Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2448320_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
21. september 2021
Politikontoret
Michelle Knudsen
2021-0030-6441
2118069
Besvarelse af spørgsmål nr. 1483 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1483 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 24. august 2021. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Pia Kjærs-
gaard (DF).
Nick Hækkerup
/
Christian Fuglsang
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1483: MFU spm. om der ved årets Ashura optog, der gik fra Dronning Louises Bro ad Nørrebrogade mod Nørrebro den 20. august 2021, var vagter med gule/orange veste tilknyttet Ashura optoget, der dirigerede trafikken, ligesom der var massivt af under det samme optog i 2019, hvor der ikke var noget færdselspoliti til at varetage denne opgave, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1483 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren oplyse, om der ved årets Ashura optog, der gik
fra Dronning Louises Bro ad Nørrebrogade mod Nørrebro den
20. august 2021, var vagter med gule/orange veste tilknyttet
Ashura optoget, der dirigerede trafikken, ligesom der var mas-
sivt af under det samme optog i 2019, hvor der ikke var noget
færdselspoliti til at varetage denne opgave? Vil ministeren i be-
kræftende fald oplyse, om disse trafikdirigerende vagter i år
havde fået en egentlig bemyndigelse af politiet til at varetage
denne opgave modsat 2019?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet
har til brug for besvarelse af spørgsmålet indhentet
en udtalelse fra Københavns Politi, der har oplyst, at politikred-
sen ikke har bemyndiget forsamlingsdeltagere i gule/orange ve-
ste til at foretage trafikregulering.
Københavns Politi har supplerende bemærket, at der ofte i for-
bindelse med større anmeldte forsamlinger anvendes såkaldt ci-
vilt ”tryghedspersonale”, der hyres af arrangøren og bistår
denne med henblik på at sikre en hensigtsmæssig afvikling af
arrangementet, og at disse personer ofte, eventuelt efter aftale
med politiet, anvender gule/orange veste.
Tryghedspersonale kan for eksempel vejlede deltagerne ved
større forsamlinger om placering på vejen, herunder bidrage til
at sikre, at optoget holder sig i højre side af vejen. De kan end-
videre bistå, såfremt en deltager bliver utilpas, eller hvis der skal
udleveres forplejning mv.
Arrangøren af optoget den 20. august 2021 var under den forud-
gående dialog med politiet bl.a. blevet gjort bekendt med, at op-
togets tryghedspersonale (deltagere iført gule veste) ikke var be-
myndiget til at dirigere færdsel, og at denne opgave skulle løses
af det tilstedeværende politi.
Københavns Politi har i den forbindelse oplyst, at de tilstedevæ-
rende dialogbetjente ikke observerede deltagere iført gule veste,
som dirigerede færdsel i forbindelse med optoget.
Københavns Politi har i tilknytning hertil afsluttende bemærket,
at dialogbetjentene tidligt på optogets planlagte rute blev gjort
bekendt med, at der skulle være et par deltagere i gule veste, der
Side 2/3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1483: MFU spm. om der ved årets Ashura optog, der gik fra Dronning Louises Bro ad Nørrebrogade mod Nørrebro den 20. august 2021, var vagter med gule/orange veste tilknyttet Ashura optoget, der dirigerede trafikken, ligesom der var massivt af under det samme optog i 2019, hvor der ikke var noget færdselspoliti til at varetage denne opgave, til justitsministeren
dirigerede færdsel. Arrangøren fik i den forbindelse indskærpet,
at dette ikke måtte finde sted, hvorefter der ikke var yderligere
udfordringer.”
Der henvises i øvrigt til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 1481
(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
Side 3/3