Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2447349_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
17. september 2021
Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Sagsbeh: Malte Hansen
Sagsnr.: 2021-0030-6400
Dok.:
2099437
Dato:
Kontor:
Besvarelse af spørgsmål nr. 1439 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1439 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 20. august 2021. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Preben Bang Henriksen (V).
Nick Hækkerup
/
Anders Lotterup
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1439: Spm. om, hvor mange fængselsbetjente, der har været udsat for trusler og overfald de seneste tre år, til justitsministeren
2447349_0002.png
Spørgsmål nr. 1439 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren redegøre for, hvor mange fængselsbetjente, der
har været udsat for trusler og overfald de seneste tre år, og i hvor
mange tilfælde det har medført yderligere fængselsstraf til den
indsatte? Samtidig bedes oplyst, hvad
”tillægsstraffen” i givet
fald blev?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:
”Antal fængselsbetjente udsat for vold og/eller trusler
samt antal
politianmeldelser med angivet anmeldelsesdato
1
.
Jan-Aug
2020
2021
495
390
268
243
2018
Antal fængselsbetjente ud-
sat for vold og/eller trusler
Heraf politianmeldt med an-
meldelsesdato
742
540
2019
587
496
Kriminalforsorgen har aftalt faste procedurer med politiet, når
sager om vold og trusler skal politianmeldes. Hvis en medarbej-
der udsættes for vold, trusler eller andre strafbare handlinger re-
lateret til tjenesten i kriminalforsorgen, foretager kriminalfor-
sorgen politianmeldelse.
Kriminalforsorgen har undersøgt mulighederne for at generere
data på antallet af politianmeldelser fra kriminalforsorgens per-
sonalesystem. Når kriminalforsorgen skal generere data på an-
tallet af politianmeldelser, er det kun muligt at udtrække data på
de anmeldelser, der er registreret med en anmeldelsesdato i kri-
minalforsorgens personalesystem. Der vil derfor kunne være
forskel på antallet af registreringer på fængselsbetjente udsat for
vold og/eller trusler, og det opgivne tal for politianmeldelser.”
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet i øvrigt indhen-
tet en udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
1
Data er udtrukket fra personalesystemet den 25. august 2021. Data kan ændre sig pga. efterregistreringer. Tal-
lene vedr. personale er trukket fra kriminalforsorgens ledelsesinformationssystem (LIS) den 25. august 2021. Op-
lysningerne i LIS vedr. personale er baseret på manuelle indtastninger i personalesystemet og afspejler de regi-
streringer, som var foretaget på det tidspunkt, hvor tallene blev trukket over i LIS. Der tages derfor forbehold for
registreringsfejl og mangler, som eventuelt måtte være i personalesystemet, da data blev trukket over i LIS.
Side 2/4
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1439: Spm. om, hvor mange fængselsbetjente, der har været udsat for trusler og overfald de seneste tre år, til justitsministeren
”Rigsadvokaten har undersøgt mulighederne for at trække op-
lysninger fra politiets sagsstyringssystem (POLSAS) om over-
fald på fængselsansatte.
POLSAS er et journaliserings- og sagsstyringssystem, der er op-
bygget således, at der journaliseres på en gerningskode, som
knytter sig til en eller flere lovovertrædelser. I forbindelse med
sagens afslutning registreres en afgørelsestype, som angiver
straffesagens resultat. POLSAS vil således kunne bruges som et
redskab til at oplyse bl.a., hvor mange anmeldelser eller afgø-
relser der vedrører en given lovovertrædelse. Det vil derimod
ikke uden videre være muligt at trække data af mere detaljeret
karakter, herunder om den forurettedes ansættelsesforhold.
Der findes ikke i POLSAS selvstændige gerningskoder vedrø-
rende ”fysiske overfald eller trusler mod fængselsansatte”. Det
er derfor ikke muligt ved elektronisk udtræk fra POLSAS at til-
vejebringe de ønskede oplysninger. Det vil således forudsætte
en omfattende manuel gennemgang af et stort antal sager ved-
rørende vold eller trusler mod offentligt ansatte, hvis de ønskede
oplysninger skal tilvejebringes.
Rigsadvokaten kan dog mere generelt oplyse, at det fremgår af
Rigsadvokatmeddelelsens afsnit om ”Chikane, trusler og vold
mod offentligt ansatte mv. (§ 119, § 119 a, § 119 b og § 121)”,
at anklagemyndigheden i sager om trusler om vold mod offent-
ligt ansatte mv. som udgangspunkt skal nedlægge påstand om
ubetinget fængsel i mindst 30 dage, hvis tiltalte er ustraffet.
Det fremgår endvidere, at anklagemyndigheden i sager om vold
mod offentligt ansatte mv., jf. straffelovens § 119, stk. 1, hvor
den pågældende er ustraffet, og hvor forholdet ikke falder ind
under § 119 b (vold med genstande), som udgangspunkt skal
nedlægge påstand om ubetinget fængsel i mindst 30 dage, hvis
der er tale om mindre alvorlig vold (som f.eks. spyt, skub eller
mindre kraftfulde slag) og om ubetinget fængsel i mindst 40-60
dage,
hvis der er tale om en ”ordinær” voldssag (som f.eks. et
knytnæveslag).
Rigsadvokaten kan endelig oplyse, at det bl.a. fremgår af Rigs-
advokatens redegørelse af 29. juni 2020 om anvendelse af tilta-
lefrafald i praksis, at der som udgangspunkt altid rejses tiltale
for overtrædelse af straffelovens § 119 eller andre relevante
straffelovsbestemmelser i sager om vold og trusler mod fæng-
selspersonale, når betingelserne i øvrigt er opfyldt. Politikred-
sene er, som det fremgår af redegørelsen, særligt tilbagehol-
dende med at anvende tiltalefrafald i de sager, hvor § 119 over-
trædelsen omfatter vold og ikke alene trusler.
Side 3/4
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1439: Spm. om, hvor mange fængselsbetjente, der har været udsat for trusler og overfald de seneste tre år, til justitsministeren
Politikredsene har, som det fremgår af redegørelsen, endvidere
oplyst, at der altid foretages en helt konkret vurdering af hver
enkelt sag, og at det også indgår i vurderingen, hvorvidt lov-
overtrædelsen vil have en lovbestemt gentagelsesvirkning, ek-
sempelvis straffelovens § 247, stk. 1, vedrørende vold i genta-
gelsestilfælde.”
Side 4/4