Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2446185_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
16. september 2021
Økonomikontoret
Emma Holm Sørensen
2021-0030-6418
2116691
Besvarelse af spørgsmål nr. 1446 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1446 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 20. august 2021. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Nick Hækkerup
/
Joakim Thaning
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1446: Spm. om politiets årlige udgifter til bekæmpelse af den organiserede hashhandel på og omkring Christiania i København siden oprettelsen af Task Force Pusher Street i 2012. til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1446 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren oplyse politiets årlige udgifter til bekæmpelse
af den organiserede hashhandel på og omkring Christiania i Kø-
benhavn siden oprettelsen af Task Force Pusher Street i 2012?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan indledningsvis henvise til Justitsministeriets
besvarelse af 28. august 2018 af spørgsmål nr. 930 fra Folketin-
gets Retsudvalg.
Af besvarelsen fremgår det blandt andet, at Københavns Politi
ikke finder det muligt at foretage et validt skøn over det samlede
årlige ressourceforbrug til politiets indsats på Christiania, idet
stort set alle enheder i Københavns Politi gennem årene på
forskellig vis og i varierende omfang har anvendt ressourcer på
at bekæmpe hashhandel og inddæmme kriminalitet på Christia-
nia. Navnlig Efterforskningsenheden har i perioder anvendt
betydelige ressourcer i forbindelse med særlige efterforskninger
rettet mod hashhandlen i Pusher Street, som har suppleret den
efterforskning, der blev foretaget af Task Force Pusher Street
(TFP). Hertil kommer et periodevis ikke ubetydeligt ressource-
forbrug hos anklagemyndigheden i Københavns Politi.
Det fremgår samtidig af besvarelsen, at indsatsen i 2016 organi-
satorisk blev placeret i en specialafdeling, Operativ Special
Afdeling, men at indsatsen forblev uændret. Operativ Special
Afdeling har dog en bredere opgaveportefølje og varetager så-
ledes ikke alene opgaver i forhold til bekæmpelse af hashhand-
len i Pusher Street. Polititaktiske og efterforskningsmæssige
hensyn tilsiger endvidere, at det ikke oplyses, hvilke ressourcer
der anvendes i forbindelse med konkrete politiindsatser. Dette
gør sig også gældende for så vidt angår ressourceanvendelsen
på enkelte afdelinger eller sektioner i Københavns Politi, der va-
retager særlige sagsområder.
Det fremgår endvidere af besvarelsen, at Københavns Politis
indsats på Christiania gennem mange år har været et prioriteret
indsatsområde i den samlede opgavevaretagelse i politikredsen,
ligesom den overordnede målsætning for kredsens indsats mod
hashhandlen på Christiania gennem flere år har været at skabe
en langsigtet løsning på problemerne på Christiania.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1446: Spm. om politiets årlige udgifter til bekæmpelse af den organiserede hashhandel på og omkring Christiania i København siden oprettelsen af Task Force Pusher Street i 2012. til justitsministeren
Københavns Politi oplyser til Rigspolitiet, at ovenstående
fortsat gør sig gældende, og at der i politikredsen føres en afpas-
set offensiv målrettet indsats mod den organiserede hashhandel
i Pusher Street og Green Light District med henblik på at bidrage
til en varig normalisering af området, samt for at gøre vilkårene
for den åbenlyse og utryghedsskabende hashhandel på
Christiania uattraktiv.
Rigspolitiet kan afslutningsvis henvise til Justitsministeriets tid-
ligere besvarelse af hhv. 19. februar 2014 af spørgsmål 391 fra
Folketingets Retsudvalg, 19. juni 2018 af spørgsmål 789 fra
Folketingets Retsudvalg og 19. juni 2018 af spørgsmål 790 fra
Folketingets Retsudvalg.”
Side 3/3