Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2446172_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
16. september 2021
Kontor:
Politikontoret
Sagsbeh: Louise Møbius Heidt-
mann
Sagsnr.: 2021-0030-6411
Dok.:
2101001
Besvarelse af spørgsmål nr. 1428 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1428 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 20. august 2021. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Christian Fuglsang
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1428: Spm. om regeringen vil oprette en særskilt gerningskode i POLSAS for vanvidsbilisme, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1428 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren i forlængelse af REU alm. del - svar på spm.
1346 oplyse, om regeringen vil oprette en særskilt gerningskode
i POLSAS for vanvidsbilisme? Vil ministeren endvidere oplyse,
hvor mange af de 338 sigtede vanvidsbilister med dansk stats-
borgerskab, der har fået dansk indfødsret tildelt på et lovforslag
i Folketinget enten som ansøger, biperson eller efterkommer
heraf?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan indledningsvis oplyse, at vanvidskørsel ikke
er kriminaliseret ved en selvstændig strafbestemmelse, men der-
imod er afgrænset til at omfatte en række nærmere bestemte for-
seelser begået under omstændigheder, der anses for særligt al-
vorlige og med særlig høj farlighed. I lov nr. 534 af 27. marts
2021 om ændring af færdselsloven (Skærpet indsats mod van-
vidskørsel) er vanvidskørsel således reguleret i færdselslovens
kapitel 17, der vedrører straf og afgifter for overtrædelse af
færdselslovens bestemmelser.
Rigspolitiet kan supplerende oplyse, at politiets registrering i
straffesager tager udgangspunkt i den paragraf, som er overtrådt
(eksempelvis hastighed, spirituskørsel mv.), hvorfor oprettelse
af en gerningskode vedrørende vanvidsbilisme vil være uforene-
ligt med politiets registreringspraksis. Dette skyldes, at ger-
ningskoderne i politiets sagsstyringssystem (POLSAS) skal
knyttes til enkelte lovparagraffer og ikke kan omfatte tværgå-
ende kriminalitetsformer, der knytter sig til flere forskellige for-
seelser.
Rigspolitiet har ved orienteringsbrev af den 30. marts 2021 og i
actioncard udsendt den 12. august 2021 anmodet politikredsene
om at opdatere sager vedrørende vanvidskørsel i POLSAS ved
manuelt at tilknytte søgenøglen ”Vanvidskørsel”.
Søgenøgler er foruddefinerede ord og/eller begreber, der anven-
des af politiet til at berige straffesager i POLSAS med yderligere
data, og som løbende vurderes at kunne give en analysemæssig
værdi afhængig af den enkelte kriminalitetsform. Søgenøgler
anvendes således også ved andre tværgående kriminalitetsfor-
mer, såsom hadforbrydelser.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1428: Spm. om regeringen vil oprette en særskilt gerningskode i POLSAS for vanvidsbilisme, til justitsministeren
Der er ikke systemtekniske krav til anvendelsen af søgenøgler,
og der sker løbende revision af søgenøglerne baseret på udvik-
lingen i kriminaliteten. Søgenøgler gør det muligt at identificere
vanvidsbilisme på tværs af gerningskoder.
Søgenøgler er således velegnede i analysemæssig kontekst, men
er ikke oprettet med henblik på statistiske opgørelser.
Det skal afslutningsvis bemærkes, at data udtrukket på baggrund
af POLSAS vil være behæftet med en vis usikkerhed, da POL-
SAS er et journaliserings- og sagsstyringssystem og ikke et
egentligt statistiksystem. Det skal endvidere bemærkes, at data
er udtryk for oplysninger fremkommet ved manuel indtastning,
hvilket betyder, at der vil kunne ske ændringer afhængigt af tids-
punktet for gennemgangen af oplysningerne, idet der f.eks. kan
forekomme efterregistreringer.”
Justitsministeriet vil vende tilbage til Folketingets Retsudvalg for så vidt
angår den del af spørgsmålet, som vedrører oplysninger om statsborgerskab
for de personer, der er sigtet for vanvidskørsel.
Side 3/3