REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1474: Spm. om at redegøre detaljeret for de 10 seneste, konkrete sager, hvor ansøger har fået eftergivet gæld for sagsomkostninger, og 10 seneste konkrete sager, hvor ansøger har fået afslag på sin ansøgning om eftergivelse af gæld for sagsomkostninger, til skatteministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

14. september 2021

J.nr. 2021 - 6602

Til Folketinget

–

Retsudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 1474 af 24. august 2021 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Morten Bødskov

/ Magnus Rønning-Andersson

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1474: Spm. om at redegøre detaljeret for de 10 seneste, konkrete sager, hvor ansøger har fået eftergivet gæld for sagsomkostninger, og 10 seneste konkrete sager, hvor ansøger har fået afslag på sin ansøgning om eftergivelse af gæld for sagsomkostninger, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre detaljeret for de 10 seneste, konkrete sager, hvor ansøger har fået

eftergivet gæld for sagsomkostninger, og 10 seneste konkrete sager, hvor ansøger har fået

afslag på sin ansøgning om eftergivelse af gæld for sagsomkostninger? Der ønskes bl.a.

viden om, hvordan disse sager er blevet behandlet, hvad afgørelserne bygger på, beløbs-

størrelser, hvem der ansøger, hvilke indstillinger politi, skat og kriminalforsorg har givet,

samt datoer for behandling.

Svar

Som skatteminister udtaler jeg mig ikke om de konkrete sager. Oplysninger om specifikke

personers økonomiske forhold er som udgangspunkt omfattet af den særlige tavsheds-

pligt, jf. skatteforvaltningslovens § 17, stk. 1. Denne bestemmelse gælder også mig som

skatteminister.

Jeg henholder mig i øvrigt til nedenstående svarbidrag, som jeg har modtaget fra Gælds-

styrelsen:

”Gældsstyrelsen er underlagt en skærpet

tavshedspligt med hensyn til oplysninger om en

fysisk persons økonomiske, erhvervsmæssige eller privatlivet tilhørende forhold, som

Gældsstyrelsen bliver bekendt med som led i myndighedsudøvelsen.

Gældsstyrelsen har derfor ikke mulighed for at redegøre for behandlingen af de enkelte

konkrete sager i den ønskede detaljeringsgrad, idet dette vil indebære en risiko for, at de

enkelte skyldnere vil kunne identificeres på baggrund heraf.

Det er Gældsstyrelsen, der træffer afgørelse om eftergivelse af gæld til det offentlige, her-

under vurderer, om hensynet til retsfølelsen er til hinder for at eftergive gæld vedrørende

sagsomkostninger i straffesager. Ved vurderingen lægges der blandt andet vægt på forhol-

dets grovhed, den tid, der er forløbet, siden det strafbare forhold blev begået, samt hensy-

net til skyldner. Der er tale om en konkret vurdering af omstændighederne ved pådragel-

sen af gælden. Til brug for denne vurdering indhenter Gældsstyrelsen oplysninger om det

strafbare forhold hos politiet.

Hvis en skyldner er indsat eller fængslet, skal skyldner indgive ansøgning om eftergivelse

af sagsomkostninger med videre til Kriminalforsorgen, som videresender ansøgningen til

Gældsstyrelsen sammen med en indstilling om, hvorvidt eftergivelse bør ske. Gældsstyrel-

sen medtager indstillingen i vurderingen af, om eftergivelse skal meddeles eller ej.”

Side 2 af 2