REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1470: Spm. om der foreligger ens regler i landets lukkede fængsler og arresthuse, f.eks. om hvor meget besøg den indsatte må modtage, hvor meget der må ringes ud, osv., til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

21. september 2021

Straffuldbyrdelseskonto-

ret

Sagsbeh: Malte Hansen

Sagsnr.: 2021-0030-6454

Dok.:

2103776

Dato:

Kontor:

Besvarelse af spørgsmål nr. 1470 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1470 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 24. august 2021. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Nick Hækkerup

Anders Lotterup

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1470: Spm. om der foreligger ens regler i landets lukkede fængsler og arresthuse, f.eks. om hvor meget besøg den indsatte må modtage, hvor meget der må ringes ud, osv., til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1470 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren oplyse, om der foreligger ens regler i lan-

dets lukkede fængsler og arresthuse, f.eks. om hvor meget

besøg den indsatte må modtage, hvor meget der må ringes

ud, osv.?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Direktoratet for kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:

”1.

Direktoratet for Kriminalforsorgen kan oplyse, at de lukkede

fængsler og arresthuse træffer afgørelser om adgang til besøg,

brevveksling og telefoni for de indsatte inden for rammerne af

reglerne i straffuldbyrdelsesloven og de tilhørende administra-

tive forskrifter. Der er ikke herudover centralt fastsatte retnings-

linjer for omfanget af besøg, brevveksling og telefoni i de en-

kelte institutioner under kriminalforsorgen.

Reglerne om indsattes adgang til besøg findes i straffuldbyr-

delovens §§ 51-54, bekendtgørelse nr. 108 af 30. januar 2019

(besøgsbekendtgørelsen) og vejledning nr. 9088 af 30. januar

2019 (besøgsvejledningen).

Det fremgår af straffuldbyrdelseslovens § 54, stk. 1, at en indsat

har ret til mindst ét ugentligt besøg af mindst én times varighed

og så vidt muligt af to timers varighed, og at der i den enkelte

institution kan gives besøg i videre omfang. De nævnte tidsmæs-

sige grænser gælder ikke besøg fra visse advokater, Folketingets

Ombudsmand, medlemmer af Folketinget, internationale orga-

ner mv. og

–

for udenlandske indsattes vedkommende

–

hjem-

landets diplomatiske og konsulære repræsentanter.

Kriminalforsorgen har mulighed for at begrænse den indsattes

ret til besøg ud fra ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, af

hensyn til kriminalforsorgens indsats mod radikalisering og eks-

tremisme eller af hensyn til at forebygge kriminalitet, herunder

at forbyde besøg af bestemte personer.

Der findes særskilte regler for varetægtsarrestanters adgang til

besøg i retsplejelovens § 771, kapitel 21 i bekendtgørelse nr. 107

af 30. januar 2019 (varetægtsbekendtgørelsen) og kapitel 21 i

vejledning nr. 9092 af 30. januar 2019 (varetægtsvejledningen),

hvor det bl.a. fremgår, at politiet på baggrund af efterforsknings-

mæssige hensyn kan fastsætte begrænsninger i adgangen til be-

søg.

Side 2/4

Reglerne om indsattes adgang til brevveksling fremgår af

straffuldbyrdelseslovens §§ 55-56, bekendtgørelse nr. 110 af

30. januar 2019 (brevbekendtgørelsen) og skrivelse nr. 9089 af

30. januar 2019 om bekendtgørelse om adgangen til brevveks-

ling for indsatte, der udstår fængselsstraf eller forvaring i krimi-

nalforsorgens institutioner.

Det fremgår heraf, at en indsat har ret til at brevveksle. Krimi-

nalforsorgen kan fastsætte begrænsninger i denne ret i form af

gennemlæsning, hvis det skønnes påkrævet af ordens- og sik-

kerhedsmæssige hensyn, af hensyn til kriminalforsorgens ind-

sats mod radikalisering og ekstremisme, af hensyn til at fore-

bygge kriminalitet eller for at beskytte den forurettede ved lov-

overtrædelsen, ligesom breve kan tilbageholdes, hvis det af

samme hensyn ikke bør afsendes.

Der findes særskilte regler om varetægtsarrestanters adgang til

brevveksling i retsplejelovens § 772, kapitel 22 i bekendtgørelse

nr. 107 af 30. januar 2019 (varetægtsbekendtgørelsen) og kapi-

tel 22 i vejledning nr. 9092 af 30. januar 2019 (varetægtsvejled-

ningen, hvor det bl.a. fremgår, at politiet på baggrund af efter-

forskningsmæssige hensyn kan fastsætte begrænsninger i ad-

gangen til brevveksling.

Reglerne om indsattes adgang til telefonering fremgår af

straffuldbyrdelseslovens § 57, bekendtgørelse nr. 111 af 30. ja-

nuar 2019 (telefonbekendtgørelsen) og skrivelse nr. 9090 af 30.

januar 2019 om bekendtgørelse om adgangen til at telefonere

for indsatte, der udstår fængselsstraf eller forvaring i kriminal-

forsorgens institutioner,

Det fremgår heraf, at de indsatte - i det omfang det er praktisk

muligt - har ret til at føre telefonsamtaler. Der kan således fast-

sættes begrænsninger med hensyn til hyppighed og længde af

telefonsamtaler.

Den praktiske mulighed for at føre telefonsamtaler er forskellig

i åbne og lukkede institutioner, hvilket navnlig er begrundet i, at

sikkerheds- og ordensmæssige forhold generelt vejer tungere i

forhold til indsatte i lukkede institutioner.

Den indsattes adgang til at føre telefonssamtaler kan nægtes,

hvis det findes nødvendigt af orden- og sikkerhedsmæssige hen-

syn, af hensyn til kriminalforsorgens indsats mod radikalisering

og ekstremisme, af hensyn til at forebygge kriminalitet eller af

hensyn til beskyttelse af den forurettede ved lovovertrædelsen.

Der findes særskilte regler om varetægtsarrestanters adgang til

at telefonere i kapitel 23 i bekendtgørelse nr. 107 af 30. januar

Side 3/4

2019 (varetægtsbekendtgørelsen) og kapitel 23 i vejledning nr.

9092 af 30. januar 2019 (varetægtsvejledningen), hvor det bl.a.

fremgår, at politiet på baggrund af efterforskningsmæssige hen-

syn kan fastsætte begrænsninger i adgangen til telefonering.”

Side 4/4