Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2433985_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
24. juni 2021
Sikkerhedskontor I
Simon Bundegaard Erik-
sen
2021-0035-0229
2000843
UDKAST TIL TALE
til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmålene BA og BB
fra Folketingets Retsudvalg den 27. maj 2021.
Samrådsspørgsmål BA
Vil ministeren redegøre for, hvordan regeringen i lyset af den seneste tids
hadforbrydelser og verbale overgreb på minoriteter konkret vil bekæmpe
racisme, had og diskrimination, der ifølge statsministeren ”ikke hører
hjemme i Danmark” jf. statsministerens Facebook-profil af 25. maj 2021?
Samrådsspørgsmål BB
Vil ministeren redegøre for, om han mener, at regeringen eller politiske
partier i øvrigt med diskriminerende lovgivning eller retorik er med til at
legitimere eller anspore racisme, had og diskrimination rettet mod minori-
teter i Danmark?
Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Sikandar Siddique (UFG).
Side 1/8
 REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1408: Spm. om talepapir fra samrådet den 12/8-21 vedr. hadforbrydelser og diskrimination, til justitsministeren
[Indledning]
Tak for ordet.
Hadforbrydelser er en dybt alvorlig sag.
De umotiverede angreb mod uskyldige mennesker, vi har
set eksempler på, rammer ikke bare den enkelte hårdt. De
rammer hele den befolkningsgruppe, som den enkelte er
en del af. Derfor hører hadforbrydelser på ingen måde
hjemme i et samfund som vores.
De gerningsmænd, der begår hadforbrydelser, ser typisk
ikke deres ofre som individer med egen personlighed. De
har kun blik for det, der ligger til grund for hadforbrydel-
sen – hvad enten det er tro, hudfarve, seksuel orientering
eller noget helt fjerde.
1900-tallets jødeforfølgelser er et godt eksempel på, hvor
galt det kan gå, når mennesker dehumaniseres, og hadet
får lov at tage styringen. Det skal vi som samfund gøre
alt, hvad vi kan, for at forhindre sker igen.
Side 2/8
 REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1408: Spm. om talepapir fra samrådet den 12/8-21 vedr. hadforbrydelser og diskrimination, til justitsministeren
I det danske samfund skal der være plads til, at man kan
være den, man er. Man skal kunne færdes trygt alle steder
i Danmark, uanset hvilken tro, race eller seksuel oriente-
ring, man har. Der skal være lige adgang til tryghed for
alle.
De mennesker, der håner eller overfalder andre på grund
af race eller religion, har jeg ikke noget til overs for.
[Indhold i flerårsaftalen]
Blandt andet derfor har vi med flerårsaftalen om politiets
og anklagemyndighedens økonomi for 2021-2023 aftalt
at styrke politiets og anklagemyndighedens indsats over
for ofre for hadforbrydelser.
Det skal ført og fremmest ske ved bedre og mere oplys-
ning om, hvornår en forbrydelse almindeligvis må anses
for at være en hadforbrydelse. Vi har bl.a. taget initiativ
til at udarbejde informationsmateriale rettet mod både
ofre og organisationer, der rådgiver om hadforbrydelser.
Og fra 2022 styrker vi politiets efteruddannelse for at øge
den samlede viden om hadforbrydelser i politikredsene.
Uddannelsen vil bl.a. have fokus på at klæde politiet
Side 3/8
 REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1408: Spm. om talepapir fra samrådet den 12/8-21 vedr. hadforbrydelser og diskrimination, til justitsministeren
bedre på til at møde de ofre, der går til politiet for at an-
melde en hadforbrydelse.
Desuden skal efteruddannelsen medvirke til, at flere had-
forbrydelser identificeres og registreres korrekt, så vi får
et bedre datagrundlag på området.
Det skal også sikres, at anklagere, der beskæftiger sig
med hadforbrydelser, får mere viden om emnet.
Endelig vedtog et enigt Folketing i april et lovforslag, der
trådte i kraft den 1. maj 2021. Lovforslaget gør det til en
skærpende omstændighed, hvis en forbrydelse begås
med baggrund i andres handicap.
Jeg håber og tror, at de initiativer, regeringen har sat i
gang, vil få en effekt, der kan mærkes.
Vi skal selvfølgelig fortsætte med at drøfte, hvordan vi
bedst kommer hadforbrydelser til livs.
