REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 143: Spm. om, hvorfor politiet ikke kan bruge teledata i sager med en straframme på 2 år, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

19. november 2020

Kontor:

Politikontoret

Sagsbeh: Alexander Langgaard

Olesen

Sagsnr.: 2020-0030-5022

Dok.:

1681010

Slotshmgade1026Købnv.TF

w.justimnerdk

[email protected]

+4572680391

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 143 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 22. oktober 2020. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Nick Hækkerup

Thomas Højgaard

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 143: Spm. om, hvorfor politiet ikke kan bruge teledata i sager med en straframme på 2 år, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 143 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren redegøre for, hvorfor politiet ikke kan bruge

teledata i sager med en straframme på 2 år?”

Svar:

Politiets indhentelse af teleoplysninger er et straffeprocessuelt tvangsind-

greb, der er omfattet af retsplejelovens kapitel 71 om indgreb i meddelelses-

hemmeligheden.

Det fremgår af retsplejelovens § 780, stk. 1, nr. 3, at politiet kan foretage

indgreb i meddelelseshemmeligheden ved at indhente oplysning om, hvilke

telefoner eller andre tilsvarende kommunikationsapparater der sættes i for-

bindelse med en bestemt telefon eller andet kommunikationsapparat, selv

om indehaveren af dette ikke har meddelt tilladelse hertil (teleoplysning).

Det fremgår endvidere af retsplejelovens § 780, stk. 1, nr. 4, at politiet kan

foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden ved at indhente oplysninger

om, hvilke telefoner eller andre tilsvarende kommunikationsapparater inden

for et nærmere angivet område der sættes i forbindelse med andre telefoner

eller kommunikationsapparater (udvidet teleoplysning).

De nærmere betingelser for at foretage indgreb i meddelelseshemmelighe-

den (herunder teleoplysning og udvidet teleoplysning) er reguleret i retsple-

jelovens § 781. Det er efter retsplejelovens § 781, stk. 1, nr. 3, bl.a. en be-

tingelse, at efterforskningen angår en lovovertrædelse, som efter loven kan

straffes med fængsel i 6 år eller derover. Det bemærkes, at visse straffelovs-

bestemmelser samt bestemmelser i anden lovgivning dog er undtaget fra

kravet om en strafferamme på 6 år, jf. nærmere retsplejelovens § 781, stk.

1, nr. 3, samt retsplejelovens § 781, stk. 2 og 3. Derudover knytter der sig

særlige betingelser til udvidet teleoplysning, jf. retsplejelovens § 781, stk.

5, hvorefter udvidet teleoplysning kun kan foretages, når mistanken vedrø-

rer en forbrydelse, som har medført eller som kan medføre fare for menne-

skers liv eller velfærd eller for betydelige samfundsværdier.

Reglerne om indgreb i meddelelseshemmeligheden, herunder om indhen-

telse af teleoplysninger, er udtryk for en afvejning af på den ene side hensy-

net til en effektiv kriminalitetsbekæmpelse og på den anden side hensynet

til borgernes privatliv. Hensynet til beskyttelse af borgernes fortrolige kom-

munikation med andre tilsiger ikke blot en beskyttelse af indholdet af kom-

munikationen, men også en beskyttelse af oplysninger om, hvem der er

kommunikeret med.

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 143: Spm. om, hvorfor politiet ikke kan bruge teledata i sager med en straframme på 2 år, til justitsministeren

Det kan endelig oplyses, at politiet med hjemmel i retsplejelovens regler om

edition (§ 804, stk. 1) kan indhente

såkaldte ”masteoplysninger” og ”signa-

leringsdata”.

Masteoplysninger retter sig mod én bestemt telefon og viser,

hvilke telemaster telefonen har været registreret på i en given periode. Sig-

naleringsdata adskiller sig herfra ved, at signaleringsdata viser, når en tele-

fon kommunikerer/signalerer til mobilnetværket, selv om telefonen ikke ak-

tivt anvendes på det pågældende tidspunkt. Signaleringsdata registreres ikke

af alle teleudbydere og kan derfor kun indhentes i det omfang, de er tilgæn-

gelige hos teleudbyderne. Masteoplysninger og signaleringsdata indeholder

ikke oplysninger om, hvilke andre telefoner der eventuelt har været sat i

forbindelse med den specifikke telefon. Der stilles ikke noget kriminalitets-

krav ved indhentelsen af masteoplysninger og signaleringsdata, som derfor

også kan indhentes i sager med en strafferamme på under 6 år.

Det bemærkes, at EU-Domstolen den 6. oktober 2020 afsagde dom i de for-

enede sager C-511/18 og C-512/18, La Quadrature du Net m.fl. og C-

520/18, Ordre des barreaux francophones et germanophone m.fl. Justitsmi-

nisteriet studerer nu dommen med henblik på at vurdere betydningen for

opretholdelsen af retsplejelovens nuværende regler om logning mv.