Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2448321_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
21. september 2021
Politikontoret
Michelle Knudsen
2021-0030-6441
2118053
Besvarelse af spørgsmål nr. 1481 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1481 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 24. august 2021. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Pia Kjærs-
gaard (DF).
Nick Hækkerup
/
Christian Fuglsang
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1483: MFU spm. om der ved årets Ashura optog, der gik fra Dronning Louises Bro ad Nørrebrogade mod Nørrebro den 20. august 2021, var vagter med gule/orange veste tilknyttet Ashura optoget, der dirigerede trafikken, ligesom der var massivt af under det samme optog i 2019, hvor der ikke var noget færdselspoliti til at varetage denne opgave, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1481 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren oplyse, hvilken tilstedeværelse af færdselspoliti,
der var ved det Ashura optog, der udgik fra Dronning Louises
Bro ad Nørrebrogade mod Nørrebro fredag den 20. august 2021,
herunder for at dirigere trafikken f.eks. ved krydset Nørrebro-
gade/Jagtvej, samt foran og bagved optoget?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra Københavns Politi, der indledningsvis har oplyst, at politi-
kredsen i forbindelse med afvikling af arrangementer og forsam-
linger på forhånd foretager en vurdering af, hvorvidt der er be-
hov for en politimæssig indsats.
Såfremt det i den forbindelse vurderes, at afviklingen af et optog
eller en anden forsamling ikke vil påvirke den samtidige trafik-
afvikling i videre grad, end hvad der må forventes i forbindelse
med forsamlinger, herunder som følge af forsamlingens stør-
relse, placering eller tidsmæssige udstrækning, vil der typisk
ikke blive tilknyttet en fast politimæssig ressource til arrange-
mentet.
I stedet gennemføres et mere fleksibelt politimæssigt tilsyn, der
kan afpasses en eventuel udvikling i arrangementet, hvilket Kø-
benhavns Politis lejlighedsvise tilsyn med det tidligere Ashura-
optog den 10. september 2019 var et eksempel på.
Københavns Politi har endvidere oplyst, at det følger af færd-
selslovens § 12, at et sluttet optog så vidt muligt skal færdes på
rabatten eller i kørebanens højre side i færdselsretningen, lige-
som det følger af færdselslovens § 7, stk. 6, at trafikanter skal
give fri passage for sluttede optog.
Københavns Politi har henvist til, at politikredsens erfaringer fra
2019 har vist, at det formentlig var manglende kendskab til disse
bestemmelser, der gav anledning til visse færdselsmæssige for-
styrrelser i forbindelse med Ashura-optoget den 10. september
2019.
Som følge heraf blev der i forbindelse med det netop afholdte
Ashura-optog den 20. august 2021 allokeret et antal motorcy-
kelbetjente til opgaven med henblik på regulering af færdslen.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1483: MFU spm. om der ved årets Ashura optog, der gik fra Dronning Louises Bro ad Nørrebrogade mod Nørrebro den 20. august 2021, var vagter med gule/orange veste tilknyttet Ashura optoget, der dirigerede trafikken, ligesom der var massivt af under det samme optog i 2019, hvor der ikke var noget færdselspoliti til at varetage denne opgave, til justitsministeren
Københavns Politi har endvidere henvist til, at der i forbindelse
med afvikling af optoget den 20. august 2021 tillige på forhånd
var allokeret dialogbetjente med henblik på politimæssig tilste-
deværelse. Københavns Politi har i den forbindelse oplyst, at
den forudgående dialog med arrangøren af optoget blev vareta-
get af dialogbetjente.
Ved Ashura-optoget i 2019 var der ikke allokeret dialogbetjente
til opgaven.
Københavns Politi har supplerende oplyst, at Movia var orien-
teret om afviklingen af optoget den 20. august 2021, således at
Movia i relation til busdriften var opmærksom herpå.
Københavns Politi har endelig oplyst, at der blev allokeret yder-
ligere ressourcer til varetagelse af en sikkerhedsmæssig opgave,
som tilstedeværelse af en person med personbeskyttelse gav an-
ledning til.
Sammenfattende har Københavns Politi umiddelbart vurderet,
at det omhandlende Ashura-optog den 20. august 2021 blev gen-
nemført inden for rammerne af, hvad der i almindelighed må
accepteres, når mange mennesker er forsamlet på samme tid og
sted, herunder med mindre gener for trafikafviklingen, der må
forventes, når et sluttet optog skal passere lyskryds og pladser
mv.
Københavns Politi har afsluttende oplyst, at motorcykelbetjente
fra Københavns Politis færdselsafdeling sørgede for at dirigere
trafikken, herunder særligt omkring trafikknudepunkter, så op-
toget kunne afvikles i god ro
og orden.”
Side 3/3