Men bekæmpelse af hadforbrydelser og racisme er ikke
noget, som kun kan ske fra et skrivebord i form af initia-
tiver og myndighedsindsatser.
Side 4/8
 REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1408: Spm. om talepapir fra samrådet den 12/8-21 vedr. hadforbrydelser og diskrimination, til justitsministeren
[Hadforbrydelser og racisme]
Vi har også hver især – både som politikere og som en-
keltpersoner – et ansvar for at sige fra, når vi møder had-
ske ytringer i vores dagligdag. Det være sig på nettet eller
i virkeligheden. For den harske retorik, tankeløsheden og
ondskaben findes desværre begge steder.
Når vi taler om racisme, må vi sondre mellem på den ene
side det, der er strafbart som følge af racismeparagraffen,
og på den anden side ytringer eller handlinger, der ikke
er strafbare.
Når det gælder strafbare racistiske handlingerne eller yt-
ringer, er det op til de relevante myndigheder at tage sig
af sagen – og op til os alle at sige fra. Men der eksisterer
altså også racisme og nedværdigende ytringer, som ikke
er strafbare, og i de tilfælde har vi alle ligeledes et særligt
ansvar for at sige fra.
[Politikeres ansvar]
Det har statsministeren også understreget i et facebook-
opslag. At der påhviler et individansvar – et ansvar hos
Side 5/8
 REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1408: Spm. om talepapir fra samrådet den 12/8-21 vedr. hadforbrydelser og diskrimination, til justitsministeren
os alle – for at sige fra over for had og racisme, når vi
konfronteres med det.
Det ansvar gælder for mennesker i alle dele af samfundet,
herunder også politikere.
Det er ødelæggende for den demokratiske debat, hvis po-
litiske drøftelser drukner i forhånelser og nedværdigende
bemærkninger på grund af race, hudfarve, seksualitet el-
ler handicap.
Den slags ytringer har til formål at skade mennesker. Ha-
defulde og racistiske ytringer kan i yderste konsekvens
føre til vold og overgreb mod udsatte befolkningsgrup-
per. Det vil vi ikke have i Danmark.
Derfor skal vi både som politikere og borgere sige klart
og tydeligt fra, når vi oplever racisme og hadefuld adfærd
i hverdagen. Også når det er svært, og når det er nemmere
bare at dukke hovedet og lade det passere.
Samtidig skal vi insistere på, at vi har en fri og åben de-
bat, også om de ting, som er svære, og som kan gøre ondt.
Side 6/8
 REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1408: Spm. om talepapir fra samrådet den 12/8-21 vedr. hadforbrydelser og diskrimination, til justitsministeren
2433985_0007.png
Vi skal turde at diskutere og tage fat om de problemer, vi
kan se udfordrer samfundet og sammenhængskraften. Og
vi skal turde at finde politiske løsninger på de problemer
– uanset, hvor de udspringer fra.
For der er miljøer i vores samfund, hvor tolerancen netop
ikke er til stede. Hvor der ikke er respekt for lighed mel-
lem kønnene. Hvor homoseksualitet anses for at være en
synd. Hvor intolerancen hersker.
Den intolerance skal vi bekæmpe. Vi skal turde italesætte
den, og vi skal turde tage fat om problemet. Vi skal fra
politisk side turde finde løsninger, der bekæmper intole-
rancen og passer på det danske: Respekten for dem, der
er anerledes.
Der skal findes en balance på det her område. Så vi som
politikere kan adressere de problemer, som eksisterer i
det danske samfund.
Og at italesætte og adressere disse problemer er ikke det
samme som intolerance og diskrimination. Tværtimod er
det et forsøg på at passe på noget, som er dansk: En ud-
præget tolerance over for dem, der er anderledes.
Side 7/8
 REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1408: Spm. om talepapir fra samrådet den 12/8-21 vedr. hadforbrydelser og diskrimination, til justitsministeren
[Afslutning]
Så for at opsummere: Hadforbrydelser hører ingen steder
hjemme i et samfund som vores.
Det skal bekæmpes – og det skal ske på alle niveauer af
det danske samfund.
Og det begynder med os selv. Vi skal sige fra, når vi kon-
fronteres med racismen og diskriminationens grimme an-
sigt. Hver gang.
Tak for ordet.
Side 8/8