REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1464: Spm. om, hvordan politiet i praksis forholder sig til spørgsmålet om pålæggelse af sagsomkostninger m.v., til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Retsudvalget 2020-21

REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 991

Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

18. maj 2021

Strafferetskontoret

Freja Thorup Aahauge

2021-0030-5939

1948832

Besvarelse af spørgsmål nr. 991 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 991 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 19. april 2021. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Nick Hækkerup

Iren Mirmojtahedi

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1464: Spm. om, hvordan politiet i praksis forholder sig til spørgsmålet om pålæggelse af sagsomkostninger m.v., til justitsministeren

Spørgsmål nr. 991 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren oplyse, hvorfor spørgsmålet om sagsomkostnin-

ger i strafferetten ikke bliver behandlet på tilsvarende vis som

sagsomkostninger i civilretten?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Domstolsstyrelsen, der har oplyst følgende:

”Reglerne

om sagsomkostninger i straffesager er reguleret i rets-

plejelovens kapitel 91 (§§ 1007-1014). Reglerne om sagsom-

kostninger i civile sager er reguleret i retsplejelovens kapitel 30

(§§ 311-322).

Hovedreglen for sagsomkostninger i civile sager fremgår af rets-

plejelovens § 312, stk. 1, hvorefter den tabende part skal erstatte

udgifter, som retssagen har pådraget den vindende part. Som

sagsomkostninger erstattes de udgifter, der har været fornødne

til sagens forsvarlige udførelse, jf. retsplejelovens § 316, stk. 1.

Retten træffer bestemmelse om sagsomkostninger, jf. retspleje-

lovens § 322, stk. 1.

Ingen part bliver således pålagt at udrede en sagsomkostning,

uden at retten har kendskab til denne. Det betyder, at afgørelser

om sagsomkostninger i civile sager bør indeholde en beløbs-

mæssig specifikation fordelt på retsafgift, passende beløb til

dækning af advokatbistand og øvrige udgifter. Der kan i visse

tilfælde følge en konkret begrundelse for beløbsopgørelsen, ek-

sempelvis hvis den tabende part helt eller delvis fritages for at

betale sagsomkostninger til den vindende part.

I straffesager træffer retten afgørelse om skyldsspørgsmålet og

strafudmålingen, og herefter tager retten stilling til spørgsmålet

om sagsomkostninger, jf. retsplejelovens §§ 1012 og 1013. I

modsætning til civile sager fastsættes sagsomkostninger ikke til

et bestemt beløb i dommen. Der er således en forskel mellem

straffesager og civile sager for så vidt angår kravet om beløbs-

specifikation ved sagsomkostninger.”

Reglerne om fordeling af sagsomkostninger i civile sager bygger således på

et hovedprincip om, at hver part foreløbig afholder sine egne udgifter, men

at den tabende part som udgangspunkt bliver objektivt ansvarlig for mod-

partens sagsomkostninger. I indispositive civile sager (sager om ægteskab,

forældremyndighed, faderskab, værgemål og prøvelse af administrativt be-

stemt frihedsberøvelse eller adoption uden samtykke) er udgangspunktet

Side 2/3

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1464: Spm. om, hvordan politiet i praksis forholder sig til spørgsmålet om pålæggelse af sagsomkostninger m.v., til justitsministeren

dog det modsatte, at ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den an-

den part.

Retten skal i civile sager normalt af egen drift træffe bestemmelse om sags-

omkostninger, men retten er ikke forpligtet til selvstændigt at undersøge,

hvilke sagsomkostninger en part har haft. Parterne må således selv gøre ret-

ten bekendt med de sagsomkostninger, som parten har lagt ud for, hvis den

pågældende vil sikre sig, at udgiften indgår i rettens afgørelse.

I straffesager udredes omkostningerne af det offentlige med forbehold af ret

til at få disse erstattet, jf. retsplejelovens § 1007, stk. 1.

Hvis en sigtet findes skyldig, er pågældende pligtig at erstatte det offentlige

de nødvendige udgifter, som er medgået til sagens behandling, jf. retspleje-

lovens § 1008, stk. 1. Retten kan dog begrænse omkostningsansvaret, når

den finder, at dette ellers ville komme til at stå i åbenbart misforhold til

domfældtes skyld og vilkår, jf. retsplejelovens § 1008, stk. 4, 2. pkt.

Som det fremgår af Domstolsstyrelsens udtalelse, tager retten i forbindelse

med hovedforhandlingen stilling til, om den domfældte skal betale sagsom-

kostningerne. Det konkrete beløb fastsættes som udgangspunkt ikke i dom-

men. Retten tager dog stilling til, hvilket beløb den beskikkede forsvarer

skal have i salær. Herefter opgør politiet de øvrige nødvendige udgifter, som

har medgået til sagens behandling.

Det skyldes bl.a., at den eneste omkostningstype, som retten sædvanligvis

kender størrelsen af på tidspunktet for domsafsigelsen, er salæret til en even-

tuel beskikket forsvarer, som retten dermed selv fastsætter ved dommen el-

ler ved særskilt beslutning på baggrund af forsvarerens opgørelse af sit tids-

forbrug og de vejledende salærtakster fastsat af landsretterne, jf. retspleje-

lovens § 741, stk. 2

Den domfældte kan imidlertid begære politiets efterfølgende opgørelse af

de sagsomkostninger, som den domfældte i henhold til en dom skal betale,

indbragt for retten til afgørelse. Den dømte har således efter de gældende

regler mulighed for at få prøvet politiets opgørelse af sagsomkostninger ved

retten.

Der henvises i øvrigt til de samtidige besvarelser af spørgsmål nr. 983 og

984 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.

Side 3/3