Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2448417_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
21. september 2021
Strafferetskontoret
Mikkel Holt Christensen
2021-0030-6461
2104247
Besvarelse af spørgsmål nr. 1480 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1480 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 24. august 2021. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Iren Mirmojtahedi
Side 1/3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1480: Spm om de konkrete vedtagende ændringer i forhold til overvågning og højere straffe, som indgår i regeringens udspil: Tryghed for alle danskere, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1480 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren redegøre for de konkrete vedtagende ændrin-
ger i forhold til overvågning og højere straffe, som indgår i
regeringens udspil: "Tryghed for alle danskere"?”
Svar:
Regeringen præsenterede i oktober sidste år
udspillet ”Tryghed for alle dan-
skere”
med fire initiativer mod utryghedsskabende adfærd. Centrale dele af
udspillet blev vedtaget den 3. juni 2021 af et bredt flertal af Folketinget.
Med de vedtagne lovændringer har vi sikret, at personer, der dømmes for
visse typer kriminalitet i nattelivet, kan få et generelt forbud mod at færdes
og opholde sig i nattelivet i hele landet i op til to år. Samtidig har vi givet
politiet mulighed for at beslaglægge værdigenstande, hvis politiet sigter en
person og samtidig kan se, at vedkommende er i besiddelse af værdigen-
stande og har gæld til det offentlige.
Som en del af udspillet fremsatte regeringen også et forslag om at give po-
litiet mulighed for at udstede et tryghedsskabende opholdsforbud. Formålet
med regeringens forslag om et tryghedsskabende opholdsforbud var at give
politiet mulighed for at udstede et generelt forbud mod ophold på et bestemt
sted, hvortil der er almindelig adgang, hvis en gruppe af personer udviser en
adfærd, der er egnet til at skabe utryghed for beboere og forbipasserende i
området.
Regeringens forslag var rettet specifikt mod områder, hvor grupper af per-
soner dominerer og skaber utryghed, og forslaget handlede således om at
give disse områder tilbage til de mennesker, der før undgik dem.
Regeringens forslag blev dog beklageligvis ikke vedtaget i Folketinget, idet
hverken Venstre, Dansk Folkeparti eller de øvrige partier i Folketinget ville
støtte det.
Med lovforslaget ville politiet have fået et nyt og effektivt redskab i kampen
mod utrygheden, og jeg er derfor også ærgerlig over, at der ikke var opbak-
ning til regeringens forslag i Folketinget.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1480: Spm om de konkrete vedtagende ændringer i forhold til overvågning og højere straffe, som indgår i regeringens udspil: Tryghed for alle danskere, til justitsministeren
Endelig præsenterede regeringen et initiativ, som skal sikre en hurtigere og
mere effektiv behandling af sager om udsættelse af lejere grundet utrygheds-
skabende kriminalitet. Det forventes, at der fremsættes et lovforslag herom
i den kommende folketingssamling.
Side 3/3