varetægtsarrestanter, der
er sigtet i samme sag, placeres på forskellige afdelinger eller i
forskellige arresthuse med henblik på at modvirke kontakt vare-
tægtsarrestanterne imellem.
Besøg til varetægtsarrestanter, som er underlagt brev- og be-
søgskontrol, sker alene under overværelse af politiet, og krimi-
nalforsorgens personale sikrer sig, at varetægtsarrestanten ikke
herudover modtager besøg.
Personalet er opmærksom på, at al post til og fra en varetægts-
arrestant med brev- og besøgskontrol bliver sendt til det sagsbe-
handlende politi. Ved udgående post afleveres brevet til perso-
nalet i åben konvolut, hvorefter personalet kontrollerer i klient-
systemet, om den indsatte er underlagt brev- og besøgskontrol.
Herefter sendes brevet til den sagsbehandlende politikreds. Ved
indgående post kontrolleres det på samme vis, om modtageren
er underlagt brev- og besøgskontrol. Såfremt dette er tilfældet,
fremsendes brevet til den sagsbehandlende politikreds.
Side 3/4
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1484: Spm. om, hvordan Brev og Besøgskontrol (B&B) foregår for arrestanter i landets arresthuse, til justitsministeren
Kriminalforsorgen Hovedstaden har videre oplyst, at varetægts-
arrestanter med brev- og besøgskontrol kan indgå i fællesskab,
herunder afvikle gårdtur, med andre varetægtsarrestanter både
med og uden brev- og besøgskontrol samt med afsonere. Dette
gælder dog ikke fællesskab m.v. med sigtede i samme sag.
Såfremt varetægtsarrestanten er isoleret efter rettens bestem-
melse, bliver den pågældende udelukket fra fællesskab, og i
disse tilfælde er der ikke fællesskab med andre indsatte.
Da formålet med brev- og besøgskontrol er, at politiet af hensyn
til efterforskningen skal have mulighed for at kontrollere vare-
tægtsarrestantens kommunikation med omverdenen, har vare-
tægtsarrestanten heller ikke mulighed for at kommunikere ukon-
trolleret telefonisk.
Kriminalforsorgen Hovedstaden har i tilslutning hertil oplyst, at
varetægtsarrestanter, som i Vestre Fængsel er underlagt brev-
og besøgskontrol, i praksis alene har tilladelse til at telefonere
med forsvareren og sagsbehandleren ved politiet.
Kriminalforsorgen Hovedstaden har endelig oplyst, at persona-
let i Vestre Fængsel er meget opmærksom på, at der ikke sker
ulovlig kommunikation af nogen art for så vidt angår varetægts-
arrestanter med brev- og besøgskontrol, herunder ved brug af
ulovlig mobiltelefon.”
Side 4/4